Galleri: Hvad blev der af vandsengen, kakkelbordet og saunaen?

Faxen

Faxen er spået død mange gange, men man kan stadig finde faxnumre rundtomkring, og for bare 2 år siden brugte sundhedsvæsnet stadigvæk faxen i stor stil, når de udleverede patientdata mellem hospitalerne og praktiserende læger. I 1964 kom den første kommercielle variant af faxmaskinen på markedet, og op igennem 90’erne havde den sin storhedstid. Men hvad blev der af den?

"Den blev overhalet af SMS'en og e-mail. Jeg tror stadigvæk, at der kan være nogle særlige tilfælde, hvor en underskrevet fax har en status, som gør, at den stadigvæk bliver brugt. Jeg kan tydeligt huske, dengang den blev udbredt. Vi havde den på mit daværende bureau, og vi syntes, det var fantastisk, at vi kunne faxe tegninger og billeder til hele verden og så klikke den ud med den der brummende lyd. I dag er vi bare et helt andet sted, hvor vi kan udveksle informationer med hinanden på andre meget hurtigere måder,” siger livstilsekspert Henrik Byager. 

Kakkelbordet

Kakkelbordet kom til Danmark i slutningen af 1700-tallet, hvor det var den finere del af befolkningen, der havde råd til bordet. Bordet blev populært i den bredere befolkning i 1950’erne og 1960’erne, men i dag er bordene ikke længere en del af indretningen.

”Palisander med kakler var en stor ting i 60'erne, og kakler har fået en lille genoplivning på væggene i vores køkkener, men så skal det helst være portugisisk-eller marrokanskinspireret. Kakkelbordet var det pæne bord i den pæne stue, hvor man drak aftenkaffe og havde gæster. Det var mere praktisk end en træoverflade, fordi man bare lige kunne tørre kaklerne af, og det passede godt ind i en tid, hvor flere kvinder kom på arbejdsmarkedet. Jeg vil ikke afvise, at nogle af dem måske har fået et nyt liv i nogle af de skæve genbrugsbutikker på Nørrebro, men ellers er de fleste af dem fuldstændig bedagede og virker grimme i dag,” fortæller Henrik Byager.  

Lavalampen

Mange af os husker lavalampen, og hvordan den stod og glødede i alskens farver på teenageværelset. Du havde den måske selv, eller også havde din søn og datter den måske, da den igen blev populær i løbet af 90’erne. Lavalampen blev opfundet tilbage i 1963 af Edward Craven Walker, som ud over at være opfinder blandt andet lavede undervandsnaturfilm, var pilot under Anden Verdenskrig og ejer af en nudistlejr i Dorset.

”Lavalampen var jo magisk at se på med de lysende geleklumper, der bevægede sig rundt. Det hang meget sammen med 60'ernes psykedeliske periode, altså hippie-flower-power-gang-i-den-60'erne. De fik en enorm udbredelse. På et tidspunkt var det ligesom passé, og så kom de igen i 90'erne, fordi der er et eller andet fascinerende over dem. Jeg er helt sikker på, at det var unge mennesker og yngre par, som havde set den i film og blade, og som syntes, at den var fed sammen med hessiantapetet.”

Men hvorfor blev den upopulær igen?

”Der er klassikere, som altid er der, og som så kan have større eller mindre publikum, såsom PH-lamper og Arne Jacobsen-stole. Det er produkter, som har en kvalitet, som har stået sin prøve over mange år. Klassikere bliver aldrig helt yt. Der er lavalampen i den anden kategori som et af de fænomener, der popper frem og fiser ud igen. Pludselig bliver man enormt træt af den og forbinder den med noget kikset.”

Amagerhylden

Amagerhylden prydede mange hjem i 1960’erne og 1970’erne, og hylden til nips er nu igen at se rundtomkring i de danske hjem. Hvor navnet stammer fra, er usikkert, men man tror, at hylden fik sit navn fra maleriet ”Besøg hos bedstefar” af Julius Exner, hvor man kan se hylden på væggen hos en af amagerbønderne.

"Amagerhylden er et sted, hvor man kan udstille små souvenirs og sjove ting, man har fra nær og fjern, og som er et hyggeligt symbol både på ude og hjemme. Den fik sin storhedstid, dengang familien Danmark begyndte at rejse i 60'erne og 70'erne, og så blev det en hyggelig ting at stille små souvenirs fra de her charterferier frem og bevare dem som minder. Der var også mange, der samlede på noget specifikt som stel eller små figurer, som de stillede på hylden. De var tit malede med noget mønster på af en slags, og da indretningsmoden begyndte at ændre sig, så stak de ud og så mærkelige og bedagede ud.”

Hvorfor er den kommet tilbage i de danske hjem?

”I dag vil vi gerne have de personlige fortællinger ind i hjemmet igen. Vi vil ikke leve i et katalog, og derfor er vi meget optagede af at sætte vores indretning sammen af noget nyt, noget smart, noget oprigtigt og noget, der er dybt personligt, som fortæller historier om mit liv. Så hvis ens mormor havde en fin amagerhylde, og den tilfældigvis står på loftet, så bliver den pustet af og hængt op igen. Den er måske lidt corny, og vi ved godt, den ikke passer ind, men det gør ikke noget," siger Henrik Byager.

Saunaen

Saunaen blev en fast bestanddel i nybyggede boliger i 1960’erne og 1970’erne, men i dag er de fleste af dem proppet med flyttekasser og alt det, vi gemmer på. Men hvorfor skulle vi have en sauna i vores private hjem? Og hvorfor forsvandt den igen?

”Saunaen var ligesom vandsengen et velværesymbol. 70'erne var løsslupne på rigtig mange planer, og folk begyndte at holde saunaparties, og man kan finde mange, gamle sjove reklamer, hvor folk sidder med fadøl inde i saunaen og virkelig hygger sig sammen. Det var en inspiration fra Finland og vores nordiske brødre, og så blev det populært, ligesom jacuzzierne blev det senere. De byggerier, der blev bygget, hvor man skulle være up to date, der skulle være en sauna. Men så skete der lidt det samme som med vandsengen. De blev fældet af energiforbruget. Oliekrisen ramte, og de blev pludselig superdyre at have med at gøre, og når man fik den bevidsthed, så blev de lige så stille til opbevaringsplads.”

Men hvorfor bruger vi den ikke igen i dag?

"Vi kan godt lide at gå i spa og svømmehaller, hvor der er sauna, men at have dem derhjemme, det er lidt for intimt, beklumret, indelukket og mærkeligt. Den kunne godt passe ind i det nordiske hjem i dag, og der er mange ting ved den, som egentlig passer ind i vores nuværende livsstil. Vi elsker jo velvære, men det er noget, vi får uden for hjemmet i dag. Vi tager på spaweekender og massageophold, men at skulle tage hjem i et privat hjem og gå i sauna sammen med andre, det ville vi nok synes var lidt kinky og mærkeligt i dag." 

Vandsengen

Vi skvulpede i vandsengene i 70’erne og 80’erne, og pludselig skulle vi sove, som red vi på Vesterhavet. I 1989 sagde den daværende energiminister Jens Bilgrav-Nielsen, at vandsenge bruger lige så meget strøm, som vindmøller producerer, og samtidig prægede kartoffelkuren danskernes pengepung. 

"Vandsengen var et symbol på velvære. På det tidspunkt mente man, at det var den ultimative måde at sove på, fordi vandet formede sig efter kroppen. Der var lidt kollektivtoner over den, og mange bofællesskaber havde en vandseng. Man opvarmede den med el, og pludselig fandt man ud af, at det kostede en del at varme sin seng op om året, og så var det knap så attraktivt længere. Samtidig var der nogle af dem, der lækkede, så var der vand ud over det hele. Markedet for madrasser udviklede sig med forskellige former for teknologier og materialer, og vi begyndte at gå mere op i, hvad madrassen var lavet af, og hvor sund den var for kroppen. Folk begyndte derfor at sætte spørgsmålstegn ved, om vandsenge i virkeligheden var så sunde. Det var et fænomen, der havde en storhedstid, og som så endte med at blive en pestilens for folk, når de så ville af med dem,” fortæller Henrik Byager, livsstilsekspert og kommunikationsrådgiver. 

Tror du, vandsengen bliver populær igen?

"Jeg tror ikke, der kommer en retrobølge ligesom med pladespilleren. Der er simpelthen for mange upraktiske ting ved den. Medmindre nogle finder på en ny, smart teknologi. Hvis man i dag er ude at købe hus eller lejlighed, og ejerne siger, at man må få deres vandseng med i købet, så ville de fleste nok sige nej tak."

Undergardiner

Undergardiner, eller gardisette, var supermoderne i de danske hjem op igennem 70’erne. Men hvorfor forsvandt de igen?

"Man havde undergardiner, fordi så kunne man få lys ind ad vinduerne, uden at folk kunne kigge ind, og så kunne man tage de tunge gardiner for, når man skulle lukke lyset helt ude. Vi har et enormt generationstab, når det kommer til gardiner. De fleste unge mennesker køber rullegardiner eller klasker et billigt IKEA-gardin op. Gardiner er dyre, især hvis man får taget mål til dem og får dem syet rigtigt, så det er ofte noget, som folk sparer væk i dag. Mange unge mennesker forbinder gardiner med sådan nogle gamle nogen, der var i deres bedsteforældres hjem, og som ikke passer ind i et moderne hjem. Rullegardiner og persienner er nemmere at have med at gøre. Medmindre folk har mange penge, så de går meget op i gardiner og laver kæmpe løsninger med store fine velourgardiner for eksempel. Men jeg kender ikke nogen, der bruger undergardiner længere,” siger Henrik Byager.

Kilder: Henrik Byager, livsstilsekspert og kommunikationsrådgiver, http://www.mathmos.dk/vores-historie-mathmos.html, Bolius.dk og Berlingske.dk