Sommerpasta med grillede østershatte
- 4 Personer
Ingredienser
250 g | østershatte |
Marinade til østershatte:
2 spsk. | olivenolie |
1 fed | hvidløg ,revet |
0.5 stk. | citron ,revet skal af |
1 nip | chiliflager, tørrede |
- | salt |
- | peber |
300 g | rigatoni ,rigatonipasta eller pasta penne |
3 spsk. | olivenolie |
1 stk. | løg |
175 g | aspargesbroccoli |
200 g | grønne asparges |
3 spsk. | cremefraiche 38 % |
50 g | friskrevet parmesan |
75 g | rucola |
lidt | friskrevet parmesan ,Evt. til drys |
2 stk. | hvidløg ,revet |
Sådan gør du
-
1Rens svampene og halver de store. Rør ingredienserne til marinaden sammen i bunden af en skål. Vend svampene i marinaden og lad dem trække i min. 10 min.
-
2Steg svampene på grillen eller en grillpande over høj varme, et par minutter på hver side, til de er gyldne og møre.
-
3Kog pastaen i letsaltet vand, efter anvisning på pakken.
-
4Varm 2 spsk. af olivenolien i en stor sauterpande. Tilsæt løg og hvidløg og steg dem klare over middel varme.
-
5Tag løgene af panden og varm den sidste skefuld olie op. Steg broccolini og asparges over middel/høj varme i 3-4 min., til de er let møre, men stadig har bid.
-
6Hæld vandet fra pastaen og gem 2 dl af kogevandet.
-
7Vend løg tilbage i grøntsagerne i sauterpanden sammen med cremefraiche, parmesan og den kogte pasta.
-
8Vend, til det hele er blandet – tilsæt lidt af kogevandet for at justere konsistensen, så retten bliver cremet og ikke tør. Lad det simre i 2 min.
-
9Smag til med salt, peber og evt. ekstra parmesan. Vend til slut de grillede svampe og rucola i. Server straks med friskrevet parmesan på toppen.