Grillsæson: Prøv 7 forskellige pølser til grillen

Corona gav os lyst til at grille. Både 2020 og 2021 var rekordår for salget af grillpølser i Coop. Hvilken pølse er din favorit?

I juni 2021 slog salget af grillpølser rekord. Her købte danskerne 74% flere pakker pølser end samme måned i 2002

Hænger grillmaden fast på risten?

Prøv at halvere en rå kartoffel og gnide den på den varme grillrist. Stivelsen fra kartoflen skulle fungere på samme måde som en teflonbelægning, så kødet lettere slipper overfladen.

Gril ved lav varme

Indirekte varme er nøglen, hvis du vil have saftspændte pølser. Læg derfor pølserne et sted på grillen, hvor der ikke er kul, og lad dem ligge, til de har en kernetemperatur på 75 grader. De karakteristiske mørke striber opnås ved at tage pølserne af, varme grillen op til 250 grader og lægge dem på risten direkte over kullene et par sekunder på hver side. 

Pølsevognen er mere end 100 år gammel

Et stykke dansk kulturarv blev grundlagt en januardag 1921, hvor kapelmester Charles Svendsen Stevns fik bevilling til at rulle ud i de københavnske gader med 6 nye pølsevogne. En varm pølse kostede 25 øre, og ved siden af kunne man få et rundstykke til 5 øre. 

 

Se 7 forskellige slags grillpølser:

Daggamle pølser blev overhældt med rød farve

Traditionen med at farve pølser røde stammer fra Wien, hvor daggamle, brune wienerpølser blev malet røde for at give dem et mere indbydende udseende. I Danmark gjorde man det samme i 1930’erne, og pølserne blev særligt populære blandt den fattigste del af befolkningen. Oprindeligt brugte man kunstigt farvemiddel, men i dag bruges det naturlige farvestof ’carminer’, der udvindes af en særlig type bladlus. 

44 %

 af danskerne sværger til gasgrillen, når den står på grillmad. 28% holder fast i kuglegrillen, og de sidste 28% bruger en anden type eller er i tvivl.

Læs mere om