Cookies: Derfor kan du overveje at sige ja til dem

Cookies minder dig om, at du har kigget på løbesko

Du støder på pop up-vinduet, når du besøger en hjemmeside for første gang: Vil du acceptere eller afvise cookies? Du kender sikkert også den synlige effekt af at sige ja til dem. En googlesøgning på løbesko kan resultere i, at du de følgende 14 dage bliver mødt af reklamer for de løbesko, du enten har købt eller forkastet. Cookies kan altså være lidt irriterende, men ifølge EU Policy Officer Allan Sørensen hos Danske Medier er der også fordele ved at sige ja til dem. 

Bedre brugeroplevelse med cookies

»Cookies gør, at brugerindstillinger, præferencer og funktionalitet fungerer bedre for brugeren,«  siger Allan Sørensen. Det betyder, at en hjemmeside bruger cookies til at gemme din aktivitet, så dens indhold bliver tilpasset efter dine behov, og du får mest muligt ud af hjemmesiden.

Takker du ja til cookies, vil hjemmesiden gemme dine indtastninger, så hjemmesideejere kan skabe mere målrettet og relevant indhold til dig. 

Cookies hjælper dig bl.a. med at huske dine koder og gemme dine indtastninger. Hvis du f.eks. har tastet dig frem til dit fodboldholds kampprogram på din lokale klubside, vil kampprogrammet fremover ligge som foretrukken. Fremover slipper du for at bruge tid på at finde relevante informationer, fordi internettet husker dem for dig. Udgiveren kan altså bruge cookies til at tilpasse hjemmesidens indhold efter brugerens aktivitet og forbedre den enkelte brugers oplevelse på internettet.

Førstepartscookies er uskyldige

Når pop up-vinduet dukker op på din skærm, kan du vælge at sige ja til nogle cookies og afvise andre. Der skelnes ofte mellem førstepartscookies og tredjepartscookies.

Førstepartscookies er f.eks. nødvendige cookies og statistikcookies. Nødvendige cookies gør, at en hjemmeside fungerer optimalt, og at indholdet vises som tiltænkt.

Statistikcookies bruges til at lade hjemmesideejeren indsamle data og føre statistik over, hvordan du bruger hjemmesiden. Det er statistikcookies, der gør, at hjemmesiden husker din søgning efter kampprogrammet for dit fodboldhold og gør det nemmere at finde det igen. Ifølge chefjurist i Forbrugerrådet Tænk Anette Høyrup er førstepartscookies ganske uskyldige: »Det er helt almindelige uskyldige cookies, som gør det nemt at bruge en hjemmeside.« 

Når du tillader tredjepartscookies, giver du andre internetsider og firmaer lov til at placere cookies på din computer, så de kan indsamle informationer om din færden på internettet. Tredjepartcookies er ofte reklamecookies, som gør det muligt for hjemmesideejere at skabe målrettet indhold som reklamer og annoncer. Den form for cookies er skyld i, at den samme reklame for løbesko dukker op på din skærm i forsøget på at sælge dem til dig.

Cookies er ikke farlige

Allan Sørensen kan forsikre, at cookies ikke er farlige: »Vi har ikke oplevet, at reklame- og statistikcookies er blevet brugt til noget farligt eller kriminelt.« 

Selvom cookies lagrer alverdens informationer om brugernes aktivitet på internettet, er der ifølge Allan Sørensen ikke nogen, der følger med i, hvad den enkelte bruger foretager sig på internettet.

Tak måske nej til cookies, når du søger på sygdomme

Når du siger ja til cookies, giver du samtykke til, at internettet må gemme dine digitale fodspor. Ifølge Anette Høyrup er brugerens frihed til at vælge cookies til eller fra vigtig: »Det er vigtigt, at forbrugeren har en valgfrihed i forhold til, om virksomheder skal kunne gennemskue ens adfærd på nettet.« 

Føler du dig ikke tryg ved cookies, kan du vælge at afvise dem. Ved søgning på sygdomme eller stof af anden personlig karakter kan du med fordel sige nej til de cookies, der ikke er nødvendige. På den måde undgår du, at internettet gemmer og bruger data om dig, som ikke har betydning for, at en hjemmeside kan fungere optimalt. 

Det fremgår ikke altid af pop-up vinduet, at du kan nøjes med at vælge de nødvendige cookies. I de tilfælde kan du trykke på »Cookiesindstillinger« og tilvælge nødvendige cookies og fravælge øvrige cookies.