Hvilke havregryn kan bruges til frikadeller?

Egner finvalsede havregryn sig bedre til fars end grovvalsede?

Forskellen på grovvalsede og finvalsede havregryn er størrelsen inden valsningen. Grovvalsede havregryn er hele havregynskerner, finvalsede er ituskårne kerner.

?

Kan jeg bruge grovvalsede havregryn i frikadellefarsen, selv om der i opskriften  står finvalsede havregryn. Hvad er forskellen?

 

Käte Flindt, Greve

Svar fra Mia Kristensen

Forskellen mellem grov- og finvalsede havregryn ligger i størrelsen inden valsning.

Grovvalsede havregryn er hele kerner, mens finvalsede gryn er kerner, som skæres i mindre stykker, inden de valses. Det giver finere gryn med en anden konsistens.

Til frikadeller kan du sagtens bruge dem begge, men konsistensen på frikadellerne bliver en anelse anderledes og grovere med grovvalsede havregryn.

Du kan male dem fint i en blender eller minihakker inden tilsætning. Så suger de væske i samme grad som finvalsede.

 

Underviser i kvalitet, ingredienser og køkkenfærdigheder på Professionshøjskolen Metropol. Er uddannet inden for fødevarevidenskab på Københavns Universitet.