Bambus som materiale skyder op over det hele

Bambus er på mode

Bambus i haven, under sadlen på vej til arbejde og på bordet under tallerknen er en ny trend, som hastigt har overhalet de allerede kendte bambusfakler og bambusflueforhæng i døråbningen. Men bambus er ikke i sig selv nogen nyhed. Det har eksisteret i tusinder af år og er blevet brugt til snart sagt hvad som helst i Asien. Nu vinder bambus også terræn på det danske marked.

»Bambus er spændende og moderne lige nu, fordi der er ressourceknaphed på det træ, man bruger til for eksempel møbler, tekstiler og papir. I modsætning til typiske europæiske og nordamerikanske hårde træsorter vokser bambus meget hurtigt, så der er stort og hyppigt udbytte af bambusplanter,« siger Karen Marie Hasling, der er civilingeniør med speciale i tekstiler og ansat på designskolen i Kolding.

Der er fart på arten

Der findes flere tusinde bambusarter inddelt i omkring 100 slægter, som varierer i styrke og vækst. Der er arter, som kan vokse helt op til 30-40 meter på lige så mange dage, og der er arter, som til forveksling ligner det marehalm, som står i klitterne ved de danske strande. De arter, som bliver størst, vokser ikke godt i Europa. Men da det er dem, der er mest anvendelige i produktion, bliver de importeret, oftest fra Asien eller Afrika.

Vækstperioden for bambus er fire til seks år, hvor den for et egetræ er omkring 50 år. Det betyder, at bambus giver et hurtigt udbytte, og så sætter bambusplanten oven i købet selv nye skud, når den bliver fældet. Det bliver den ved med i seks til otte årtier. Derfor er planten interessant, når man vil producere hurtigt og med omtanke.

Miljø med et men

»Bambus er i sig selv et bæredygtigt og miljørigtigt materiale, men hvis det bliver dyrket i store, lukkede plantager og sprøjtes med pesticider eller tager pladsen fra dyrkning af afgrøder, forsvinder miljøhensynet. Når bambus bruges til tekstilproduktion, benytter man oftest kemikalier i fremstillingen, og nogle af dem er akkurat lige så miljøbelastende som dem i den almindelige tøjproduktion. Så man skal ikke gå ud og købe bambustøj, fordi man tror, det er 100 procent bæredygtigt. Ikke endnu i hvert fald,« siger Karen Marie Hasling.

Bambustekstiler er stadig så nyt, at en miljømærkning ikke er på plads endnu. I det hele taget er der ikke meget videnskabelig litteratur om den miljømæssige påvirkning, som bambus har, når man bruger det i produktion og fragter det rundt i verden.

Oftest profileres bambustekstil som bæredygtigt, men det er som regel ikke mere bæredygtigt end andet tekstil, medmindre det er mekanisk forarbejdet.

»Bambuslinned, som forarbejdes mekanisk ligesom andre stængelplanter som for eksempel hør og hamp, er meget mere miljøhensigtsmæssigt end kemisk forarbejdet tekstil. Men det er en meget arbejdskrævende og dyr forarbejdningsproces, som jeg endnu ikke er stødt på på det europæiske marked,« siger Karen Marie Hasling.

Bambus kan bruges som træ 

Thomas Mark Venås, ph.d. og forstkandidat hos Teknologisk Institut, har været med til at teste bambusprodukters styrke for at se, om det var forsvarligt at sende produkterne på gaden. 

»De bambusprodukter, vi har testet, viser resultater, der sagtens kan sammenlignes med tilsvarende produkter i træ, selvom bambus jo teknisk set ikke har noget med træ at gøre.«

I mange tilfælde kan bambus bruges i samme funktion, som træ kan. Den helt store forskel på træ og bambus er, at bambus er hul, hvilket betyder, at når man skal lave solidt materiale af bambus, skal materialet skæres op i tynde strips på omkring 10 millimeter, som man derefter limer sammen. Når man bruger så tynde strips, kræver det en del mere bindemiddel end med almindeligt limtræ. 

»Det er en ulempe ved bambus, at der skal bruges forholdsvis meget lim til produkterne. For så kommer det an på, hvilken lim man bruger, om det er godt for miljøet eller ej,« siger Thomas Mark Venås.