De bor i et drivhus og har evigt forår

Sydfransk klima er flyttet til Helsinge

I et helt almindeligt parcelhuskvarter ved Helsinge, præget af gule mursten, matte sorte tegl, bøgehække og galvaniserede lygtepæle, ligger et 600 m2 stort drivhus. Det enorme drivhus rummer ud over en noget nær paradisisk have et 265 m2 stort parcelhus.

»Vi bliver glade af alt det lys og varme. Man er ikke stresset og sur her. Det giver en lethed,« siger Lene og forklarer, hvordan vejret ofte er godt i drivhuset, fordi det hverken regner eller blæser. Til hverdag arbejder de to på naboejendommen, Barkholt Planteskole, som de også er ejere af. Lene er uddannet gartner, og Morten er elektriker. 

Der laves mad udendørs

Morten laver mad ude i drivhusets udekøkken fra slut marts til midt oktober. Kronen af et 100 år gammelt oliventræ, de har fået sendt op fra Italien, er loft over køkkenet. En overdådig rosmarin med lilla blomster slanger sig for enden af køkkenbordet.

»Det er fantastisk at stå og lave mad ude midt i alt det, vi høster,« siger Morten.

Her i marts, hvor Samvirke er på besøg, kan parret dog kun høste forskellige blade til salat og diverse krydderurter og bruge den hjemmelavede vindrueedikke. Men allerede i maj høster de blåbær og radiser. Senere på sommeren bugner de to meter høje tomatplanter med flere tomater, end de kan spise, og melonbedets netmeloner er så søde, at Lene himler med øjnene i forsøg på at beskrive deres smag. I slutningen af sommeren og helt frem til jul er det tid til at høste de otte forskellige slags druer, der hænger over de to gårdhaver og på de fleste af husets mure. I august sår de det sidste hold gulerødder, som de spiser ved juletid.

Fuglene kaster skygger ind i huset

»I begyndelsen skulle vi lige vænne os til, at vi kunne se fuglenes skygger inde i huset, når de fløj over vores hjem, og at loftet skiftede farve alt afhængigt af vejret. Men det er skønt at ligge i hængekøjen en vinterdag og kigge på skyerne, der bevæger sig over himlen,« siger Lene.

Alt foregår ude i drivhuset det meste af året. Morten skruer på sin engelske Triumphmotorcykel, de spiser og nyder roen med avis- og romanlæsning om aftenen. Det eneste, de har måttet opgive, er at sove udenfor i drivhuset.

»Vi fik for meget lys af at sove ude i drivhuset, så vi fik uro i kroppen. Mennesker har åbenbart brug for mørke for at få ordentlig hvile og producere hormonet melatonin, så vi måtte opgive at sove ude,« siger Morten om deres forsøg med at sove under væksthusets glashimmel.

Blomster hele året

Det eneste forårstegn, som denne martsdag byder på udenfor, er krokus og vintergækker, og man må spejde forgæves efter de spæde grønne blade på træerne. Men inde i drivhuset har julerosen blomstret siden november, og de hundredvis af blomster på den enorme klematis med de spændstige stedsegrønne blade begynder så småt at sprede deres vaniljeduft omkring det udendørs brusebad, hvor Lene og Morten bader 365 dage om året.

Det grønne i væksthuset lokker nysgerrige til, og selvom deres hus er lidt mærkeligt sammenlignet med naboernes, har de kun mødt positiv respons.

De holder åbent hus

De cirka otte gange om året, de holder åbent hus i væksthuset, bliver Lene og Morten altid mødt af det samme spørgsmål: Er det ikke varmt og fugtigt at bo i et drivhus? Svaret er nej. For et 600 m2 drivhus kan ikke sammenlignes med et lille drivhus på 10 m2, der er et helt andet klima i det store rum.

»Vi oplever tværtimod, at her kan være for tørt om sommeren, og vi kan have svært ved at holde liv i vores nyttedyr, fordi her ikke er fugtigt nok til, at de kan formere sig,« siger Lene, og Morten forklarer, hvordan klimaet i drivhuset er styret af en computer, der får informationer fra en udendørs og en indendørs vejrstation. Den sørger for en behagelig temperatur og luftfugtighed og åbner og lukker drivhusets tagvinduer i overensstemmelse med vindforhold, regn og indendørs temperaturer. 

De har flyttet Sydeuropas klima nordpå

Til spørgsmålet om, hvorfor de ikke bare er flyttet sydpå, svarer Morten:

»Der er så langt på arbejde fra Sydfrankrig,« og Lene uddyber, at de er rigtig glade for at bo i Danmark. Især nu, hvor de lever uden regn og blæst.

Om sommeren bruger Lene tre timer om ugen på at vande i drivhuset, og i foråret og efteråret bruger hun en halv time. I december, januar og februar passer drivhuset sig selv. 

Når der falder sne på drivhusets enorme tag, bliver der meget mørkt i både drivhus og hus.

»Så går de brune bjørne i hi,« siger Lene og fortsætter: »eller tager et andet og varmere sted hen.« 

Planteskolen holder nemlig lukket i vintermånederne, og Lene og Morten rejser ofte til varmere himmelstrøg i de mørke måneder.