10 smukke cykelruter i Danmark
Svinkløv-Løkken
Der er 38 kilometer mellem Svinkløv og Løkken. Du cykler på fredelige stier i plantager og på små veje, og ved Blokhus er der 5 kilometer på fint, kompakt sand - direkte på stranden.
Se mere her
Eller her
Foto: VisitJammerbugten.dk
Nordkyststien
Nordkyststien, skiltet som cykelrute 47, løber mellem Helsingør og Hundested. Her er tale om 69 kilometer varieret cykelsti og -vej oppe på skrænter, nede i strandkanten og gennem fiskerlejer og badebyer på Sjællands nordkyst. Se mere
her
På billedet Fyrstien nord-nordøst for Hundested.
Foto: VisitNordsjælland.dk
Ærø
Det er umuligt at have travlt på Nevrestien. Ikke at stien, der går fra Ærøskøbing mod Marstal, er dårlig, men fordi strækningen er indhyllet i smittende fredelighed. Her falder tankerne på plads. Der er cirka 10 kilometer mellem de to byer, og du kan bruge Nevre- og Norstien. Se efter cykelrute 92. Læs mere om Neverstien
Foto: Bjørg Kiær
Møns Klint
Cykelruten ”På toppen af verden” er 18 kilometers rundtur, som bringer dig til Møns Klint. Herfra kan du vælge at følge det 6 kilometer lange mountainbikespor eller bare en af de mange skovstier, der bringer dig helt ud til klintkanten.
Se mere om cykelturen "På toppen af verden"
Foto: Østdansk Turisme
Hulsigstien
Her er vi i Skagen. Fra den lille by Hulsig løber den fineste asfaltsti gennem kystheden og plantagen, før den når Skagen bys gule huse. Turen er på ca. 12 kilometer. Se mere
her
Foto: Turisthus Nord
Falster, Pomlenakke
De 9 km fra Ulslev Strand til Hesnæs er ren nationalsang. Her er masser af ”brede bøge nær salten østerstrand”. Strækningen beskrives som en udspringer af Sundruten.
Læs mere om den flotte cykeltur på Falster og Lolland
Foto: Laila Bennicke
Hasle-Allinge
Bakken ved Helligpeder er en af de skrappe på cykelruten fra Hasle til Allinge. Men den er det værd, for det er en magisk tur. Ruten indeholder næsten alt det, som er unikt for Bornholm. Små idylliske byer og fiskerlejer, dramatiske klippeformationer, klippeskov og den fantastiske borgruin Hammershus. Følg cykelrute 10 (Rønne-Allinge). Der er ca. 13 kilometer mellem Hasle og Allinge, men stik gerne af fra stien og tag på strejftur. For eksempel ned til Hammer havn.
Læs mere om cykelturen
Foto: Destination Bornholm
Trans-Ferring
På den ene side af cyklen afgrund ned til et frådende Vesterhav. På den anden side står fredelige køer og græsser på en idyllisk mark. Her har Vesterhavet spist af landet, og lige syd for Bovbjerg Fyr (foto) står kirken i Trans ensomt tilbage. Landsbyen kunne ikke holde stand mod havets kræfter. Kom og oplev det mærkværdige landskab lige her på den kun 2 kilometer lange sti. Den er en del af cykelruten ”Himmel, hav og kunst” (i alt 44 km), som tager dig videre til Limfjorden og Lemvig.
Se mere
her
Foto: J.E. Villadsen
Roskilderomantik
På de blideste engdrag og i de mest fredfyldte skove i bunden af Roskilde Fjord løber en nyanlagt cykelrute ved navn ”Romantik på cykel”. 15 kilometer med mulighed for at cykle hånd i hånd. Pak picnickurven og kør efter ruten
Se mere
her
Foto: VisitRoskilde
Amager
En outsider ifølge fotoet. Men cykelruten Amager rundt løber gennem smuk natur og tæt på havet, så hvorfor ikke? Der er masser af badestrande, seværdigheder, rastepladser og spisesteder. Bare tag af sted! Se mere
her
hvor ruten R80 er som GPX data. Foto: Østdansk Turisme