Redaktionen anbefaler






Bælgfrugternes cremede konsistens gør dem velegnede til puré, mos, dip og pesto. De har desuden en god mætningsevne og er derfor oplagte at forvandle til smørepålæg, som du kan smøre på brød.
Bælgfrugter som for eksempel bønner, ærter og linser har det tilfælles, at de spiselige frø udvikles inde i bælgen. Det er altså bælgfrugternes frø, vi spiser.
... at bælgfrugter historisk set har været en central del af madkulturen herhjemme. Da vi tilbage i 1800-tallet omlagde landbruget til at være mere fokuseret på animalske produkter, gik bælgfrugterne imidlertid mere og mere i glemmebogen. Samtidig var kartoflens indtog med til, at bælgfrugterne blev skubbet i baggrunden og i stigende grad brugt til dyrefoder.
Bælgfrugter er fedtfattige og indeholder masser af vitaminer, mineraler og kostfibre, som er med til at holde dig mæt og rask. Proteinindholdet i bælgfrugter er højt. Derfor kan de helt eller delvis erstatte kød i dine måltider.
Ifølge de officielle kostråd er ca. 100 gram tilberedte bælgfrugter om dagen passende i en sund og varieret kost. En danskers gennemsnitlige forbrug i dag er ca. 2,4 gram, ifølge Fødevarestyrelsens oplysninger.
Andele af befolkningen, der mener, at de lever op til kostrådet om 100 g bælgfrugter om dagen
oplever, at bælgfrugter nemt kan passes ind i retter, de plejer at spise.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10