Redaktionen anbefaler






”Du skal koge dine ris i rigeligt vand og hælde det overskydende vand fra, når du har kogt risene.” Sådan lyder nogle af rådene om riskogning, efter at Fødevarestyrelsen i februar 2024 opdaterede en række råd og anbefalinger om, hvordan man kan undgå arsen fra ris. Uorganisk arsen findes især i ris, og baggrunden for de opdaterede råd var en ny undersøgelse fra de europæiske fødevaremyndigheder EFSA, der konkluderede, at uorganisk arsen øgede risikoen for visse kræftformer.
Men hvad gør man, hvis man har en riskoger? Sådan lød spørgsmålet fra adskillige af Samvirkes læsere. For en riskoger er kendetegnet ved, at man koger ris under tryk, til vandet er presset ind i riskornene. Det er altså ikke muligt at koge i ekstra vand i en riskoger – man bruger kun det vand, der er nødvendigt. Det betyder også, at der ikke er noget vand, der kan hældes fra, når kogningen er overstået.
Fødevarestyrelsens råd om riskogning lyder:
Henrik Dammand Nielsen, der er enhedschef i Fødevarestyrelsen, forklarer, at det ikke er nødvendigt at følge alle rådene fra Fødevarestyrelsen for samme portion ris:
»Når du sætter ris i blød, får du det uorganiske arsen ud i vandet. Når du hælder vandet fra, som risene stod i blød i, ud, har du allerede fjernet en del af det uorganiske arsen. Har du glemt at sætte risene i blød dagen forinden, kan du mindske mængden af uorganisk arsen alene ved at skylle grundigt.«
Bruger du en riskoger, når du tilbereder ris, kan du mindske risikoen for uorganisk arsen i risene, hvis du har sat dem i blød først og hældt det overskydende vand fra.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10