proteiner

7 ting, du (måske) ikke vidste om bælgfrugter

Du har måske fået serveret kikærter i kantinen, edamamebønner til sushi eller lavet chili con carne med kidneybønner. Men hvad ved vi egentlig om bælgfrugterne, som fylder mere og mere på vores tallerkener? Samvirke har samlet 7 ting, der gør dig lidt klogere på bælgfrugterne

1.Bælgfrugter er proteinbomber

Prøver du at skrue ned for mængden af kød i kosten og vil sikre dig, at du får proteiner nok, så kan du i stedet skrue op for mængden af bælgfrugter. Kidneybønner, kikærter og linser er nemlig gode kilder til protein og andre næringsstoffer som fibre, mineraler og vitaminer.

2. Bælgfrugter har et lavt klimaaftryk sammenlignet med kød

Bønner, linser og ærter er hverdagens små klimahelte. Bælgfrugterne har nemlig et lavt klimaaftryk sammenlignet med kød, som ellers er kilde til protein. Ifølge Den Store Klimadatabase har bælgfrugter et klimaaftryk på mellem 0,95 og 3,08 co2e pr. kilo. Til sammenligning har kylling et gennemsnitligt klimaaftryk på 3,27 co2e pr. kilo, grisekød et gennemsnitligt klimaaftryk på 4,69 co2e pr. kilo og oksekød et gennemsnitligt klimaaftryk på 74,84 co2e pr. kilo.

3. Bælgfrugter er ikke kun tørre kidneybønner

Når du køber en pose med tørrede bælgfrugter, skal de stå i blød i 12 timer og koges inden brug. Drømmer du om en gryderet med kidneybønner, skal du altså være ude i god tid – og så kan madlavning med bælgfrugter blive en større mundfuld. Heldigvis kan du også købe bælgfrugter på dåse, brik og frost, som ofte kan hældes direkte i gryden. Vil du helst købe bælgfrugter, som du selv udbløder, kan du gøre dig selv en tjeneste ved at forberede en stor portion bælgfrugter, som kan køles eller fryses ned til senere brug. Bælgfrugter indeholder naturlige giftstoffer, lektiner, som kan give forgiftninger. Husk derfor at tilberede bælgfrugterne korrekt inden brug ved at følge anvisningen på emballagen.

Læs mere

17 opskrifter med bælgfrugter

100 gram bælgfrugter, tak

Vi skal skrue op for bælgfrugterne og ned for kødet. Ifølge Fødevarestyrelsens Officielle Kostråd skal vi spise 100 gram tilberedte bælgfrugter om dagen, men danskerne spiser i gennemsnit 2-5 gram.

Kilde: Fødevarestyrelsen og Bælgfrugtspartnerskabet

4. Bælgfrugter har lang holdbarhed

Når du køber bælgfrugter, skal du ikke bekymre dig om udløbsdatoen. Bælgfrugter kan tåle at stå længe i køkkenskuffen eller viktualierummet – og det gælder, uanset om du køber tørrede bælgfrugter eller bælgfrugter på dåse eller brik. Tørrede bælgfrugter kan holde flere år, og bælgfrugter på dåse eller brik kan holde minimum 1 år, hvis emballagen ikke er brudt. Kogte bælgfrugter kan stå i køleskabet i flere dage, mens de kan holde op til 3 måneder i fryseren.

5. Bælgfrugter er gode til at optage smag

Bælgfrugter er typisk neutrale i smagen. Til gængæld er de gode til at optage smag fra krydderier, urter, fedtstof og syre. Du kan altså nemt give bælgfrugterne en hjælpende hånd ved at tilføje den ønskede smag til dine tilberedte kikærter, bønner eller linser.

6. Bælgfrugter har sin egen dag

Ligesom brunsvigeren, pandekagen og osten har sin egen dag, er Bælgfrugtens Dag en global FN-dag 10. februar. Dagen er dedikeret til bælgfrugterne, og i den anledning sætter myndigheder, virksomheder og institutioner særligt fokus på de sundheds- og klimamæssige fordele ved at spise bælgfrugter.

7. Bælgfrugter har været med siden bronzealderen

Bælgfrugter har været en del af danskernes kost siden bronzealderen, men i 1800-tallet blev den proteinfyldte fødevare udkonkurreret af kartoflen. Det er først inden for de seneste år, at bælgfrugterne har fundet vej tilbage til vores madplaner. I Danmark bliver der især dyrket hestebønner, lupiner og ærter.

Kilder: Fødevarestyrelsen, ’Den Store Klimadatabase’ (Concito), Rådet for sund mad, Ernæringsfokus, Dansk Vegetarisk Forening