Hvis man gerne vil tabe sig, skal man prøve at kigge på, hvornår man indtager kalorier, som man ikke har brug for, siger Morten Elsøe, der er cand. scient i ernæring og leder af Livsstilshuset i Aarhus. Og så skal man spørge sig selv, om man spiser, fordi man er sulten eller måske, fordi man er ked af det eller føler sig presset i sociale sammenhænge.