6 forskellige mundbind: Så godt beskytter de forskellige mundbind og ansigtsmasker

Mundbind beskytter – især andre end dem, der har dem på

I en række situationer er det i dag påkrævet at bære mundbind, med mindre man har en helbredsmæssig grund til at lade være.

Forsøg har vist, at mundbind beskytter mod smitte med viruspartikler, hvis mundbindet bæres af en, der er smittet. Der er ikke store, solide videnskabelige undersøgelser, der påviser, om det at have mundbind på beskytter mod virus, der findes i luften. Blandt andet for det ikke er etisk korrekt at lave et forsøg, hvor man udsætter forsøgspersonerne for en potentielt dødelig virus.

Sundhedsstyrelsen og WHO anbefaler brug af mundbind som ét ud af mange tiltag for at mindske spredningen af COVID-19. Men hvad kan de forskellige mundbind? Samvirke har taget et kig på 6 af de mest almindelige mundbind:

Type 1-mundbind

Der findes 3 typer CE-mærkede mundbind. Alle engangsmundbind skal mærkes med CE-mærket – og der stilles krav til filtreringsgrad og åndbarhed.

Et type 1-mundbind har en filtreringsgrad på mindst 95%. Det betyder, at 95% af de partikler, du udånder, skal tilbageholdes af mundbindet.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at almindelige borgere kan ”nøjes” med at anvende et type 1-mundbind.

Type 2/Type II-mundbind

Type 2-mundbind beskytter din omgivelser lidt bedre. Her er filtreringsgraden på mindst 98% - hvilket vil sige, at 98% af partiklerne tilbageholdes af mundbindet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man som minimum bruger mundbind af type 2, hvis man er ansat i sundheds- eller ældresektoren. Almindelige borgere kan bruge type 1-mundbind.

Type 2R/Type IIR-mundbind

Type 2R-mundbindet har en filtreringsgrad på 98%. Herudover har type 2R-mundbindet et ekstra beskyttende lag, der beskytter mod stænk og kropsvæsker. Kort sagt er der i mundbindet en barriere, der i endnu højere grad beskytter, hvis du eller andre omkring dig nyser.

Stofmundbind i 2 lag

Mundbindet er syet af 2 lag stof, der er lagt over hinanden. Mundbind med 2 lag stof har en filtreringsevne på 99% når det gælder store dråber (for eksempel snot), men når det gælder aerosoler, er filtreringsgraden typisk mellem 80 og 85%. En stofmaske beskytter altså dårligere end en engangsmaske.

Johns Hopkins, der er et af verdens førende medicinske universiteter, råder til, at man aldrig rører ved sin stofmaske uden straks at desinficere sine hænder efterfølgende.

Sundhedsstyrelsen påpeger, at stofmasker skal vaskes efter 1 dags brug og ved mindst 60 grader.

Stofmundbind i 3 lag

Skal man bruge stofmundbind, bør man bruges et mundbind med 3 lag stof. Syer man mundbindet selv, bør man lave plads til et filter mellem det yderste og inderste lag stof.

Et stofmundbind bør have et fugtabsorberende lag inderst.

Et stofmundbind i 3 lag har en filtreringsgrad på over 90%, når det gælder store dråber og cirka 90%, når det gælder aerosoler.

FFP2-ansigtsmaske

Før corona-pandemien brød ud, var FFP2-ansigtsmaskerne mest set på hylderne i byggemarkedet. FFP2-maskerne har været brugt i byggeriet, industrien og ved gør-det-selv-arbejde.

Masken beskytter effektivt mod kemikalier på pulverform, ligesom masken også kan beskytte mod luftbårne sygdomme som influenza, SARS og COVID-19. Masken har en filtreringsprocent på 95.

En FFP2-maske et det samme som en N95-maske – forskellen er blot, hvilken standard de to masker er certificeret efter. FFP2-masken er godkendt efter europæiske regler, mens N95-masken er godkendt efter amerikanske regler. En FFP2-maske har altid hvide eller blå elastikker.

FFP3-ansigtsmaske

FFP3-ansigtsmaskerne er tættere end FFP2-ansigtsmaskerne. Maskerne kan blandt andet beskytte mod asbest. Maskerne filtrerer op til 99% af partiklerne fra. En FFP3-maske har altid røde elastikker.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at FFP2 og FFP3-maskerne bruges af personer ansat i sundhedsvæsenet.

En del af FPP3-maskerne har en ventil, der skal gøre det nemmere for maskebæreren at ånde luft ud. En del af grunden til at bære ansigtsmaske er, at man skal beskytte andre mod smitte, hvis man som bærer af masken er smittet med COVID-19. Når der er ventiler, der skal lette udåndingen, så slipper COVID-partiklerne med ud. Ventilerne er envejsventiler, så du opnår beskyttelse – men det gør dine omgivelser ikke.