Redaktionen anbefaler






Den danske spegepølse er blødere end for eksempel den italienske, fordi den bliver tørret i kortere tid.
Den italienske salami og den danske spegepølse er i familie med hinanden. Spegepølser er produkter, der ikke er varmebehandlede, men rå.
Spegepølser er gjort holdbare ved saltning og tørring. Danske spegepølser er i modsætning til de italienske typisk også røgede, hvilket øger holdbarhed og smag. Danmark har ikke som Italien og andre lande i Sydeuropa tradition for mange måneders lufttørring, fordi det kan give problemer i det kølige og fugtige danske klima.
De hårde italienske og andre syderuopæiske salamier tørrer i op til et år og mister næsten al deres vandindhold. Derfor har de en langt mere hård og fast karakter end de danske og for eksempel tyske spegepølser, som indeholder mere vand i forhold til kød.
Pølsefarsen tilsætttes mælkesyrebakterier for at blive gjort holdbar. Det er mælkesyrebakterier, vi kender fra de fleste surmælksprodukter. De producerer mælkesyre, som får pH-værdien til at falde. Når pølsens pH falder, frigiver kødets proteiner vand, og pølsen tørrer. Derved forlænges holdbarheden. Den lave pH-værdi er også med til at konservere pølsen.
Salami kommer af italiensk salare, det italienske ord for at salte, og salami betød oprindeligt saltet flæsk.
Det danske spegepølse betyder en saltet og tørret pølse.
I Italien, Frankrig, Spanien og Ungarn spises den tørrede salami i meget tynde skiver som forret. Men den kan også serveres i supper og pastaretter. I Danmark serverer vi typisk spegepølse på brød, men bruger den også mere og mere på for eksempel pizza og tapas.
Salami er som regel fremstillet af svinekød og spæk, men kan også være af oksekød, lammekød og hjortekød eller blandinger af forskelige kødtyper. I Danmark kender vi blandt andet kartoffelspegepølse, der oprindelig var en sønderjysk specialitet.
Kilde: Claes Benthien: Pølsemad.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10