and

Gammel bondekultur får os til at spise flæskesteg og and

Mad fra grisen var god mad - og skulle for 200 år siden helst spises, inden kødet havde ligget i saltlagen for længe. Derfor kom flæskestegen på bordet juleaften, og der har den været lige siden.

Flæskesteg og and er de to favoritter på bordet juleaften. Begge retter har rødder i bondesamfundet for mere end 200 år siden.

Vi spiser det samme som sidste år - og forrige år!

Traditionerne fylder julen, og uanset om det gælder mad, julepynt eller sangene om juletræet, er vi gladest, hvis vi gør på samme måde som sidste år. Netop julemaden er et af de mest traditionsrige indslag i julen.

Vi spiser det samme som sidste år. Og året før. Ligesom resten af danskerne, for der er to ting, som for alvor hitter på julebordet: anden og flæskestegen. Det viser en undersøgelse af danskernes julevaner, som FDB Analyse har lavet.

3 ud af 4 danskere spiser and juleaften, flæskestegen er på bordet hos næsten 60 procent.

Især flæskestegen kan man som julemåltid spore flere århundreder tilbage i danskernes historie. Flæskestegen har altid været tilgængelig i landbrugs-Danmark.

»Svin har været festmad helt tilbage til middelalderen. Man lod svinene gå og spise sig fede i bog og agern hele efteråret. November var slagtemåned, og man kunne så spise grisen til jul, uden at den havde ligget for længe i saltlagen.«

Gåsen var populær – men bønderne vil hellere sælge end spise den

Efter år 1800 blev gåsen langsomt populær som middagsret i julen. I hvert fald hos de mere velhavende danskere. På gårdene rundt om i landbrugslandet solgte man sine gæs op til Mortens Aften i november og julen i december. I stedet begyndte bønderne i 1830’erne at tage anden til sig som julemåltid.

Inden for de sidste 40-50 år har endnu en fugl fået plads på vores juleborde. Kalkunen bliver spist af hver tiende juleaften, men er du sydjyde, er der større sandsynlighed for, at du spiser kalkun, end hvis du kommer fra andre steder i Danmark.

»Kalkunen fik for alvor sit indtog, da man begyndte at avle på hunnerne, der er mere saftige. Samtidig kunne man begynde at få kalkunen i mindre størrelser, der passede til en almindelig ovn,« fortæller Inge Adriansen.

Alle spiser risalamande. Næsten

Når syd- og sønderjyderne i højere grad spiser kalkun, skyldes det en større åbenhed over for andre madtraditioner.

Sønderjylland var en del af Tyskland i perioden 1864-1920, og tæt på Sønderjylland ligger også det frisiske område. Sønderjyderne har været vant til påvirkningen af skikke og madkultur – og ladet sig inspirere, fortæller Inge Adriansen.

Når julemiddagen er nået til desserten, serverer lidt over 90 procent af danskerne ris a la mande – og traditionen med mandelgaver findes også i næsten alle danske hjem: 89 procent af danskerne leder efter en mandel.