Derfor skal du sige pyt

Vi har brug for at øve os på at sige pyt

Du er kommet til at stille minimælken lidt for tæt på bordkanten. Du rejser dig og kommer til at puffe kartonen ned, så der bliver spildt mælk på hele linoleumsgulvet. Ifølge det gamle mundheld bør du ikke græde – hvilket for de fleste nok heller ikke vil være den typiske reaktion. I stedet for at bande og skælde ud på dig selv kan du vælge det lille ord pyt. 

1 millioner visninger til video med pytknap

En 16-sekunders håndholdt video med en rød knap påskrevet ordet PYT tog i slutningen af sidste år Samvirkes Facebook-profil med storm.  39.000 kommentarer og over 1 millioner visninger fik videoen af knappen, der med en mekanisk herrestemme siger »pyt med det« og »træk vejret dybt«.

Psykolog Marie Aagaard Larsen har et bud på, hvad der er så dragende ved en rød knap, der med en enerverende stemme siger pyt:

»Selve ordet pyt er nærmest barnelærdom. Vi ved godt, at vi kan sige pyt, men mange voksne har glemt det. Pytknappen er en humoristisk reminder om, at vi alle sammen har brug for at øve os på at sige pyt,« siger psykologen.

Bobler over bøde 

Du kommer ud på parkeringspladsen og kan se en lille lap i forruden. En glemt indstilling af en parkeringsskive er blevet vekslet til en bøde på 750 kroner. Du er selvfølgelig irriteret, men der er ingenting, du kan gøre ved det – andet end at sige pyt:

»Pyt er rigtig godt i situationer, som du alligevel ikke kan ændre på. Hvis man har et iltert temperament, har man brug for at kunne sige pyt. Eller hvis man er typen, der nemt får dårlig samvittighed eller ærgrer sig over ting, så skal man også bruge pytknappen,« siger psykolog  Marie Aagaard Larsen.

Det går ud over livskvaliteten, hvis man bobler over

Pyt illustrerer, at vi godt kan vælge at lade en tanke passere i stedet for at boble over: 

»Det går ud over livskvaliteten, hvis man ikke kan sige pyt. Vi ved alle, hvordan det er at gå og koge med en masse tanker. Du kan enten gå hjem med en træls mavefornemmelse og samtidig forpeste din familie. Eller du kan vælge at sige: »Nøj, hvor irriterende, men jeg siger pyt,« siger Marie Aagaard Larsen.

Men pyt er ikke altid passende

Men man skal huske, at pyt ikke altid er passende:

»Vi skal sortere i tingene. Man skal ikke gå over i den anden grøft og sige pyt til alting. Det ville være et tomt liv uden at tage stilling til noget. Det er jo ikke sådan, at en person dør, og du bare skal trække på skuldrene og sige pyt,« siger Marie Aagaard Larsen.

Når man står ved sin bil med øjnene på parkeringsbøden, hjælper det ikke noget at gå og ulme over det resten af dagen. Ud over pyttet bør du selvfølgelig overveje, om du til en anden gang kan ændre noget, for at du ikke ender i samme situation igen. For eksempel huske at sætte p-skiven. Eller stille mælken længere ind på bordet, hvis du har tendens til at skubbe den på gulvet. Lær af fejlen, giv slip og kom videre.

Mit viskelæder er væk!

Pyt er ikke kun en voksenting. Line Rønn Shakoor er kandidat i materiel didaktik og har arbejdet som folkeskolelærer i 12 år. For 5 år siden fandt hun på at sy knapper på et armbånd, for at eleverne havde nogle fysiske pytknapper, de kunne trykke på: 

»Som lærer kan man godt opleve, at der i en klasse er en meget lav pytgrænse. Det gør det rigtig svært at undervise, hvis eleverne for eksempel ikke kan håndtere, at deres viskelæder er væk,« siger Line Rønn Shakoor, der desuden driver siden pytknappen.dk.

Målsætningen for Line Rønn Shakoor er ikke, at børnene skal være ligeglade med alting, men hun har oplevet, at fysiske pytknapper er med til at hæve børnenes pytgrænse:

»Pytknapperne er med til at vise barnet, at der er noget, vi bare skal lade passere. Knapperne er samtidig en fysisk ting, barnet kan flytte sin frustration over på,« siger hun.

Din egen værste kritiker

Det kan være super svært at sige pyt. Men det kan lade sig gøre at flytte sine tanker fra et øv til et pyt:

»Flere af mine klienter mener, det er tankerne, der styrer, hvad de tænker. Det passer ikke. Vi har et valg. Det er os, der styrer vores tanker. Men nogle gange kan det være rigtig svært at ændre sine tanker og smide et pyt ind – især hvis man er presset,« siger Marie Aagaard Larsen.

Ifølge Marie Aagaard Larsen er det en vanesag, at vi nogle gange går og grubler over problemer, vi alligevel ikke kan gøre noget ved. En god pytøvelse er at se situationen fra en andens synsvinkel: 

»Vi er vores egen værste kritiker. Overvej derfor, hvad du ville sige til et andet menneske, der havde begået samme fejl. Hvis du ville sige »pyt, tænk ikke mere på det«, ville andre nok svare dig det samme,« siger hun.

Det er også værd at overveje, om du kunne gøre for fejlen eller ej:

»Hvis fejlen er din skyld, kan en undskyldning måske redde situationen. Hvis du ikke kunne gøre for det, så træk på skuldrene og sig pyt,« anbefaler  Marie Aagaard Larsen.