Småt er godt, også når det gælder løgtærter, og minitærterne her smager himmelsk. Opskrift fra ’Hyggemad – Snacks og små lækkerier’ af Julia Ring Olsen.
6 Personer
Det skal du bruge:
4 stk.
løg
1 stk.
rødløg
12 stilke
frisk timian
1 plade
butterdej, fersk
250 g
mascarpone
100 glas
Puck ost
-
karse
-
olie
-
citronsaft
-
salt
-
peber
ANNONCE
Sådan gør du
1
Skær løg i tynde skiver – gerne på mandolinjern. Steg løgene på en pande med lidt olie. Løgene skal blive helt bløde og karamelliserede. Brug lidt vand undervejs, hvis noget skulle sætte sig i bunden af panden. Smag til sidst løgene til med citronsaft, salt og peber.
2
Tænd ovnen på 200 ºC varmluft, og gør en bageplade klar med bagepapir. Snit rødløg fint, og pil bladene af timianstilkene. Udstik
24 små butterdejscirkler med en udstikker på 6 cm i diameter, og fordel dem på bagepladen. Stik nogle gange i dem med en
gaffel. Smør mascarpone på dem alle.
3
Fordel rødløg på dem alle, og drys med lidt salt og peber. Fordel de karamelliserede
løg ovenpå, og drys med timianbladene. Bag de små tærter i 12-15 minutter, eller indtil de er gyldne og sprøde. Servér tærterne
lune med lidt smuldret Puck hvid ost og karse ovenpå.