Sådan gør du sure sko lugtfri
Frys fødderne
Det simpleste tip er at putte skoene i fryseren natten over. De bakterier, som forårsager lugten, kan ikke tåle frosten og dør. Det skal gentages med jævne mellemrum.
Har du ikke plads i fryseren, kan du putte skoene i en pose, og sætte den på altanen, terassen eller hænge den fra vinduet i vintermånederne. Hvis du gør det til en vane hver dag, holder du lugten væk.
Hold skoene tørre
Mikroorganismer vil vi gerne holde ude, for de elsker fugtige steder. Sko der er svedige eller varme, og som straks bliver sat i skoskab, efter de bliver taget af, er næsten dømt til at få besøg af organismerne og så komme til at lugte skidt.
Som minimum er en god idé at tage sålen op og lægge den til tørre ved siden af skoen. Det kan tage mange timer for en sko at tørre igennem, så hav gerne 2 par at skifte imellem.
Brug base mod lugten
Lugten kommer fra syre og skal derfor behandles med noget basisk. Det er natron, som også er det middel, Ann-Alicia Thunbo Ilskov selv bruger.
Spred en halv til en hel skefuld natron ud i hver sko og lad dem stå natten over. Støvsug det op dagen efter, og så kan de enten bruges eller vaskes i maskinen for endnu mere forebyggelse. Efter vask er det vigtigt, at skoene tørrer helt igennem.
Det er ikke alle sko, der tåler vask, så spørg i butikken, når du køber sko, hvordan de skal gøres rene.