Aspargessalat med quinoa, gedeost, oliven og tomat
- 4 Personer
Ingredienser
100 g | quinoa |
2 bundter | grønne asparges |
1 stk. | rødløg |
0.5 stk. | spidskål (eller 1 hjertesalat) |
1 bakke | cherrytomater |
1 stk. | citron |
1 bakke | karse |
1 bakke | rucola |
1 glas | sorte oliven |
100 g | frisk gedeost f.eks. fra Tebstrup |
Sådan gør du
-
1Skyl quinoa i rigeligt koldt vand. Kom det i en gryde og hæld ca. 2 dl vand på. Kog det i 10 min. og lad det trække i 5 min. under låg.
-
2Knæk den nederste lidt træede del af de grønne asparges. Del asparges i 3-4 cm stykker eller lad dem være hele. Kog dem i vand med salt i ca. 3 min. Hæld vandet fra og afkøl.
-
3Pil og skær rødløg i tynde både. Snit spidskål fint. Halver cherrytomater. Riv skal af citronen og pres saften. Klip karsen.
-
4Vend kogt quinoa med spidskål, rødløg, rucola, grønne asparges, citronsaft og lidt olivenolie. Smag til med salt og peber. Anret salaten i en smuk skål eller på et fad og top med cherrytomater, oliven, karse og stykker af frisk gedeost.