Lyssej med hjemmelavet pasta og champagnesovs
AFTENSMAD

Lyssej med hjemmelavet pasta og champagnesovs

Opskriften er udviklet af familien Bomann i DR-programmet ”Danmarks Nye Livret”.
  • 4 Personer
  • 60 Minutes

Det skal du bruge:

400 g tipo 00 mel , hvedemel
4 æg
1 knsp. fint salt
- lidt mel til drys og formning

Champagnesauce

1 fed hvidløg
100 g smør + lidt ekstra til at stege løgene i
3 dl champagne (eller fx Cremant/Cava. Vigtigt at den ikke er sød)
1.5 dl champagne (eller fx Cremant/Cava. Vigtigt at den ikke er sød)
1 tsk. hvidvinseddike
2 tsk. honning
- lidt   citronsaft
- salt
- peber
2 dl fløde

Grønt:

- grønne asparges , 4-8 stk alt efter størrelse
8 stk. brocollini , ca. 2 til hver

Lyssej:

800 g lyssej , eller anden hvid fisk
- smør
- salt
- peber

Sådan gør du

  1. 1
    Pasta: Sigt melet, som hældes ud på et bord. Lav en fordybning i midten. Slå æggene ud i fordybningen af melet og tilsæt salt. Vend mel og æg sammen med gaffel og hånden.
  2. 2
    Tilsæt eventuelt lidt vand, hvis dejen er for tør, eller mel hvis den er for klistret. Ælt dejen færdig i ca. 10-15 minutter, indtil den er glat og elastisk. Pak den ind i film, og lad den hvile i 30 minutter.
  3. 3
    Gør fisken klar imens og start champagnesaucen op. Rul dejen ud med en kagerulle (eller en pastamaskine). Drys bordet med lidt mel. Start i midten af dejen og arbejd ud mod kanten, til dejen har en passende tykkelse. Vend dejen ind i mellem. Pastaen koges ca. 3-5 minutter med lidt salt og olivenolie i rigeligt vand.
  4. 4
    Smelt lidt smør i bunden af en gryde. Løg hakkes fint, hvidløg presses og kommes i gryden. De skal steges af, så de er tilberedte, men uden at brune.
  5. 5
    Tilsæt 2-3 dl champagne, lidt citronsaft, salt, peber, honning og hvidvinseddike. Det koges ind til det halve, derefter sigtes løgene fra. Tilsæt de 100 g smør og lad det smelte.
  6. 6
    Tilsæt derefter fløden. Lad saucen simre, så den bliver tykkere. Saucen kan evt. jævnes med mel eller maizena. Saucen smages til med honning, salt og peber. Tilsæt 1-1,5 dl Champagne før servering.
  7. 7
    Den nederste del af asparges brækkes eller skæres af og broccolinien soigneres. Skyl dem. Steges i smør på en pande ca. 5-10 minutter ved mellem varme. Drys med salt. De skal stadig have bid.
  8. 8
    Fileten/fileterne befries for eventuelle ben og skæres i fire lige store stykker. Steg fisken på panden med smør, salt og peber. Den skal have stegeskorpe, før den vendes første gang. Når der er stegeskorpe på side 2, vendes den igen, og får ca. 1 minut mere, så er den færdig.
  9. 9
    Pastaen anrettes på en tallerken, fisken placeres ovenpå pastaen og saucen hældes over fisken. Broccolini og asparges anrettes ved siden af pastaen og fisken.