Hvad kan man bruge regnvand til?

Selvom det regner 171 dage om året i Danmark, er det forbavsende få af os, der udnytter regnvandet i større omfang i husholdningen. Hvis vi som privatforbrugere bliver bedre til at opsamle og udnytte nedbør med regnvandstanke, kan vi både spare på pengepungen, grundvandet og sende mindre regnvand ud i kloakken.

Er du privat husejer, er det fornuftigt at undersøge mulighederne for brug af regnvandet i hverdagen. Det forklarer Katrine Nielsen, der er forretningsleder ved Teknologisk Institut med speciale i klimatilpasning og håndtering af regn og regnvandskvalitet.

Det kan du bruge regnvand til:

• WC-skyl
• Tøjvask
• Bil- og cykelvask
• Havevanding
• Regnvandsbed

»Når du opsamler regnvand på egen grund, er du med til at tilbageholde noget af vandet fra at ende i kloakken og dermed aflaste kloaksystemet. At man samtidig selv får gavn af det i praktiske gøremål, er jo bare et ekstra gode,« siger Katrine Nielsen.

En regnvandstønde er den mest simple løsning

Der findes flere forskellige metoder til at opbevare regnvand. Den mest almindelige og mindst krævende løsning er at investere i en regnvandstønde, der samler vand direkte fra et nedløbsrør fra taget. De fås fra 200 op til 500 liter og kan købes på coop.dk og i de fleste byggemarkeder. Nederst på tønden sidder en hane, hvor vandet kan tappes af og bruges til vanding af havens grønne arealer, en bilvask eller vinduespudsning. Når den er fyldt op, er de fleste tønder udstyret med et overløb, så overskydende vand ledes ned i afløbet. Har du brug for mere vand, kan du investere i en palletank, der ofte kan rumme op til 1000 liter vand.

Et regnvandsanlæg kan levere vand til tøjvask og toiletskyl

Vil du gå all-in på udnyttelse af regnvandet, skal du have fat i et regnvandsanlæg, der blandt andet kan lede regnvand ind i huset. Regnvandet opsamles fra taget og føres ned i en nedgravet vandtank, der typisk kan rumme mellem 2 og 5 kubikmeter vand. Dertil kommer pumpeanlæg, ledninger, sandfang og filtre.

I nogles øjne kunne det ligne et gør det selv-projekt, men der skal fagfolk ind over, forklarer Katrine Nielsen.

»Regnvandet og postevandet skal føres i separate rør. Det kræver en ændring i husets vandinstallationer, og man skal derfor have en autoriseret VVS’er til at koble regnvandsanlægget til.«

Når der falder meget regn, og vandtanken bliver fyldt op, skal overskydende vand ledes væk. Her kan man enten grave en regnvandsfaskine, som vandet kan sive ned igennem, eller blive koblet på kloaknettet. Den sidste løsning skal en kloakmester stå for.

Du skal også informere dit forsyningsselskab, hvis du har installeret et regnvandsanlæg, da kommunalbestyrelsen kan lade vandafledningsbidraget nedsætte eller bortfalde. Det kræver blot, at du får installeret et tilstrækkeligt antal vandmålere på systemet. Generelt er det en god idé at tage kontakt til kommunen, hvis du har planer om at genanvende eller lade regnvand sive ned på din grund.

Ingen nævneværdig sundhedsrisiko ved brug af regnvand

Selvom regnvand ikke har den samme vandkvalitet som det, vi henter fra hanen, så er vurderingen fra Miljøstyrelsen, at der i forbindelse med tøjvask og toiletskyl ikke er nogen nævneværdig sundhedsmæssig risiko forbundet med anvendelse af regnvand. Men du skal ikke bruge det til andet, fortæller civilingeniør i kemi hos Miljøstyrelsen Anne Christine Duer.

»Inden for husets 4 vægge er det kun tilladt jævnfør drikkevandsbekendtgørelsen at bruge regnvand opsamlet fra taget til tøjvask og toiletskyl. Der er jo ikke nogen, der går og tjekker, om man bruger vandet til det ene eller det andet, men man udsætter sig selv for en betydelig sundhedsrisiko ved at bruge det opsamlede regnvand i f.eks. madlavning eller som badevand,« fortæller hun.

Du kan ikke opsamle vand fra alle slags tag

Du skal være opmærksom på, hvilke overflader vandet har være i berøring med, inden det opsamles. Selvom du kun kan bruge regnvand, der falder på taget, kan materialet, dyreekstrementer og nedfaldne blade stadig påvirke kvaliteten af vandet.

Tage af følgende materialer er ikke egnede til regnvandsopsamling:

• Zink- eller kobbertag/tagrender
• Græs-, mos- og stråtage 
• Asbestholdige tage
• Tagpap
• Blyinddækninger på taget
• Tage, som er særlig udsat for forurening med fugleekskrementer

Hvor meget kan man spare ved at bruge regnvand?

Videnscentret Bolius har regnet på, hvad man årligt kan spare på vandregningen med opsamling af regnvand. En gennemsnitsfamilie med 2 voksne og 2 børn kan årligt spare 49 kubikmeter rent drikkevand, hvis man genbruger regnvand til toiletskyl, tøjvask, bilvask og vanding. Det svarer til en besparelse på 1138 kr.

I nogle forsyningsområder kan du ovenikøbet få tilbagebetalt op til 40 procent af prisen, du i sin tid har betalt for at blive tilsluttet forsyningsanlægget, hvis du kan dokumentere, at du tilbageholder regnvand på din grund. Det kan i nogle tilfælde blive op til 30.000 kroner i tilbagebetaling.

Du skal dog regne med at betale en pris på 30.000 kr. og opefter for et regnvandsanlæg, så det er ikke alene af økonomiske årsager, man bør vælge det til, vurderer Kristine Nielsen.

»Når jeg taler med folk om den primære årsag til at investere i løsninger med opsamling af regnvand, falder tankerne ofte på miljøet. Selvfølgelig sparer man en smule årligt, men hensynet til miljøet overstiger klart økonomien i det.«

Et regnvandsbed øger biodiversiteten

En tredje mulighed er at anlægge et regnvandsbed i haven, hvor regnvand kortvarigt kan opholde sig, inden det siver videre ned i undergrunden. Oplagt er det at finde et hjørne af haven, hvor vandet falder væk fra omkringliggende bygninger. Fra nedløbet på huset kan du lave en rende, hvor regnvandet kan løbe hen til den beplantede lavning. Tænk i særligt hårdføre planter, når du laver et regnvandsbed.

»Ideen med regnvandsbede er, at de stort set kan passe sig selv. Det betyder også, at man bør plante noget ud, der både kan tåle længere perioder med tørke og kan tåle at stå i vand,« siger Katrine Nielsen.

Et regnvandsbed er også et fint hobbyprojekt, hvis man ønsker at fremme biodiversiteten i haven.

»Når man får et regnvandsbed, bytter man typisk noget af græsplænen ud med blomster og planter. Det giver mere biodiversitet i haven,« tilføjer hun.

Inden du begynder arbejdet, bør du undersøge hos kommunen, hvad det kræver for at få en nedsivningstilladelse, som er krav for at nedsive regnvand på egen grund.

Kilde: Danva, Bolius, Miljøstyrelsen