E-mailetikette: Skal du skrive kære eller hej i en e-mail?
Kære eller hej
Ligesom det kan være svært at vælge, hvorvidt man skal give hånd eller give kram, er mange i tvivl om, hvilke hilseformer de skal vælge på skrift i en e-mail.
Har du f.eks. prøvet at sidde med røde ører efter at have sendt en formel mail indledt med et “Hej”, hvorefter du får svar tilbage indledt med “Kære”?
Vi har stærke holdninger til tituleringer
Det er slet ikke en unormal situation, men den kan være svær at undgå, fordi der ikke findes noget endegyldigt svar på, hvad der er det rigtige, fortæller konsulent hos Bro Kommunikation, Henrik Hillestrøm, som underviser og rådgiver i skriftlig formidling.
»Det er så individuelt, hvad vi foretrækker, og det er svært at forudsige, hvem der synes bedst om hvad. Men det er noget, folk kan have meget stærke holdninger til,« siger han.
Kære er traditionelt, og hej er mere uformelt
Overordnet kan man sige, at “Kære” er det traditionelle valg, og der er stadig en forventning om, at det er den korrekte hilsen at benytte, hvis modtageren er lidt oppe i årene, mens “Hej” har vundet mere og mere indpas som en lidt mindre distanceret og mere uformel indledning, fortæller Henrik Hillestrøm.
Alligevel oplever han tit i kursussituationer at blive overrasket over, hvem der foretrækker hvad, når diskussionen kommer op – og det gør den.
»Det er virkelig noget, folk gerne vil diskutere, og det viser sig ofte, at det handler om noget andet end alder. Som hovedregel kan man sige, at it-parate personer ofte er mere til ”Hej”, end de er til ”Kære,”« siger han.
Kærlig hilsen er alt for intimt
Men hvad så med afslutningen på mailen? Her findes der mange forskellige varianter lige fra ”Mange kærlige hilsner” til en skråstreg efterfulgt af navnet på afsenderen.
Henrik Hillestrøm anbefaler ”Venlig hilsen”, hvis man vil være på helt sikker grund i formelle mails og arbejdsmails, mens ”Kærlig hilsen” bliver alt for intimt.
»Det vil blive opfattet som en meget varm og personlig hilsen. Som tommelfingerregel kan man sige, at man ikke er kærlig på jobbet, medmindre der er tale om specielt tætte relationer,« siger han.
Til gengæld er der mange andre varianter, som går fint. For eksempel ”Hilsen”, ”De bedste hilsner” og ”Mange hilsner”. Man kan vælge mellem disse varianter, alt efter hvor venligt indholdet og budskabet i mailen i øvrigt er.
Pas på med forkortelser
“Bh” ses ofte som afslutning på både mail og sms, men undertøj hører som udgangspunkt ikke hjemme i formel kommunikation. Konsulent hos BRO Kommunikation Henrik Hillestrøm anbefaler, at man generelt går uden om forkortelser i sin hilsen. ”Vh” og ”Mvh” er så almindelig brugt, at man godt kan forsvare dem, men det er mest ordentligt at skrive hilsenen ud, mener han.
Det letteste er at lave en autosignatur, hvis man bliver træt ved tanken om at skulle skrive en hilsen hver gang, man sender en mail. Så slipper man også for at overveje, hvilken én, man skal vælge.
Vær dig selv
Ligesom hilsnen bør hænge sammen med indholdet, bør hele mailen afspejle den person, man er, siger Henrik Hillestrøm. Selv foretrækker han en afslappet, uformel og rimelig neutral form, hvor han indleder med ”Hej” efterfulgt af navnet på modtageren og afslutter med et ”Mange hilsner”.
Hvis man f.eks. skriver ”Må du have den skønneste dag”, skal man kun gøre det, hvis man kan høre sig selv sige det, og samtidig være opmærksom på, at det måske kan virke lidt voldsomt på nogen.
Brug kun skråstregen til folk, du kender i forvejen
Det værste, man kan gøre, er helt at udelade hilsnerne i indledningen og afrundingen af sin mail i ren frygt for at ramme forkert, siger Henrik Hillestrøm.
»Det vil virke nærmest ubehøvlet og enormt distanceret bare at skrive ”Til Birgitte”, fordi man er bange for at komme til at skrive noget forkert.«
Ligeledes er en skråstreg efterfulgt af ens eget navn også kun en afslutning, man bør vælge, hvis man skriver til personer, man kender i forvejen, anbefaler han.
Så drop de store hovedbrud og vælg en sikker løsning, hvis du er i tvivl. Og selv hvis din hilsen rammer ved siden af modtagerens temperament, kan det aldrig gå helt galt, hvis indholdet i øvrigt er ordentligt serveret, beroliger Henrik Hillestrøm.