Oksehaleragout
- 4 Personer
Ingredienser
- | olie |
1 kg | oksehaler |
2 stk. | skalotteløg - finhakket |
1 stk. | gulerod skæres i tern |
1 stængel | bladselleri persille rod kan også bruges |
5 kviste | timian |
2 stk. | laurbærblade |
0.5 dl. | svampe |
lidt | vand |
- | Lidt peber og salt |
lidt | balsamico |
- | pasta |
Sådan gør du
-
1Varm olien op i en stegegryde eller sauterpande. Brun kødet over middel til høj varme i ca. 10 min. på alle sider, til alle stykker er gyldne. Tag kødet op, og brun herefter grøntsager og urter i 3-4 min.
-
2Tilsæt svampe og rødvin, og lad vinen koge ind et par minutter. Læg kødet i og hæld vand på, så det dækker ¾ i forhold til kød og grøntsager. Drys med et nip salt og lidt peber, og lad retten simre over lav til middel varme i ca. 3-4 timer, til kødet er smørmørt og falder af benene.
-
3Tag kødet op og kog evt. saucen ind over middel til høj varme. Smag saucen til med balsamico, salt, peber og evt. lidt sukker.
-
4Pil kødet af knoglerne, findel det, og kom det tilbage i saucen. Hold den nu færdige ragout varm.
-
5Kog pasta efter anvisningen på pakken, og vend den herefter med ragouten. Server retten i lune tallerkener, og riv parmesanost udover.