Redaktionen anbefaler






Mange tror fejlagtigt, at skæl skyldes tør hovedbund. Det er ikke tilfældet. Derimod er det en svamp, der er årsagen.
Skæl er tørre flager af død hud, som skaller af fra hovedbunden. Det er ikke farligt at have skæl, men det kan godt være træls, hvis man har meget af det - især hvis hovedbunden kommer til at klø, for skæl kan somme tider give irriteret hovedbund.
Der er ingen smittefare forbundet med skæl, men vil du alligevel gerne de viltre hudflager til livs, kan du i langt de fleste tilfælde komme det med enkle metoder. Dem kan du læse længere nede i teksten.
Lad os først finde ud af, hvorfor hovedbunden kommer til at skælle.
Oftest er grunden til skæl en gærsvamp kaldet Pityrosporum ovale. Lad dig ikke skæmme af svamp i hovedbunden. Vores krop er fuld af bakterier og svampe, som hjælper os med at holde kroppen i gang, og hos de fleste er det ikke noget problem. Men en gang imellem begynder Pityrosporum ovale’en at skabe sig og vokse mere end nødvendigt. Det giver en hurtigere udskiftning af huden i hovedbunden, og den hud bliver til skæl.
Selvom den hyppigste årsag til skæl er den førnævnte hovedbundssvamp, kan den tørre hud også have andre oprindelser. Her får du 4 af dem.
Oftest er det nok at vaske hår med en shampoo med svampenedsættende effekt. Sådan en shampoo kan du købe i håndkøb. Den skal indeholde zinkpyrithion eller tjære for at have effekt mod skæl.
Er svampedæmpende shampoo ikke nok, eller er du i tvivl om, hvad der er årsag til din skæl, bør du altid gå til lægen.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10