Krydret grøn linsesuppe
AFTENSMAD

Krydret grøn linsesuppe

Dejlig nem og krydret grøn linsesuppe, der kan være færdig på bare 30 minutter.
  • 4 Personer
  • 30 Minutes

Grøn linsesuppe

2 dl grønne linser
1.2 l vand
2 terninger grøntsagsbouillon
3 gulerødder
2 porrer
3 spsk. olie
1 tsk. stødt kardemomme
1 tsk. stødt spidskommen
1 tsk. stødt ingefær
- salt og peber

Tilbehør

- creme fraiche
- krydderurter fx koriander

Sådan gør du

  1. 1
    Skyl linserne, og kom dem i en gryde sammen med vandet og bouillonterningerne. Bring dem i kog, og lad dem koge i 20 minutter, mens du forbereder resten af suppen.
  2. 2
    Rens porrerne, og skræl gulerødderne. Skær begge dele i mindre stykker, og svits dem i olien på en pande.
  3. 3
    Tilsæt krydderierne, og lad dem svitse lidt med.
  4. 4
    Kom dem op i gryden til linserne, og lad suppen simre i yderligere 15-20 minutter, til linserne og gulerødderne er møre.
  5. 5
    Blend linsesuppen med en stavblender, og smag den til med salt og peber. Spæd evt. til med ekstra vand, hvis den er for tyk i konsistensen.
  6. 6
    Server suppen med en klat creme fraiche og lidt friske krydderurter.