På indkøb i blinde: Tag med en synshandicappet i supermarkedet

Han er ikke til at tage fejl af. Med solbriller og stokken rutineret svingende foran sig kommer han gående ad fortovet mod SuperBrugsen på Halmtorvet midt i København. En vej, han tydeligvis har gået før, og som han ser ud til at kunne i blinde. Bogstaveligt talt. 51-årige Christian Bundgaard er nemlig blind og har været det siden starten af 20’erne. Han er ramt af Retinis Pigmentosa, som er en samlet betegnelse for en række arvelige øjensygdomme, hvor nethinden i øjet langsomt nedbrydes. I dag skal Christian handle et par småting, og vi har fået lov til at komme med på indkøb for at få indblik i, hvordan man handler, når man ikke kan se.

»Hej,« siger han og stikker søgende hånden frem.

Vi griber den og følger efter ham ind i supermarkedet, hvor det denne formiddag vrimler med unge mennesker, der lige har fået frikvarter og nu er på jagt efter hurtig energi til resten af skoledagen.

»Her er mange i dag,« konkluderer Christian, selvom han ikke kan se dem.

I stedet for at bevæge sig mod indgangen går Christian direkte til kasselinjen. 

»Jeg starter altid med at forsøge at fange opmærksomheden hos kassemedarbejderen, så han eller hun kan tilkalde en, der kan hjælpe mig rundt i butikken,« forklarer han.

Efter kort tids venten ved kasselinjen dukker salgsassistent Lene Lorckmann op, klar til assistance.  

»Må jeg tage ved din højre arm,« spørger Christian, og sammen bevæger de to sig ind gennem svingarmen i supermarkedet. Lene forrest, Christian skråt bagved med en hånd placeret let på salgsassistentens arm.

»Jeg skal ikke have så meget i dag, men det er nok meget smart med en kurv. Og jeg skal i hvert fald have nogle mandler,« siger Christian og får Lene til at tage en indkøbskurv på venstre arm.

I et roligt tempo runder hun et par varehylder med Christian i hælene og ender foran en kurv fyldt med mandelposer. Efter en kort snak om mængden af mandler og prisen på posen ender mandlerne i indkøbskurven.

Handler med sin seende kone

For Christian er hjælpen fra salgsassistenten fuldstændig essentiel, når han går på indkøb.

»At skulle handle uden hjælp ville være umuligt og kan sammenlignes med, hvis jeg skulle køre bil. Det er simpelthen ikke realistisk. Jeg ved ikke altid, hvor varerne er, og jeg ville ikke vide, hvad jeg kom hjem med. Det er jo ikke fedt at trække en kokosmælk op til sin chili con carne, når det skulle have været hakkede tomater,« pointerer han.

I langt de fleste tilfælde handler Christian derfor sammen med sin seende kone i weekenden, for »det er jo bare nemmere,« som han siger. Det er da også langtfra alle synshandicappede, der kan gå alene i supermarkedet, og der findes ikke én indkøbsmetode, som passer til alle. Måden, man handler på, afhænger meget af den livssituation, man er i, fortæller Jesper Holten, der er medlem af Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg med ansvar for blandt andet tilgængelighed og hjælpemidler:

»Har man en seende partner, kan det være partneren, der handler. Er man alene eller i et forhold med en anden synshandicappet, kan man få hjælp på forskellige måder, enten af en medarbejder i butikken eller en anden ledsager.«

At blinde og svagsynede handler helt på egen hånd, sker ifølge Jesper Holten kun yderst sjældent.

»En god svagsynet vil med lidt besvær kunne handle selv i det lokale, kendte supermarked, hvor der for eksempel ikke bliver flyttet så meget rundt på varerne, og hvor lyset er godt. Men selv her vil det kræve meget tid og mange kræfter,« forklarer han.  

At købe varer på nettet kan virke oplagt, og det er også en metode, flere synshandicappede tager i brug. Det er muligt med en særlig skærmlæsningsfunktion. Men ikke alle online supermarkeder er sat ordentligt op til at kunne læses af blinde, og det gør nethandlen bøvlet. Størstedelen af de blinde og svagsynede i Danmark er desuden ældre, fordi mange af de gængse øjensygdomme rammer sent i livet, og for de ældre ligger det i forvejen ikke til højrebenet at shoppe på nettet.

 

I Coop er der fokus på, at den digitale supermarkedsverden skal kunne tilgås af alle. Derfor har synshandicappede for eksempel testet og hjulpet med at forbedre Coops app, så den nu giver mere mening at bruge, hvis man er blind eller svagsynet. Ifølge Karina Kvamm, der er user experience designer i virksomheden Lobyco, som har udviklet appen, sker disse forbedringer blandt andet ved at sikre, at indholdet i for eksempel boblerne på forsiden bliver læst op i en meningsfuld rækkefølge og tydeligt kommunikerer, hvad man kan trykke på.

»Vi stræber efter, at Coop appen skal være for alle, og derfor skal synshandicappede også kunne bruge den på lige fod med alle andre. Vi er der ikke endnu, men hver gang vi udvikler nyt, tænker vi tilgængelighed ind i det,« siger Karina Kvamm.

I appens tilfælde handler det blandt andet om at bruge de rette farvekontraster, gøre skriften i appen stor nok til, at svagsynede og ældre med nedsat syn har lettere ved at bruge den, og sikre, at navigationen er nem og ensartet.

Uden syn er der ingen fristelser

I Coops butikker findes der ikke konkrete politikker for, hvordan syns- og andre handicappede håndteres, men ifølge Coops salgsdirektør Henrik Svendsen handler det om generelt at yde god service. I SuperBrugsen på Halmtorvet synes Christian denne formiddag at være godt tilfreds med serviceniveauet, mens han med sin stemme guider salgsassistent Lene rundt i butikken.

 

Efter mandlerne går turen til vaskemidlerne, så tandpastahylden, og til slut må vi tilbage til frugt og grønt ved indgangen for at samle en klase banananer op.

»Er de meget modne eller mere grønne i det?« spørger Christian.

»Lidt grønne,« svarer Lene, der i dag er Christians øjne, og med samtykke fra Christian ryger også de halvgrønne bananer i kurven.

Fornyelse i indkøbskurven er der ikke meget af, erkender Christian, for når det kommer til mad, er han forholdsvis konservativt indstillet.

»Jeg køber ofte de samme varer. Jeg synes, jeg spiser udmærket og varieret, og så er der jo ikke nogen grund til at ændre på det. Desuden ser jeg jo ikke, hvad der kommer af nye varer i butikken, så jeg bliver ikke fristet af alt muligt. Jeg skal høre noget eller sætte mig ned og læse en tilbudsavis, hvis jeg skal blive bekendt med ny mad,« siger han.

Derudover er Christian ikke typen, der vil være til besvær. En yderligere grund til ikke at gå på opdagelse blandt butikkens hylder.  

»Jeg vil ikke bruge for meget af medarbejderens tid og vil også gerne selv videre i teksten,« forklarer han.

Og videre kommer vi. Mod kasselinjen, hvor Lene sørger for at få varerne på båndet. Christian betaler, og varerne ender i den rygsæk, han har bragt med sig.  

Supermarkedet har flere benspænd for de blinde

Det kan lyde som en rimelig simpel opgave for Christian at smutte forbi supermarkedet og købe mandler, vaskemiddel, tandpasta og bananer. Men generelt er der mange benspænd for blinde og svagsynede, når de skal i supermarkedet. Det gælder for eksempel de elektroniske prisskilte:

»De er sværere at læse for svagsynede, end de gammeldags papirskilte var. Kontrasten mellem skrift og baggrund er lille, og skiltene sidder fast, så man kan ikke lige vippe lidt på dem for at få en bedre vinkel, så de kan læses med en lup,« forklarer Jesper Holten.

Får man som blind eller svagsynet fysisk fat på en vare, kan det også være vanskeligt at afgøre, hvad man har fået hænderne i. For stort set ingen emballager er forsynet med punktskrift. Punktskriften ville ellers være en stor hjælp, særligt når varerne er bragt hjem i eget køkken:

»Her ville man hurtigt kunne afkode, om man tog en mælk eller en yoghurt ud af køleskabet. Nu er man tvunget til at have et meget struktureret system for sin mad,« siger Jesper Holten.

Og så er der butiksmedarbejderen, som ofte bliver en væsentlig del af indkøbet, når man som blind eller svagsynet går i supermarkedet. I SuperBrugsen på Halmtorvet klarede salgsassistent Lene Lorckmann opgaven med bravur, men ikke alle er lige så heldige med hjælperen som Christian Bundgaard. 

»Man kan være uheldig og blive ledsaget af en kundeservicemedarbejder, der ikke har styr på, hvor varerne er, eller en ung medarbejder, der slet ikke kender butikkens varer. Der kan også være sprogbarrierer. I de tilfælde er det en svær øvelse for medarbejderen at skulle hjælpe den blinde eller svagsynede rundt i butikken,« siger Jesper Holten. 

Med rygsækken fyldt foran SuperBrugsen på Halmtorvet er Christian enig i, at medarbejderen har stor betydning for, hvordan indkøbet forløber. 

»Det hele går klart lettere, når medarbejderen har styr på det og ved, hvor tingene er,« understreger han, inden han vender næsen og stokken hjemad samme vej, som han kom. 

Nogle blinde og svagsynede vælger at gøre brug af en såkaldt ledsagerordning, når de skal handle. Her får de stillet en ledsager til rådighed 15 timer om måneden, som blandt andet kan hjælpe med indkøb. Det kan gøre turen i supermarkedet mere gnidningsfri, fordi ledsageren i forvejen kender den blinde eller svagsynedes indkøbsvaner. Til gengæld kan indkøbsturen med ledsager ende med at ske på bekostning af andre oplevelser eller hverdagsgøremål, hvor ledsageren kunne have været behjælpelig. 

»Så det er en prioriteringssag,« slutter Jesper Holten.