tis

6 måder at kurere inkontinens på

Pacemaker og botox til blæren er 2 ud af mange indgreb, der kan hjælpe, hvis du har problemer med at holde på vandet. Mennesker med inkontinensproblemer kan få et hav af forskellige behandlinger, og fælles er, at næsten alle med inkontinensproblemer kan hjælpes.
Inkontinens

Billedtekst: Næsten hver 10. dansker er inkontinent og tisser i bukserne i større eller mindre grad, men kun cirka 2 procent er i behandling for deres inkontinens, oplyser Kontinensforeningen. Omkring 400.000 kvinder har svært ved at styre, hvornår og hvor meget de tisser. Fødsler, særligt af store børn og tvillinger, er den største kilde til inkontinens.

1) Træning af bækkenbunden med specialhjælp

»Specialister har en bred vifte af behandlinger og produkter, der markant kan gøre livet bedre for inkontinente kvinder. 7 ud af 10, der rammes af inkontinens, kan helt kureres med et træningsprogram fra en specialuddannet fysioterapeut. Det vigtigste budskab er, at de fleste kan hjælpes«, oplyser Ivan Abel, gynækolog med speciale i inkontinens ved Aleris-Hamlet Hospitaler.

Den specialuddannede fysioterepeut eller kontinenssygeplejerske hjælper mennesker med inkontinens med at træne blæren og bækkenbunden, der er en lille muskelgruppe, der løber fra halebenet og frem mellem benene. Den sørger for, at vi kan lukke omkring urinrøret og endetarmen samt for kvinder også for skeden. 

LINK: Her kan du finde en liste med fysioterapeuter over hele landet, der er specialiseret i bækkenbunden

2) Blærepacemaker holder nerverne vågne

Der findes både pacemakere til urin- og afføringsinkontinens. Pacemakeren stimulerer nerverne, som går ud fra rygmarven. Den elektriske nervestimulering hjælper patienter med at genvinde kontrollen over blæren. Elektroden indopereres under lokalbedøvelse og kan herefter aktiveres efter behov ved hjælp af en fjernbetjening.

3) Botox til blæren

Er du ramt af svære blærespasmer og ufrivillige sammentrækninger i blæremuskulaturen, kan botox-indsprøjtninger måske hjælpe. 

Injektion af botox i blærevæggen lammer helt eller delvis blæremusklen. Når blæremusklen er lammet, tisser man ikke i bukserne ved et uheld. 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Faktaboks:

55 procent af dem, der lider af inkontinens, går aldrig til læge, mens hver tredje holder lidelsen komplet skjult for venner, familie og sågar partnere, viser en undersøgelse foretaget af Kompas Kommunikation for Kontinensforeningen. Det er altid din egen læge eller en speciallæge, der vurderer, hvilken behandling der er den rigtige for dig.

Da blærens evne til sammentrækning bliver reduceret, kan man heller ikke tisse på normal vis. I stedet er det nødvendigt, at patienten tømmer blæren ved at bruge engangskateter. Lammelsen varer i 3-6 måneder. Derefter skal man have sprøjtet ny botox ind i blærevæggen.  

4) Slynge til at holde på blæren

Kvinder kan få en slyngeoperation, hvis de lider af såkaldt stressinkontinens, hvor man tisser eller drypper i underbukserne, når man nyser, hoster, løber eller anstrenger sig fysisk. En slynge er et kunststofbånd, der opereres ind i kroppen. Båndet skal understøtte blæren, og urinrøret løftes samtidig på grund af båndet. Kroppens eget væv vokser ind i slyngen, som herved sætter sig fast til slimhinden i underlivet og gror sammen med de membraner, som kvinden har i bækkenbunden. Når blæren og urinrøret er løftet, kan man nemmere selv knibe sammen og undgå at tisse under fysisk aktivitet. 

5) Urinrøret snævres ind

En såkaldt bulking-operation virker især mod stressinkontinens. Der indsprøjtes små depoter af fyldstof under slimhinden i urinrøret. Fyldstoffet størkner og fungerer som en ny 'pakning' i urinrøret. Det styrker lukkefunktionen i urinrøret. 

6) Vaner i dagligdagen ændres

Nogle former for inkontinens kan også afhjælpes eller mindskes ved, at patienten foretager livstilsændringer. Det kan eksempelvis være, at patienten:

 

  •   sørger for kun at drikke det nødvendige og ikke indtage mere end 1-2 liter væske om dagen. 
  •   sørger for at gå på toilettet regelmæssigt og tømme blæren helt og tømme blæren før fysisk aktivitet. 
  •   forsøger at reducere vægten, hvis han eller hun er overvægtig. 
  •   undgår forstoppelse, stopper med at ryge eller får behandling af kronisk hoste.

 

Læs mere om