Er det bedre for klimaet at investere grønt end at droppe kødet?

Er det 27 gange bedre at investere pensionen grønt end at følge de gængse klimaråd?

Drop bare at spise vegansk. Tag en flyvetur mere. Det giver alligevel en 27 gange større CO2-besparelse at investere sin pension rigtigt, end hvis du  dropper mad fra dyr, flyveturen og de lange brusebade. Sådan påstod Nordea for et par år siden, og i takt med at klimaet fylder mere og mere i debatten, har jeg selv tænkt: Hvad nu, hvis beregningerne er rigtige? Er det faktisk bedre for miljøet og klimaet, hvis jeg gør noget med min pension end alt det andet? Vil jeg stadig få et fint afkast, hvis jeg kaster hele molevitten i den grønne pulje? For at finde svarene har jeg læst en række rapporter, været forbi en af Danmarks første og bedste virksomheder, når det gælder beregninger af klimabelastningen for investeringer, udfrittet mit pensionsselskab, spurgt to professorer og flyttet 1,44 millioner kroner. Gav det mig klarhed? Ikke helt.

For svaret på, om klimaet vinder ved, at jeg flytter på min pensionsopsparing, er nemlig ikke helt enkelt. Det fortæller Peter Løchte Jørgensen, der er professor i finansiering ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, da jeg ringer til ham for at spørge, om man kan påvirke klimaet eller skubbe udviklingen i en mere bæredygtig retning med de investeringer, man gør gennem sin pensionsopsparing:

»Du er naiv, hvis du tror, at du kan opnå noget bare ved at sælge dine aktier i selskaber, som for eksempel udnytter fossile ressourcer. At du vælger aktier i selskaber som for eksempel Shell fra, betyder ikke, at Shell eller andre benzinselskaber lukker.«

Lidt senere i artiklen vender vi tilbage til Peter Løchte Jørgensen for at høre, om de bæredygtige investeringer overhovedet kan betale sig.  

Er artiklen lang at læse, så lyt til podcasten: Red klimaet med din pensionsopsparing

Pensionsselskaberne vil lave grønne investeringer for 350 milliarder

Først lidt baggrundsinformation: I Danmark bliver hovedparten af de penge, du og jeg sparer op til pensionen, forvaltet af pensionsselskaber. Vores penge bliver samlet i store puljer og investeret bredt for at sikre et godt afkast. På rigtig mange pensionsopsparinger kan du selv være med til at vælge, hvordan pengene skal investeres, men de færreste danskere benytter sig af den ret. Selvom du ikke gør noget aktivt, bliver din pension lige nu alligevel grønnere og grønnere.  

Lad os skrue tiden et år tilbage: I slutningen af 2019 deltog statsminister Mette Frederiksen i FN’s Climate Action Summit – et topmøde, hvor lande og private aktører diskuterede, hvordan man kan komme i mål med at stoppe temperaturstigningerne i verden på 1,5 grader, som Paris-aftalen foreskriver. Med i tasken havde hun et løfte fra de danske pensionsselskaber om at investere 350 milliarder kroner i grønne løsninger inden 2030. For grønne pensionsinvesteringer var vejen til at stoppe klimaforandringerne, lød det fra statsminister, klimaminister og brancheforeningerne for både pensionsvirksomhederne og den finansielle sektor.

Grønne investeringer er det nye sort - og der er brug for mange af dem!

I november 2020 kom en status. Allerede i det første år har de danske pensionsselskaber investeret yderligere 50 mia. kr., så det går godt med de grønne investeringer. Måler man på, hvor stor en andel af danskernes pensionsformue der er er investeret bæredygtigt, er andelen også stigende, fortæller Henrik Munck, der er chefkonsulent hos Forsikring & Pension, der er brancheorganisation for pensionsselskaberne:  



»De grønne investeringer er blevet det nye sort. Pengene bliver for eksempel investeret i energioptimering af boliger, havvind, solceller, biogasanlæg og andre typer af ren eller tilnærmelsesvis fossilfri energikilder. Vi oplever, at det giver en gevinst for både dig som afkast og for klimaet her og nu, når man arbejder med at erstatte den sorte energi med grønne kilder.«



Effekten af de 50 milliarder kroner kan være svær at måle præcist – blandt andet fordi der ikke findes nogen standard for, hvordan man opgør hver enkelt virksomheds udledninger. Alligevel peger alle de eksperter, jeg har talt med til denne artikel på, at investeringerne er et skridt i den rigtige retning, hvis man vil gøre en klimaindsats.



I Danmark er stort set alle partier i Folketinget enige om, at vi skal mindske CO2-udledningen med 70 procent frem mod år 2030. Skal vi nå målet, skal vi over de kommende 10 år bruge eller investere op mod 600 milliarder kroner alene i Danmark, og det fik mig til at tænke: Når nu pensionsselskaberne tager skridt til at gøre en forskel, gad vide, om jeg så kan sætte turbo på den grønne omstilling ved at investere min pensionsopsparing grønnere endnu? Altså ved selv aktivt at vælge, hvad min pension skal investeres i, i stedet for bare at flyde med strømmen?

Hvor meget CO2 kan man reelt jeg spare med en klimavenlig pensionsopsparing?

Når jeg logger ind på min pensionsopsparing, der står hos AP Pension, kan jeg på forsiden se, at hvis jeg flytter 210.000 kroner af min pension fra de nuværende fonde til en ny, grønnere investeringsfond, kan jeg spare, hvad der svarer til 1,6 tons CO2 om året. Eller det samme som en bil udleder på et år.

Det lyder tillokkende, og investerer jeg hele min pensionsopsparing på 1,4 millioner kroner, kan jeg i forhold til i dag spare, hvad der svarer til 7 personbilers samlede, årlige udledning – eller godt 11 tons CO2. Det er mere, end hvad al min mad, alle mine flyrejser og bilturene til familien i Jylland forbrænder på et år.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, så jeg ringer til Niels Fibæk, der er uddannet i økonomi på CBS og er medgrundlægger af Matter Pension, der blev grundlagt for at skabe overblik over grønne pensionsinvesteringer og anskueliggøre, hvordan pensioner påvirker omverdenen. Kort sagt: At kunne beregne og se effekten af, hvordan grønne investeringer virker.

»Vi forsøger at beregne, hvor meget de enkelte virksomheder, man kan investere i, udleder af CO2. Det kan både være i form af deres produktion, men også for eksempel transport af de varer, de producerer. Det er kompliceret, men vi forsøger at give danskerne et overblik over, hvor meget det kan påvirke, hvis man investerer grønnere og mere bæredygtigt. Hvis vi vil have en anden verden, er der noget kapital, der skal flyttes. Man skal jo investere i en fremtid, man har lyst til at leve i,« siger Niels Fibæk, der er direktør i Matter Pension.

Bo Normann Rasmussen, der er administrerende direktør i AP Pension, fortæller, at min pensionsopsparing lige nu er investeret i en fond. Her har pensionsselskabet samlet min pensionsopsparing med pensionsopsparinger for en masse andre på min alder. Det giver et meget stort beløb, og pengene er investeret i et bredt udsnit af aktier og obligationer. Ved at pulje pengene kan vi samlet investere i flere selskaber, end hvis pensionerne blev forvaltet enkeltvis. Over tid bliver investeringerne mindre og mindre risikofyldte – filosofien er, at der ikke må ske for store tab tæt på pensionsalderen. Men jeg kan sagtens gøre investeringen endnu grønnere, hvis jeg selv vælger.

»Vi skal være mere ambitiøse på klodens vegne, derfor lancerede vi i 2019 AP Bæredygtig, hvor fokus er på bæredygtige investeringer. Når vi spurgte kunderne, sagde de, at det var en god idé. Men vi kunne se, at der alligevel kun var få, der flyttede penge over i de grønne fonde af sig selv,« fortæller Bo Normann Rasmussen.

Det er ændret nu – og de grønne fonde vokser hurtigere end før blandt andet fordi, AP Pension har lavet aftaler med firmaer, der sender medarbejdernes pensionsindbetaling ind i den grønne fond, og at nye kunder som udgangspunkt vil få placeret en tredjedel af opsparingen som bæredygtige investeringer. Men hvordan med de eksisterende kunder som mig, der gerne vil ændre, hvad vi investerer i?

»Det skal være så nemt, at man bare trykker på den grønne knap, når man er inde på pensionsordningen. På den måde kan vi måske få folk til at investere mere bæredygtigt,« fortæller Bo Normann Rasmussen.

Giver grønne investeringer et godt afkast?

En sen torsdag aften tager jeg skridtet. Med mit NemID i hånden flytter jeg min pensionsopsparing væk fra de automatiske investeringer, pensionsselskabet laver, og over i to forskellige, bæredygtige fonde.



Normalt har jeg sovet roligt om natten med en viden om, at min pension er i trygge hænder hos AP Pension. I de 15 år, jeg har indbetalt til ordningen, har jeg delt indbetalingerne i lige dele fornuft og forsigtighed. Det har sikret et pænt afkast, men hvordan ser det ud med de grønne investeringer? Vil min pension vokse lige så meget?

Ikke hvis man bruger de gældende økonomiske investeringsteorier, som efterhånden har 50 år eller mere på bagen, lyder det fra Peter Løchte Jørgensen, der er professor i finansiering på Aarhus Universitet:

»Økonomisk teori siger, at du bør sprede sin investeringer. Hvis du begrænser dig til færre investeringer, risikerer du et lavere forventet afkast, en højere risiko eller begge dele. Hvis man beslutter sig for, at man ikke længere vil have aktier i benzinselskaber eller kulkraftværker, så begynder man i teorien at begrænse investeringerne og risikere et dårligere afkast. Man kan nok sove bedre om natten, men får måske færre penge til pensionen.«

Ingen investerer flere penge i bæredygtig energi end benzinselskaberne

Og man bør ikke stirre sig blind på, at olieselskaberne entydigt er »onde«, lyder det fra Peter Løchte Jørgensen:

»Der er ingen tvivl om, at Shell og British Petroleum og andre virksomheder, der er forankret i den fossile industri, har set skriften på væggen. Hvis du kigger efter, er de også ofte nogle af de selskaber, der investerer allerflest penge i den grønne omstilling, så hvis du vil gøre en forskel for klimaet, er jeg ikke sikker på, at det entydigt er en god idé at vælge dem fra.«

Ken L. Bechmann, der er professor i finansiering på CBS, mener også, at man skal passe på med at stirre sig blind på grønne selskaber og alene anse grønne investeringer som det eneste rigtige:

»I Danmark er pensionsselskaberne dygtige til at være aktive ejere. Et pensionsselskab har typisk mange aktier, og de er gode til at stille krav til ledelserne. Jeg synes, at man kan være meget tryggere ved, at et dansk pensionselskab ejer aktier i den fossile industri, end at sælge aktierne og overlade dem til aktionærer, der går mere op i kortsigtet profit end langsigtede og ansvarlige investeringer.«

Økonomisk teori siger, at man tjener færre penge, når man begrænser investeringen

I jagten på et svar med to streger under kommer jeg i tanker om de regnestykker, der lovede mig gode afkast og grønne skove, da jeg flyttede rundt på mine pensionspenge. Jeg suser tilbage til hjemmesiden, hvor jeg kan læse, at de bæredygtige investeringer, jeg har gjort, ikke kun handler om klimatiltag og CO2-udledning, men også tager udgangspunkt i FN’s Verdensmål, hvor man måler på kriterier som adgang til drikkevand, fattigdom og uddannelse. Selskaberne bliver altså målt på en række forskellige bæredygtighedskriterier.

Gennem de sidste 18 måneder, hvor AP Pension har tilbudt de bæredygtige fonde, har afkastet været større end traditionelle investeringer, lyder det fra Bo Normann Rasmussen, direktør i AP Pension:

»Når man begrænser sig selv og vælger en masse aktier fra, siger lærebøgerne siger jo, at det bør være umuligt at få gode afkast. Min teori er, at hvis man som virksomhed har overskud til at arbejde med FN’s Verdensmål, så har man styr på butikken. Så er man en veldrevet virksomhed.«

I den ansete avis Financial Times kunne man for nylig læse en undersøgelse fra Morningstar, der lever af at bedømme aktier, fonde og investeringsforeninger, som viser, at bæredygtige investeringer faktisk overgår traditionelle investeringer, når man måler på afkastet.

Og der kan være noget om snakken. For måske er der tegn på, at virksomheder, der tænker på bæredygtighed og klima, leverer et bedre afkast end andre, lyder det fra både Ken L. Bechmann og Peter Løchte Jørgensen.

»Der er noget, der tyder på, at investerer du kun ud fra helt gamle betragtninger og ignorerer socialt ansvar og klima, så taber du penge. Inddrager man derimod også de parametre, træffer man bedre investeringsbeslutninger,« fortæller Ken L. Bechmann.

Peter Løchte Jørgensen peger på, at man skal se det som selskabernes evne til at tænke langsigtet:

»Er bæredygtighed bedre end ikke-bæredygtighed, når det gælder afkast? Jeg synes, at man kan konkludere, at selskaber, der tænker langsigtet og måske endda bæredygtigt, klarer sig bedre set over længere tid.«

Må jeg så flyve en ekstra tur til Thailand?

Efterhånden som jeg nærmer mig de sidste sætninger af artiklen, er der gået 14 dage, siden jeg stillede mig selv spørgsmålet, om det var mere klimaeffektivt at investere sin pension klogt end at droppe bøffen og flyturen til Thailand. Et helt klart svar har jeg ikke fået. Det er den samme gamle forklaring om, at alting tæller. Og hvis man dropper en flyvetur, får man ikke et antal bøffer ekstra. For så er klimaregnskabet jo bare gået i nul. Det handler om at gøre flere forskellige ting, der hver især er godt for klimaet.

Flere eksperter har peget på, at når man er med til at stille investeringer til rådighed, kan man jo være så heldig, at man er med til at understøtte en virksomhed, der lige nu er helt ny, lille og bare bygger på en god idé – og som om 10 år har opfundet det grønneste flybrændstof, så man ikke skal have samvittighedskvaler over flyveturene.

Niels Fibæk fra Matter Pension summerer det meget godt op, da jeg taler med ham:

»Du skal huske, at når du investerer bæredygtigt, får du ikke et frikort til at svine med noget andet. Det her er et af mange skridt på vejen. For nogle år siden begyndte supermarkederne at udfase buræg. Det skete jo ikke, fordi du eller jeg alene var sure over burhøns, men fordi forbrugerne begyndte at stille krav til dyrevelfærd og etik. På samme måde kommer vi til med vores pensionsopsparinger at skubbe verden i en mere bæredygtig retning.«