Redaktionen anbefaler






Krumme d’er og trælse c’er. Måske har du kigget ned på din håndskrevne note og tænkt, at der var plads til forbedring. Måske dukker der minder op fra skoletiden, og hvor træls det var at skrive lange stile.
Håndskrift er mere eller mindre på retræte. Selvom håndskrift stadig er en integreret del af folkeskolens fælles læringsmål, så er det med tiden mere og mere tastaturet, vi tyer til, når der skal formidles noget på skrift.
Louise Rønberg er adjunkt på Professionshøjskolen UCC og har bl.a. skrevet en videnskabelig artikel om håndskrivning i det 21. århundrede. Hun mener, at tastaturskrivning er en essentiel del af vores hverdag, men også at håndskriften skal bruges og holdes ved lige:
»Det er smart, at vi kan skrive hurtigt og let via computer, men der kan let opstå situationer, hvor det er en fordel at beherske en færdighed, som virker, uanset strøm og netadgang. Dertil er der forskning, der peger på, at man i visse situationer bedre husker det, man skriver i hånden frem for på tastatur,« siger Louise Rønberg.
Hvis du synes, din håndskrift godt kunne blive mere læselig, kommer her nogle råd:
Pas på med at lægge tommelfingeren ind over pegefingeren og ’låse’ skriveredskabet fast som set på billedet. Det gør dig mindre fleksibel, og du bliver hurtigere træt i hånden.
Hvis man ikke øver sig i at skrive, så er der heller ikke mulighed for at forbedre håndskriften. Dog understreger Louise Rønberg samtidig, at man tit er en hård dommer over for sin egen håndskrift, selvom den er læselig.
»Man kan ikke bestemme, hvad der er en god håndskrift. Selv om man ikke selv er tilfreds med sin håndskrift, kan den sagtens være funktionel. Bare man selv og andre kan læse skriften,« siger Louise Rønberg.
Det går først galt, når man skriver noget i hånden, der ikke er læseligt for en selv eller andre. Det kan skyldes, at håndskrivning ikke har været prioriteret nok i den undervisning, man fik i skolen, men det kan også hænge sammen med læse- og skrivevanskeligheder som ordblindhed, tilføjer Louise Rønberg.
Desuden siger Louise Rønberg, at man viser noget mere af sig selv, når man skriver i hånden.
»Når vi holder vores håndskrift ved lige, så har vi et redskab ved hånden til at reflektere med. Det er for vores egen skyld, men også til at henvende os til andre mennesker med. Med et håndskrevet kort eller brev er vi anderledes tæt på. Vi viser noget af os selv. Derfor kan man også have et ønske om, at præsentationen ikke ligner noget fra en elev i 2. klasse,« slutter hun.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10