Kartoffelelsker fra barnsben
Det startede med velkogte kartofler på bordet i hjemmet på Ærø tilbage i 1970’erne, og Anette Thybo er ikke i tvivl om, at hendes opvækst med køkkenhave og kartoffelferier har givet den passion, der gør, at hun i alle sammenhænge taler kartoflens sag, og at hun har kunnet kalde sig landets eneste kartoffelforsker.
I barndomshjemmet blev kartoflerne gravet op, som de blev brugt, og ved middagsbordet blev der altid taget stilling til, hvad der blev spist, og her var kartoflerne især i fokus. Sieglinde, Æggeblomme og Bintje blev debatteret, og der var altid en holdning til, hvilken kartoffel der gjorde sig godt til lige netop det måltid.
»Kartofler har altid fyldt meget i min barndom. Når jeg tænker tilbage, så var den rigtig gode sommer den, hvor vi midt på dagen nød måltider med nyopgravede kartofler og grøntsager fra vores køkkenhave og masser af kartoffel-rugbrødsmadder i madpakken på aftenudflugterne til stranden. Jeg har også tjent penge på og brugt meget tid på at samle kartofler i efterårsferien. Så for mig er det ret naturligt, at jeg har brugt så mange år på den,« siger Anette Thybo.
Den gode kartoffel bringer minder frem
Og kærligheden er intakt. Mindst fire gange om ugen er der kartofler på bordet hos Anette Thybo, og gerne oftere, og naturligvis altid i et gæstemåltid. Når man spørger ind til anvendelsen og sorterne, kan hun snakke længe om, hvorfor kartoflen er så god en spise.
»Når jeg får den rigtige gode, veltilberedte kartoffel fra den rigtige sort, kan jeg gå i barndom igen. Det er sol og sommer, og jeg ser min morfar sidde for bordenden og tale om Sieglinde og alle de gamle sorter, som man skal lede lidt efter i dag. Den velsmagende kartoffel kan redde et helt måltid. Andre smager på kødet, jeg smager på kartoflen.«
(Artiklen fortsætter efter annoncen)
Et arbejdsliv i kartoflens tjeneste
Bekendtskabet fra barndommen fik lov at leve videre i Anette Thybos arbejdsliv, da hun som uddannet kemiingeniør skulle finde ud af, hvad hun ville forske i. Tanken havde længe været at arbejde med kemi, men hendes forskning skulle også give mening for danskernes dagligdag, og derfor landede hun på fødevarer med kartofler som hovedområde. Hun startede ved Statens Planteavlsforsøg, der blev til Danmarks Jordbrugsforskning, som senere blev en del af Aarhus Universitet, hvor hun forskede i kartofler fra 1991.
»Jeg ville ikke bare være en fødevareforsker, der sad og nørdede på mit eget kontor. Kartoflen var et konkret område, hvor jeg mente, jeg kunne gøre en forskel. Jeg ville have danskerne til at elske kartoflen.«
(Artiklen fortsætter efter annoncen)
Kartoflen er en kompliceret knold
Det blev til 22 år, hvor kartoflen blev vendt og drejet og gennemgik alt fra MR-scanninger på Skejby Sygehus til trykprøvninger og sensoriske test hos smagsdommere – alt sammen for at blive klogere på kartoflerne. I dag er hun den eneste i Danmark, der kan skrive en ph.d. i kvalitet af kartofler på sit CV.
»Folk synes, det er morsomt, at man kan forske så længe i kartofler, men der kræves rigtig meget for at kunne forstå den kemiske og sensoriske kvalitet af kartofler. Hvordan oplever vores sanser kartoflens udseende, duft, smag og konsistens, hvordan får vi en bedre oplevelse ved optimering af den kemiske sammensætning, og hvordan skal kartoflen tilberedes for at få optimal spisekvalitet? Der er mange muligheder for at gøre kartoflen til en bedre oplevelse for danskerne, hvis vi lærer noget om, hvad den kan, og hvad den egner sig til.«
Projektet medførte et øgenavn
Anette Thybo har skullet lægge ører til drilske kommentarer om, hvordan man kan bruge så mange år på kartofler. Selv morfaren, der ellers havde været barndommens varmeste fortaler for kartoffelkærlighed, rynkede på brynene, men ifølge hende er det, fordi vi ikke er klar over, hvor kompleks en knold det er. Alt arbejdet har været mod et mål: At gøre kartoflerne mere attraktive for danskerne, så vi vælger den oftere. Et arbejde, der førte et øgenavn med sig.
»Da jeg startede på mit forskningsprojekt i 1991, sendte TV2 The Julekalender et halvt år efter, og siden da var der folk, der ringede og bad om at tale med the Kartoffelwoman, og så vidste receptionen, hvor de skulle stille hen. Det, har jeg syntes, var festligt, for jeg vil gerne identificeres med kartofler, for det ligger så dybt i mig.«
Siden er titlen som fødevareforsker blevet skiftet ud med forsknings- og innovationschef på University College Lillebælt, men hun bruger stadig tid på at tale kartoflens sag.
Kartofler skal være gourmet
Et af de store projekter for Anette Thybo er at gøre kartoflen til en gourmetvare. Da hun begyndte at forske i kartofler i starten af 90’erne, var udvalget begrænset til poser på 2,5 eller 5 kilo og bagekartofler. Anette Thybos pointe er stadig, at man ved at give danskerne et bedre kendskab til, hvad de forskellige sorter kan, og hvordan de tilberedes, vil give dem en ny oplevelse af den kogte kartoffel, der ellers risikerer at drukne i brun sovs.
»Kartoflen er kulinarisk spændende, fordi der er så mange forskellige sorter. Farven, smagen og konsistensen kan være meget varierende og er hver især utrolig vigtige for den gode oplevelse. Det er en diversitet, som er enormt stor, og som du ikke finder i ris eller pasta.«
Skal smages som god vin
Men det kræver, at danskerne er villige til at lægge vejen omkring kartoflen igen.
»Du skal lære at smage den gode kartoffel, ligesom du skal lære at smage god vin. Vi skal lære nuancerne i kartoflen at kende, så vi får glæde af dem, ligesom vi gør i vinen. Det vil alle kunne lære, hvis man satte mere fokus på det.«
Kartoflen og den besværlig skræl
Kartoflens værste fjende er, at den skal skrælles. Den har derfor været set som besværlig, men inden for de seneste år har den fået et langt bedre image. Der er dog stadig et stykke vej, før kartoflen når fordums storhed. Noget som Anette Thybo håber på, at hendes forskning og den voksende flok af forskellige kartofler på butikshylderne vil hjælpe til med.
»Kartoffelproducenterne har også gjort rigtig meget for at gøre det let for forbrugeren: Mange kartofler er vaskede, velsorterede i størrelse og har tynd skræl og behøver ikke at skrælles. De passer sig selv i ovnen eller gryden langt hen ad vejen. Køb de kartofler, der er lette at gå til, find den sort, du bedst kan lide, og forsøg dig frem med en masse opskrifter. Der er flere, end du tror. Og du vil få en kulinarisk oplevelse,« opfordrer Anette Thybo.
