11 ting du ikke vidste om kyllinger

Et kyllingeliv er kort

En konventionel kylling bliver typisk 34-37 dage gammel og vokser 66 gram om dagen.
En økologisk kylling bliver lidt ældre, nemlig 63 dage og vokser 35 gram om dagen.

Nu spiser de økologiske kyllinger 100 procent økologisk foder

Indtil januar 2012 måtte 5-10 procent af de økologiske kyllingers foder være konventionelt. Men det er slut nu, for ny lovgivning kræver 100 procent økologisk kost til kyllingerne.

Danskerne køber konventionel kylling og økologisk æg

Kun 1 ud af 100 slagtekyllinger i Danmark er økologiske.
Til gengæld er 15,8 procent af de æg, der sælges økologiske. 7,6 pct. er frilandsæg, 16,9 pct. skrabeæg og 59,7 pct. buræg.
Kyllinger er desuden det mest populære fjerkræ. På verdensplan produceres årligt knapt 55,5 mio. tons kyllingekød.
Den danske produktion er oppe på 181.000 tons årligt.

En økologisk kylling har mere benplads

40 kilo levende kylling svarer til 19 stykker, og så mange må der være per kvadratmeter på en konventionel kylllingefarm.
En økologisk kylling har dobbelt så meget plads at bevæge sig på, der må nemlig kun være 21 kilo levende kylling per kvadratmeter, hvilket er 10 kyllinger.

Hvor meget kylling er der egentlig i kyllingefileten?

“Neutralmarineret” og “naturelmarineret” blev i 2010 omdøbt til “Kyllingefilet med X procent tilsat lage” efter fødevareministrens ordre.
Derfor skal du nu fokusere på tallet foran procent, for at se hvor meget tilsat salt, vand og sukker, der er pumpet i kyllingen.

Køb dansk kylling og undgå salmonella

Danmark deler førstepladsen i salmonella-fri slagtekyllinger med Estland og Finland. Så vil du undgå bakterien, skal du til at kigge efter produktionsland.
Forekomsten af campylobacter er dog en del højere, og derfor har Danmark kun en femteplads. Campylobacterhandlingsplanen fra 2008 har til hensigt at få forekomsten af bakterien mindsket og dermed Danmarks placering længere op.

Økologisk og konventionel kylling skal tilberedes forskelligt

Økologiske kyllinger opbygger mere muskelvæv end traditionelt opdrættede kyllinger, fordi de bevæger sig mere og lever længere. Derfor skal de to slags kød ikke tilberedes på samme måde.
En konventionel kylling tilberedes ved 190 grader i 50-55 min, hvis kyllingen vejer 1.300 gram, 55-60 minutter hvis kyllingen vejer 1.600 gram, og 60-65 minutter hvis kyllingen vejer 2 kilo.
En økologisk kylling på 1,2 kilo langtidssteges ved 150 grader i cirka 2 timer. Tjek din kylling med et stegetermometer. Temperaturen i det tykkeste sted på brystet skal være 71 grader og temperaturen i overlåret 74-77 grader.

Mere økologisk kylling i køledisken

Forbrugernes stigende interesse og viden om dyrevelfærd og økologi gør, at den danske producent af økologiske kyllinger, Rose Poultry, nu sætter deres produktion op fra 274.000 økologiske slagtekyllinger i 2011 til 433.000 i 2012.

Vælg kylling fremfor ko, hvis du vil være klimavenlig

En konventionel fersk slagtekylling har et klimaaftryk(CO2 ækvivalent) på 3,1 pr. kilo. Derfor er kylling en langt mere klimavenlig spise end oksekød, som har et klimaaftryk på 19,4 pr. kilo.
Men vil du være ekstra klimavenlig, skal der sådan noget som en vild, fersk torsk på tallerknen, den har nemlig et klimaaftryk på 1,2 eller fersk sild som har et klimaaftryk på 0,6.

Den moderne kylling er overvægtig

I 1970 indeholdt kyllingekød 8,6 % fedt. I dag er konventionel kylling helt oppe på 22,8 pct. fedt, mens tallet er 17,1 % for økologisk kyllingekød.
Samtidig har fedtsyresammensætningen ændret sig, så der er mere omega-6 og mindre omega-3(DHA), som er en langkædet omega 3-fedtsyre, der bl.a. er vigtig for opbygning af nervesystemet.
”Moderne” kyllingekød indeholder 6 gange mindre DHA end for 40 år siden. Til gengæld har forskere fundet en større mængde af omega-3 fedtsyren DPA, som er forstadiet til DHA. Nutidens kyllinger vokser så hurtigt, at DPA ikke når at blive omsat til DHA i kyllingekroppen, før vi spiser den.

Millioner af hanekyllinger aflives hvert år

Alene Danmarks største ægrugeri, Triova, afliver hvert år 2 millioner hanekyllinger. De racer, hvor hunnerne er effektive æggelæggere, har nemlig ikke kødfyldte hanner.
Så når ægget bliver udklækket, bliver kyllingerne kønsorteret, og hanekyllingerne aflives ved at blive gasset i kuldioxid.
Trods forskning, er det ikke lykkedes at finde en metode til at kønssortere æggene, før kyllingerne udklækkes. Ligeledes er det ikke udviklet en race, som både giver gode æglæggere og kødfyldte haner.