Derfor kan ultraforarbejdede fødevarer være et problem

Der er mindre næring i ultraforarbejdet mad

Tænker du kun på sodavand, slik og frysepizza, når du hører begrebet ultraforarbejdet mad? Så er det tid til at udvide horisonten. Stort set alle de fødevarer, der har været gennem industrielle forarbejdningsprocesser og fået tilført kunstige stoffer, falder ind under kategorien. Det kan således være alt fra mejeriprodukter med smag over diverse planteerstatninger til den færdiglavede mad, vi giver vores babyer.   

De seneste årtier har flere og flere ultraforarbejdede fødevarer sneget sig ind i vores kost, og eksperter peger på, at vores høje indtag af ultraforarbejdede produkter er problematisk. En af dem er Kristin Evensen, der er læge og sundhedsformidler:

”Der er meget få fordele og potentielt rigtig mange ulemper ved de ultraforarbejdede fødevarer,” fortæller hun og peger på, at produkterne generelt mangler næringsværdi:

”Mange af de ultraforarbejdede fødevarer har et lavt indhold af essentielle næringsstoffer som vitaminer, mineraler, sunde fedtsyrer og protein. I stedet indeholder de sukkerstoffer og unødvendige tilsætningsstoffer.”

Ultraforarbejdede fødevarer får os til at overspise

Selvom der mangler tilbundsgående viden om følgevirkningerne af vores forbrug af ultraforarbejdede fødevarer, har flere studier påvist sammenhænge mellem indtaget af den ultraforarbejdede mad og forhøjet risiko for bl.a. kræft, stofskiftesygdomme, tarmsygdomme og psykiske lidelser. Og ikke mindst fedme. Meget tyder nemlig på, at vi spiser mere, hvis vi spiser ultraforarbejdet, end hvis vi spiser hele råvarer eller almindeligt forarbejdet mad, fortæller Kristin Evensen:

”De her fødevarer spiller ikke på hold med vores biologi på samme måde som rigtig mad gør, og de bypasser blandt andet flere af de biologiske mekanismer, der styrer vores mæthed.”

Mange af produkterne er decideret designet til, at vi skal spise meget af dem. Og det er endnu en af udfordringerne ved de ultraforarbejdede fødevarer, mener Kristin Evensen:

”De er skabt med profit for øje – ikke næring.” 

Rugbrød kan stadig være sundt

Dog er det uvist, om alle fødevarer, der falder ind under kategorien ultraforarbejdet, er lige dårlige for os. Det påpeger professor ved Institut for Ernæring og Sundhed på Københavns Universitet, Susanne Gjedsted Bügel. Hun arbejder på et projekt, der skal udvide forståelsen af den ultraforarbejdede mad.

”Jeg tror, det er mere nuanceret end som så. Tager du rugbrød fra supermarkedet som eksempel, er min tese, at det stadig er sundere at spise rugbrødet end at lade være. Vi ved, at rugbrød er en de vigtigste kilder til kostfiber i vores samfund, og formentlig er den næringsmæssige værdi højere end den negative værdi af tilsætningsstoffer,” siger Susanne Gjedsted Bügel og fortsætter: 

”Hvis du som forbruger er nervøs for det ultraforarbejdede, så undgå kager, slik og sodavand og derudover al den mad, der mere eller mindre er pulver, for eksempel sovser, pulverkartoffelmos, kageblandinger og den slags. Lad være med at tænke så meget over rugbrødet og mejeriprodukterne,” siger professoren.

Jo mindre ultraforarbejdet, jo bedre

Det er da nærmest også umuligt at undgå enhver form for ultraforarbejdet mad, når man lever i et vestligt, højtindustrialiseret land, men mængden af indtaget har betydning. Derfor kan det være gavnligt at skære ned, forklarer Kristin Evensen:

”Jo større indtag, jo større er risikoen for negative sundhedsudfald.”  

I Coop forsøger man så vidt som muligt at tilbyde alternativer til de ultraforarbejdede fødevarer:

”I Coop er det vigtigt for os, at alle danskere har adgang til et bredt udbud af simple råvarer, der kun består af én ingrediens. Det skal være muligt for alle at handle ind et sted, hvor man kan købe ingredienser til at lave mad fra bunden,” siger Thomas Roland, der er ansvarlighedschef i Coop.