Dankortets historie
Sko var første dankort-køb
1. september 1983 køber Mogens Munk Rasmussen, som dengang var direktør i Pengeinstitutternes Købe- og Kreditkort A/S, et par sko med et dankort. Dankortet vokser sig de følgende år støt og roligt til en succes.
Fluesmækkeren klarede betalingerne
Først foregik betalingerne ved, at butikken tog et aftryk af dankortet med en »fluesmækker«. Papiret blev underskrevet, og banken sørgede for betalingerne. I 1985 fik de første butikker elektroniske terminaler, hvor man kunne indtaste en pinkode. Sikkerheden blev dermed højere. Dog kunne man allerede i maj 1984 hæve penge i »Kontanten«-automaterne, som efterhånden stod på mange hjørner i byerne.
Kontanten blev almindelig på gadehjørnerne
Allerede i 1985 bliver der gennemført over 1 millioner dankortbetalinger på ét år. De første dankort var særlige kort, men efterhånden blev kortene en erstatning for bankbøgerne, og kunderne kunne selv hæve penge i automaterne uden for bankerne. I 1988 blev det muligt at kombinere sit dankort med et Visa-kort, som man fik et Visa/Dankort. Men det var først i forbindelse med nethandlens udbredelse, at Visa/Dankortet for alvor slog i gennem. I dag findes 2,9 millioner Visa/Dankort og 1,4 millioner dankort.
En buket til ministeren, tak!
I 1999 betaler en kunde for første gang med et dankort for et køb på internettet. Det er direktøren for PBS, der køber en buket blomster til erhvervsminister Pia Gjellerup i Interfloras netbutik. Det første år bruges dankortet 87.688 gange. I 2001 er tallet vokset til over 1 millioner betalinger på nettet. Kunderne hos Telmore står for mere end 40 procent af alle danske netbetalinger i de første år.
Chippen skal give større sikkerhed
I 2004 kommer der chip på alle dankort og Visa/dankort for at øge sikkerheden ved betalinger. Der var eksempler på tyve, der ved at indbygge udstyr i hæveautomater og dankortautomater havde afluret både kortnummer og pinkode. Kunderne skal nu vænne sig til, at dankortet ikke længere skal køres gennem magnetstribelæseren. I begyndelsen kritiseres chipkortet for at give langsommere betalinger – og for ikke længere at have billede på bagsiden.
Dankort er ikke længere gratis!
I 1999 lover Folketinget bankerne, at de kan tage et gebyr for brugen af dankort, når fire krav, der skal sikre større konkurrence på betalingskort, er opfyldt. Bankerne begynder at tage gebyret i januar 2005, og mange kunder oplever, at de skal betale 50 øre ekstra i butikken for brug af dankort. Efter en sand folkestorm fjernes gebyret af erhvervsminister Bendt Bendtsen igen samme forår.
Julehandlen byder på årets travleste dankort-dag
År efter år sætter brugen af dankort rekord. Og i 2010 gennemføres 874 millioner betalinger med dankort. Gennemsnitskøbet er 325 kroner, og dagen før juleaften er det tidspunkt, hvor dankortet bruges allermest.
Danskerne få flere og flere betalingskort
Dankortet dominerer stadig i pungene i Danmark. Cirka 4 millioner dankort er udstedt i Danmark – og tre fjerdedele af dem er Visa/Dankort. Alligevel er nye typer kort på vej frem. Visa Electron og MasterCard Debit, som begge ikke kan overtrækkes, er på få år blevet udstedt i over 1 million eksemplarer. Men også kreditkortet American Express bliver stille og roligt mere og mere udbredt.