Vandsengen
Vi skvulpede i vandsengene i 70’erne og 80’erne, og pludselig skulle vi sove, som red vi på Vesterhavet. I 1989 sagde den daværende energiminister Jens Bilgrav-Nielsen, at vandsenge bruger lige så meget strøm, som vindmøller producerer, og samtidig prægede kartoffelkuren danskernes pengepung.
"Vandsengen var et symbol på velvære. På det tidspunkt mente man, at det var den ultimative måde at sove på, fordi vandet formede sig efter kroppen. Der var lidt kollektivtoner over den, og mange bofællesskaber havde en vandseng. Man opvarmede den med el, og pludselig fandt man ud af, at det kostede en del at varme sin seng op om året, og så var det knap så attraktivt længere. Samtidig var der nogle af dem, der lækkede, så var der vand ud over det hele. Markedet for madrasser udviklede sig med forskellige former for teknologier og materialer, og vi begyndte at gå mere op i, hvad madrassen var lavet af, og hvor sund den var for kroppen. Folk begyndte derfor at sætte spørgsmålstegn ved, om vandsenge i virkeligheden var så sunde. Det var et fænomen, der havde en storhedstid, og som så endte med at blive en pestilens for folk, når de så ville af med dem,” fortæller Henrik Byager, livsstilsekspert og kommunikationsrådgiver.
Tror du, vandsengen bliver populær igen?
"Jeg tror ikke, der kommer en retrobølge ligesom med pladespilleren. Der er simpelthen for mange upraktiske ting ved den. Medmindre nogle finder på en ny, smart teknologi. Hvis man i dag er ude at købe hus eller lejlighed, og ejerne siger, at man må få deres vandseng med i købet, så ville de fleste nok sige nej tak."