Flanksteak med kartoffel og hvidløgsmos
Smukke skiver af mørt kød og en formidabel mos af kartofler og masser af hvidløg. Går rent ind som søndagsmiddag – eventuelt serveret med en lille sidesalat.

- 4 Personer
Ingredienser
600 g | flanksteak |
lidt | salt og sort peber |
1 spsk. | estragon hakket |
lidt | smør |
lidt | olie |
2 dl. | hvidvin |
1 kg | kartofler |
4 stk | løg |
8 fed | hvidløg |
- | olie |
40 g | smør |
400 g | grønne bønner |
Sådan gør du
- 1.Krydr kødet med salt, peber og estragon. Brun på begge sider i smør og olie på en pande. Hæld vin på panden, og lad simre 15 minutter.
- 2.Kog skrællede kartofler møre i vand uden salt.
- 3.Pil og del løgene lige over, og pil hvidløgene. Brun og steg møre i olie på en pande.
- 4.Tag hvidløgene op, og mos groft.
- 5.Tag løgene op, og gem dem.
- 6.Mos kartoflerne til grov mos sammen med smør og lidt kogevand. Smag til med hvidløg, salt og peber.
- 7.Kog bønnerne møre i cirka 5 minutter i letsaltet vand. Server til kød i skiver, bløde løg og god sky.
Tip!
Rester af flanksteak er godt i en sandwich dagen efter.