Redaktionen anbefaler






Det kan koste dig mange tusinde kroner, hvis du ikke har fornyet dit kørekort, og du er skyld i en ulykke, når du kører bil
Holder dit kørekort i 15 år? Eller holder det, til du bliver 70 år? Det kan betale sig at have styr på, hvornår dit kørekort udløber, for kører du i bil med et udløbet kørekort, risikerer du en stor regning, hvis du skader din bil eller dig selv.
Kun få kommuner giver besked om, at dit kørekort er udløbet, så det er op til dig selv at holde med udløbsdatoen. En tommelfingerregel kan du dog bruge:
Har du kørekort til eksempelvis store køretøjer, motorcykel eller til anhænger, kan der gælde andre grænser. Læs mere hos borger.dk Vær også opmærksom på, at gyldighedsdatoen for de enkelte kategorier står på bagsiden af kørekortet, hvis du har et lille kørekort i betalingskort-størrelse.
Sker der et uheld, mens dit kørekort er udløbet, kan du risikere at skulle betale en stor del af regningen, hvis du er involveret i et uheld. Bilens lovpligtige ansvarsforsikring vil normalt dække, hvis du er skyld i skader på andre eller ødelægger deres ting.
» Men det ugyldige kørekort kan betyde, at du ikke kan få dækket skaderne på din egen bil. Kaskoforsikringen på en bil dækker nemlig ikke skader på bilen, som er sket, mens bilen blev ført af en person, som ikke har et gyldigt kørekort,« fortæller Anja Lintrup Sørensen.
Du kan dog være heldig, at skaden kan være dække – det kan den være, hvis du kan bevise, at uheldet ikke skyldes manglende kørefærdighed. Det afhænger altid af de konkrete omstændigheder ved uheldet.
Selvom det kunne være smart, kan du ikke forvente en påmindelse fra dit forsikringsselskab, når dit kørekort snart skal fornys.
»Forsikringsselskaberne ligger normalt ikke inde med viden om dit kørekort. Det er ikke oplysninger, forsikringsselskabet må opbevare uden kundens samtykke,« fortæller Anja Lintrup Sørensen.
På samme måde er det dit eget ansvar at huske, hvornår dit pas skal fornys, eller du skal bede om et nyt blåt sygesikringskort.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10