Hvordan passer du bedst på dig selv, når du oplever dødsfald tæt på?

Få en grundig forklaring på dødsfaldet

Det er meget vigtigt at få en god og meget grundig snak efter et dødsfald enten med lægerne på hospitalet eller senere med ens egen læge. De allerfleste har brug for til fulde at forstå, hvorfor vedkommende døde, og hvad det var, der væltede ham eller hende til allersidst. For ’overså jeg noget’ eller ’kunne jeg have gjort noget’, det er spørgsmål, som mange stiller sig selv igen og igen. Hvis man ikke har fået den grundige snak, kan man blive ved med at give sig selv skylden for dødsfaldet. Hvis man alligevel bliver ved med at køre på sig selv, skal man måske søge mere professionel hjælp.

Tro ikke på, at ’tiden læger alle sår’

Det er en populær floskel, at tiden læger alle sår, for det gør den ikke. Meget ofte, når en ægtefælle mister sin bedre halvdel gennem mange, mange år, kommer den anden halvdel sig aldrig helt over sorgen. Man vil blive ved med at savne manden eller konen, men man kan lære at leve med sin sorg. Og det er 2 forskellige ting. Den sorgramte vil langsomt finde ud af, at det er i orden at begynde at leve igen og kan komme videre med sit liv.

Søg eventuelt støtte i en sorggruppe

Nogle sorgramte, der søger hjælp i en sorggruppe, hvor man deler tanker og erfaringer, får god støtte af at møde ligesindede, der til fulde forstår deres situation. Men det er ikke hensigtsmæssigt at blive i gruppen i årevis. Vi anbefaler, at man slippe sorggruppen igen efter et halvt år, så man ikke hænger fast i sorgen.

Vær ikke bange for gråden

Nogle kvinder og mange mænd kan have svært ved at græde. De lukker ned for følelserne og forsøger at holde gråden tilbage. Nogle kan føle det pinligt at græde, mens andre er til stede, fordi gråd i vores kultur kan opfattes som et svaghedstegn. Men gråd er snarere en sund reaktion på sorg og et skridt på vejen til at få det bedre. Bagefter er man lettet.

Sæt den ene fod foran den anden

Efter et stykke tid er det gavnligt at komme lidt i gang med det, man plejer. Også selvom det kan være svært. Man skal nærmest tvinge sig til at sætte den ene fod foran den anden. Man skal også begynde at sige ja til invitationer, gå ud at handle og genoptage sine daglige gøremål. Man kan prøve at lave aftaler med sig selv om ting, man vil gøre, som man skal prøve at overholde. Det er en måde at holde sig selv oppe på og langsomt få en hverdag i gang.

Vær ikke tilbageholdende

Det er misforstået at være bange for at sige ’hjælp mig’. Både på det menneskelige og praktiske plan. Omgivelserne vil hellere end gerne hjælpe og er snarere bange for at være anmassende. Men det er vigtigt at give udtryk for sine behov – alt lige fra at bede børnene om at overnatte en enkelt nat til at hjælpe med praktiske ting i huset eller haven. Det er også en god idé at være lidt opsøgende i forhold til venner og pårørende, så det ikke altid er dem, der tager initiativet.

Grib kærligheden, når den er der

Der er stor forskel på, hvornår man er klar til en ny kærlighed efter at have mistet sin partner. Mange bliver grebet af dårlig samvittighed, fordi de føler, at de svigter den tidligere elskede. Men der er intet i vejen for, at man kan glæde sig over sin nye kærlighed og samtidig leve med minderne og savnet. Ikke sjældent er det dog børnene eller omgivelserne, der skaber problemerne. De bakker ikke op eller er direkte imod det nye forhold og påfører dermed skyld. Min bedste opfordring til omgivelserne er: Det er ikke jeres liv, så lad være med at stå i vejen for ny kærlighed.