hjernen

Bliv klogere på 7 typiske former for glemsomhed

Hvorfor kan du pludselig ikke huske et årstal, og hvorfor vil din hukommelse ikke hjælpe dig med at opklare, hvor du sidst lagde dine nøgler? Bliv klogere på 7 typiske former for glemsomhed og find ud af, hvad hjernen gør for at modarbejde dig.

»Hvornår var det nu, det var?«

Fakta og begivenheder har en vis forgængelighed i din hukommelse. Der er størst sandsynlighed for, at du glemmer oplysninger eller erindringer kort tid efter, du har hørt eller oplevet dem. Hukommelsen har en brug eller smid væk funktion, som betyder, at de erindringer som kaldes frem og bruges oftest er de sidste, som bliver glemt. Forgængeligheden af oplysninger kan synes som en svaghed i hukommelsen, men hjerneforskere anser det som en fordel, fordi hjernen renses for erindringer, som ikke bruges, og gør plads til nye og mere brugbare.

»Hvor lagde jeg nøglerne?«

Når du ikke er opmærksom nok, bliver du åndsfraværende og glemmer for eksempel, hvor du har lagt dine nøgler. Du glemmer det, fordi du ikke havde fokus på, hvor du lagde dem i første omgang. Du tænkte enten på noget helt andet eller måske slet ingenting, så din hjerne lagrede ikke informationen sikkert. At være åndsfraværende kan også få dig til at glemme at gøre noget på et bestemt tidspunkt, som for eksempel at tage din medicin eller holde en aftale.

»Det ligger lige på tungen…«

Hovedstaden i Belgien hedder – ja hvad er det nu, den hedder? Du ved, at du ved det. Du kan se Europakortet for dig, du tænker på chokolade, EU og Manneken Pis. Men selve navnet på byen er fuldstændig umuligt at få frem. Denne midlertidige manglende evne til at fremkalde en erindring eller oplysning kaldes en blokering. Tit er barrieren en anden lignende oplysning eller erindring som skygger for det, du ønsker at hente frem. For eksempel at du kalder dit ene barn ved dit andet barns navn. Forskere mener, at antallet af hukommelsesblokeringer stiger med alderen, og at de ligger bag det besvær, som mange ældre har med at huske andres navne. Forskning har vist, at folk er i stand til at hente omkring af halvdelen af deres blokerede erindringer frem i løbet af et minut.

»Fætter Jørgen var helt sikkert med på den kanotur!«

Du er helt sikker på, at din fætter Jørgen var på kanoturen i 1996. Hele familien diskuterer det, og du står alene med din påstand. Til sidst må I hive kanobillederne frem – og fætter Jørgen er ikke med på et eneste af dem. Hukommelsen kan spille dig et puds og fejlplacere nogle oplysninger. For eksempel når du delvist husker noget rigtigt, men fejlplacerer nogle detaljer som tid, sted eller involverede personer. En anden type fejlplacering er, når du tror, du finder på noget helt nyt, men det viser sig, at det kom fra noget, du tidligere har hørt eller læst, men sidenhen fuldstændig har glemt.

»Jeg så det selv«

De fleste danskere har set tv-serien Matador, og rigtig mange af dem vil skrive under på, at de med egne øjne har set scenen, hvor overlærer Andersen fryser ihjel på sin bryllupsnat, fordi han er blevet lukket ude på en kold altan af sin brud, Misse Møghe. Problemet er bare, at den scene ikke findes i tv-serien. Eksemplet viser, at vores hjerner er mere eller mindre letpåvirkelige over for strømmen af oplysninger og forslag. Når du har oplevet en begivenhed, og der senere kommer nye oplysninger til, kobler din hjerne oplysningen til din hukommelse, så du i nogle tilfælde selv tror, at du har oplevet disse detaljer. Man ved meget lidt om hvordan denne mekanisme virker, men det tyder på, at hjernen bliver forvirret og tror, at det er et ægte minde – oplevet af dig. Foto: DR Bonanza

»Vi var da lykkelige!« - »Nej vi skændtes hele tiden«

To personer kan have oplevet samme begivenhed eller person, men ingen af delene bliver lagret ens i deres hukommelse. Og vil heller ikke se ens ud i deres erindringer. Selv den skarpeste hjerne gengiver ikke virkeligheden fejlfrit. Din erfaring, din viden, overbevisning og dit humør har indflydelse på, hvordan din hjerne lagrer dine oplevelser. Du er på mange områder forudindtaget, og det fungerer som et filter i din hukommelse. Når du henter viden eller oplevelser frem fra hukommelsen, kan dit humør eller dine erfaringer fra dengang de blev lagret, have indflydelse på hvad du egentlig kan huske.

»Hvis bare jeg kunne slippe for at tænke på det!«

De fleste mennesker er bange for at glemme ting. Men i nogle tilfælde kan man blive decideret plaget af minder, som man gerne vil glemme, men ikke kan. Traumatiske begivenheder, negative følelser eller frygt kan blive til vedholdende minder og give hukommelsesproblemer. Disse minder kan enten præcist afspejle væmmelige begivenheder eller være negative forvridninger af de virkelige begivenheder. Folk, der lider af depression, er især tilbøjelige til at have vedvarende, forstyrrende tanker. Det gælder også for folk, som lider af post traumatisk stress syndrom, som kan stamme fra eksempelvis krige eller overgreb. Kilde: Harvard Medical School, Improving Memory: Understanding age-related memory loss