Redaktionen anbefaler






Hos Repair Café Danmark har de kun én simpel regel, når de hjælper med at hive din ødelagte elektronik ud af den voksende affaldsstrøm.
”Hvis du kan bære det og sætte det ind på et af vores arbejdsborde, så kigger vi på det. Det vil sige, at noget af det største, vi tager ind, er mikrobølgeovne og emhætter. Vi er jo ikke kritiske, så længe folk bare kommer med det og er klar til at indse, at vi er sidste station inden genbrugspladsen,” siger Arne Skov formand for Repair Café Danmark.
I dag findes der 116 repaircaféer i Danmark, og de er alle drevet af frivillige kræfter. Næsten hver kommune i landet har en Repair Café, hvor der altid er plads til flere frivillige. De har 4 kategorier af frivillige. Frivillige, der kan sy. Folk, der kan agere som værter, når folk kommer med deres ting og så PR-folk, der blandt andet laver opslag til sociale medier.
”Den sidste kategori af frivillige er typisk unge mennesker, der har en uddannelse, der kredser om reparationer eller bæredygtighed. Og så er det ældre mennesker, der har haft et langt professionelt liv. Her taler vi både fin- og radiomekanikere, ingeniører og it-folk. Og det vigtigste er ikke, hvilket slags værktøj du har med, eller hvilken uddannelse du har. Det er din vilje til at gøre det rigtige og din vilje til at prøve,” siger Arne Skov.
Kilde: Repair Café Danmark
Når det kommer til elektronikken, har de hos repaircaféerne en ganske høj reparationsprocent. 76 procent af tingene, som de får ind hos de frivillige, bliver repareret, og de sidste 24 procent bliver de klogere af, påpeger Arne Skov.
Selvom målet som udgangspunkt altid er at få repareret den genstand, der kommer til bordet, så er noget af det vigtigste arbejde hos repaircaféerne al den viden, de får indsamlet, når noget for eksempel ikke kan repareres. Over de seneste 5 år har frivillige hos repaircaféerne hevet 33 ton elektronik ud af affaldsstrømmen. Men når danskerne årligt smider 100.000 ton elektronik ud om året, kan det virke som små ringe i vandet.
”Det er jo skrækkeligt høje tal. Det, der batter mest i den kamp, er de erfaringer, vi får og kan samle i vores informationsindsamling. For vi reparerer, fordi vi synes det er sjovt, men vi reparerer også, fordi de informationer, vi indsamler, skal bruges til at gøre forbrugerne klogere. Vi er forbrugernes kollektive hukommelse med hensyn reparation af produkter. Det er der, vi er den ægte vare. Der er ikke andre end os, der på samme måde neutralt oplyser forbrugerne om, hvilke ting der kan repareres, og hvilke man godt kan opgive på forhånd,” siger Arne Skov.
Og alt, de foretager sig, er helt gratis, men du skal ikke forvente, at du bare kan lægge din elektronik på bordet hos de frivillige og få den fikset.
”Hvis der er nogen, der kommer hen til mig med en stavblender og spørger, om jeg kan fikse den, svarer jeg som regel, at det tror jeg nok, vi kan finde ud af. Men vi fikser ikke for folk. Vi fikser med folk, så hvis ejeren vil gå en tur på biblioteket, mens vi fikser, så sætter vi tingen til side imens. Den største fornøjelse for os er jo at se et menneske gå ud ad døren med rank ryg og visheden om, at vedkommende faktisk selv fiksede det. Så har vi virkelig opnået det, vi vil,” siger Arne Skov.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10