De har backup på verdens spisekammer i frøbanken på Svalbard

Dybt inde i et fjeld på Svalbard ligger frø fra 227 landes afgrøder. Frøene skal sikre verden mod hungersnød, hvis det værste skulle ske.

Frøbanken er boret og hugget ind i fjeldet og starter bag en aflåst metaldør med en lang buet gang. For enden af den åbner sig en stor hule, foret med beton og oplyst af store lysstofrør.

Den globale frøbank ligger 120 meter inde i fjeldet

Nattens snestorm er afløst af klar en sol, hvis skarpe stråler rammer Svalbards sneklædte fjelde. Vejret skifter hurtigt og uforudsigeligt på øgruppen, der ligger mellem Norge og Nordpolen, på højde med Thule i Grønland.

Én ting er dog sikker: Selv når sommeren er på sit højeste, vil jorden kun tø i overfladen. Netop det er årsagen til, at Svalbard er udvalgt som hjemsted for den globale frøbank, Svalbard Global Seed Vault, der ligger 130 meter over havets overflade og 120 meter inde i fjeldet, tæt på ø-gruppens lufthavn.

»Permafrosten sikrer, at temperaturen i frøbanken aldrig kommer over minus fire grader.

Derudover ligger Svalbard i et område med meget lille risisko for naturkatastrofer og krige,« siger den dagligt ansvarlige for Svalbard Global Seed Vault, Roland von Bothmer.

Han er professor på Sveriges landbrugsuniversitet og derudover ansat ved NordGen, den fællesnordiske genbank, der står for både frøbanken på Svalbard og de nordiske frøbanker.

Frøbanken er hans passion.

Den globale frøbank skal sikre verdens afgrøder mod naturkatastrofer, klimaforandringer og krige.
De frø, som den globale frøbank gemmer, ligger også i landenes egne frøbanker.

»Men det er sket mere end én gang, at stridigheder, tekniske fejl eller dårlig økonomi har gjort, at en lokal frøbank er lukket,« siger professoren.

Fakta om den globale frøbank:

Åbnede i februar 2008Ligger 120 meter inde i fjeldet, 130 meter over havets overfladeHar i dag flere end 650.000 forskellige frø på lagerEr et samarbejde mellem det norske landbrugs- og fødevareministerium, den fællesnordiske genbank, NordGen, og den internationale organisation for fødevareforsynings-sikkerhed, Global Crop Diversity TrustEr finansieret alene af den norske regering og koster 2,5-3 millioner kroner årligt i drift.

Eksempelvis gik det ud over frøbanken i Egypten under urolighederne tidligere på året. Den egyptiske frøbank mistede blandt andet sine computere. Hvor meget viden og hvor mange frø der gik tabt, vides endnu ikke. I Centralasien oplevede en lokal privat frøbank, at der blev slukket for strømmet fra elværket, da elregningen ikke var betalt. Alt materiale gik tabt.

Også Danmark gemmer genmateriale

Danmark har også et samarbejde med de øvrige nordiske lande i NordGen under Nordisk Ministerråd om at gemme genmateriale fra både husdyr, skovens træer og spiselige afgrøder på Svalbard. Frøene fra de spiselige afgrøder er også gemt  på Svalbard.

 
Frø fra alle de nordiske kornsorter og andre spiselige planter – nye som gamle – ligger i en fryser i Aarslev på Fyn. Her er intet personale – kun en fryser. Også i et laboratorium i Alnarp ved Malmø ligger de samme frø i et såkaldt aktivt lager. Her arbejder forskere med at indsamle og beskrive frøenes eller kornets egenskaber og med at sende frø til eksempelvis forædlingsvirksomheder og forskere på universitet.

Frøene kan rekvireres, når forædlingsvirksomhederne skal give for eksempel kornsorterne nye egenskaber. Det kan være en ny smag eller eksempelvis modstandsdygtighed over for skadedyr.

Ændrede dyrkningsmetoder (økologisk dyrkning, pløjefri dyrkning) kan fremme sygdomme eller skadedyr, som hidtil ikke har haft den store betydning. I sådanne tilfælde kan man ofte finde gamle sorter i genbanken, som er modstandsdygtige. Fra disse kan resistensen krydses ind i de nuværende sorter.

Svalbard Global Seed Vault åbnede i 2008 som et samarbejde mellem NordGen, den internationale organisation for fødevareforsyningssikkerhed, Global Crop Diversity Trust, og den norske regering. Sidstnævnte ejer og finansierer frøbankens drift.

Japan er en advarsel

Efter naturkatastrofen tidligere i år i Japan kunne der for eksempel måske blive brug for backup, men Japan har ingen frø i banken.

»Ingen ved endnu, hvad katastrofen kommer til at betyde for jorden i området. Men situationen i Japan er et godt eksempel på fordelen ved at have backup på sin frøbank. Japans egen frøbank ligger i dette tilfælde tæt på katastrofeområdet,« siger Roland von Bothmer og tilføjer, at den dog efter sigende ikke skulle have taget skade.

»De frø, som ligger i frøbanken, skal ikke bruges som såsæd. De skal med deres forskellige genetiske egenskaber bruges til udvikling af nye typer afgrøder. I Pakistan har man eksempelvis udviklet en hvede, som kan klare sig i 4000 meters højde,« siger professoren og tilføjer:

»Allerede for 3-4000 år siden drev de gamle egyptere et udviklet landbrug. Men de planter, som de levede af, ligner langtfra de afgrøder, som vokser på verdens marker i dag. Afgrøderne udvikler sig og forædles, så de til hver en tid passer til det klima og den jord, de vokser i.«

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Ølandhveden er igen moderne

Alle kan hente frø på frølageret. Man skal blot kunne dokumentere, at man reelt har noget at bruge dem til. Frøene er gratis. To store firmaer, Nordic Seed og Sejet Planteforædling, står for næsten al kornforædling i Danmark. Virksomhederne er private og ejet af grovvarefirmaerne DLA og DLG.

Forædlerne får typisk 30 frø fra det aktive lager i Alnarp. Når kornet blomstrer i juni, åbner forædleren blomsten, der sidder inde i avnerne, og piller med en pincet støvdrageren ud og fører blomsterstøvet over i blomsten på det korn, som skal have den nye egenskab. I drivhuset udfører forædleren det arbejde, som bierne eller vinden laver i naturen.

Når en kornforædler har skabt en ny sort, sender han frø fra denne til frølageret, så det ligger der til brug for fremtidens forædlere.

Nogle af de gamle kornsorter, eksempelvis Ølandshveden, der igen er blevet moderne, er også blevet hentet i Alnarp.

Frøbanken i Svalbard har i øjeblikket 650.000 forskellige frø fra majs, hvede, ris og mere sjældne afgrøder i alle mulige genetiske variationer, og der kommer stadig nye til. Men Roland von Bothmer så gerne, at flere af de små frøbanker sendte frø til Svalbard.

»Uden frø med forskellige genetiske egenskaber fra hele verden kan vi ikke udvikle afgrøder, der kan modstå nye krav fra naturens side,« siger han.

Der findes i verden 7000 forskellige afgrøder, som er egnet til menneskeføde, men kun omkring 120 af dem bliver dyrket, og 60 procent af de kalorier, som verdens befolkning indtager, kommer fra ris, majs og hvede.

»Det gør os meget sårbare, og verdens fortsatte fødevareforsyning er afhængig af, at vi udvikler en stor variation af de få fødevarer, vi lever af.«

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Foret med beton

Frøbanken er boret og hugget ind i fjeldet og starter bag en aflåst metaldør med en lang buet gang. For enden af den åbner sig en stor hule, foret med beton og oplyst af store lysstofrør.

»Det er her, vi pakker frøene i folieposer – 500 i hver, inden de bliver mærket med dato, sort og ejer.«

Alle frø er tørret, til de har et vandindhold på mellem fem og otte procent, hvilket er nødvendigt, når de skal fryses ned og kunne holde sig. Derfor er der grænser for, hvad frøbanken kan opbevare.

»Nogle tropiske frugter skal eksempelvis spire for at formere sig. De kan ikke tåle frost.«

Poserne lægges i grå plastikkasser, der plomberes, inden de kommer ind på reolerne i »det allerhelligste«, som professoren kalder selve frølageret.

Døren til »det allerhelligste« er dækket af et tyndt lag is. Bag den ligger temperaturen nemlig konstant på minus 18 grader.

»Vi har ikke beviser for, at netop minus 18 grader er det optimale, men det er den internationalt fastsatte temperatur, og den svarer jo tilfældigvis til fahrenheitskalaens nulpunkt,« siger professoren, der stadig ser en stor udfordring for frøbankerne.

»Hvis vi skal sikre et godt globalt sikkerhedsnet, skal frøenes genetiske egenskaber beskrives, så de kan udnyttes optimalt. Eksempelvis findes der 120.000 variationer af ris, men man kender kun egenskaberne ved ganske få af dem.«

Hvor længe frøene skal ligge i frøbanken, ved ingen. Men professor Roland von Bothmer håber, at der aldrig vil ske ting i verden, der gør, at landene får brug for deres frø.

Svalbard
• nås med fly eller skib (fra maj til december)
• er halvanden gang så stor som Danmark
• 60 procent er dækket af is – hele området har permafrost
• er ikke ejet af nogen nation, men bliver, i henhold til Svalbard-traktaten fra 1920, forvaltet af Norge
• er beboet af godt 2000 mennesker med forskellig nationalitet

Læs mere om