kartofler

Kartofler er knoldhamrende gode

Kartofler kan smage på enhver tænkelig måde og giver masser af mæthed for pengene og kalorierne.

Findes der noget bedre end nye danske kartofler, der bare skal skures, koges med lidt salt og spises med koldt smør.

Kartofler kaster glans over dagen

Med et par håndfulde af sommerens kartofler og lidt friske krydderurter bliver vi alle gastronomer. Der findes ikke den regntunge sommerdag, som nye kartofler, rødspætter og masser af frisk persille ikke kan kaste glans over.

Kartofler er en sommerdelikatesse og mere til.

»Man må have rygrad i det daglige, min hedder kartofler,« siger forfatteren Camilla Plum.

Kartofler opfylder alle Behov. God pris, overkommelighed, vitaminer, variation, velsmag, børnevenlighed og voksenvenlighed, for vi kan få kartofler til at smage præcis, som vi vil have dem. Der hænger måske lidt kedelig sovs ved kartoflernes image, men fladtrådte kartofler og brun sovs er kun en ganske lille niche i den 10.000 år lange kartoffelhistorie, der findes mange andre måder at tilberede kartofler på. Som for eksempel i salater, der mætter, supper, luftige souffleer, ovnretter, gryderetter, omeletter og kroketter. Kartofler bliver spist i hele verden fra Mexico til Kina.

Alverdens kartofler

Pommes Dauphines: Boller af kartoffelpuré, der er jævnet med mel og smør, rørt med æg og kogt i olie

Gnocchi:
En italiensk kartoffelret til kødsovs. Kogte, moste kartofler er æltet
med mel og revet muskatnød og rørt med et pisket æg. Trilles i
fingertykke stænger og koges i vand
Kroketter: Mosede kartofler, formet med æg og smør, vendt i æg og rasp og friturekogt
Hasselbackkartofler: Svensk
kartoffelret med kartofler, der skæres i tynde skiver, men ikke helt
igennem. De hænger sammen i »ryggen« som bladene i en bog. Bages 1 time i
ovnen med bladene opad. Drysses med salt, dryppes med olie og strøs med
ost
Bacalao: klipfisk lagt i lag med kartofler, tomater og hvidløg og bagt i ovn.

Europæisk modstand mod kartofler i Europa

Spanierne tog i slutningen af 1500-tallet kartoflerne med sig fra Andesbjergene til Europa. Knoldene fik modstand. Der stod jo ikke noget om dem i Bibelen. De hørte ligesom tomaten til den giftige natskyggefamilie, og de så sære ud. Kartoflernes stumpede former mindede europæerne om den frygtede spedalskhed.

Konger, fyrster, adel og munke plantede dem i parker og haver i slotte og klostre.

Bønderne strittede imod. Der skulle både pisk og gulerod til, før bønderne begyndte at dyrke kartofler.

Frederik den Store af Preussen skræmte bønderne med, at de ville få skåret øre og næse af, hvis de ikke snart fandt ud af det med kartoflerne. I Frankrig lod kong Ludvig den 16. soldater bevogte sine kartoffelmarker for at gøre dem eftertragtede.

Begge dele virkede. Bønderne kastede sig over kartoflerne og gjorde den til Europas vigtigste ernæringskilde ca. 200 år efter, at de første kartofler var lastet fra spaniernes skibe.

Vi har skiftet kartofler ud med pasta og ris

1950' erne var en storhedstid for kartoffelforbruget. Siden er danskernes forbrug af kartofler halveret.

Danskere over 60 år køber kartofler en gang om ugen, men kartoflerne ryger kun i indkøbskurven én gang om måneden hos danskere mellem 20 og 29 år, viser en Gfk-undersøgelse.

Vi skifter kartoflerne ud med ris og pasta, som vi bare kan kaste i en gryde kogende vand, hælde i en si og servere. Det er lettere end at brænde fingrene på nykogte kartofler, der skal pilles, men det snyder os for masser af mæthed for få kalorier.

Kartofler mætter bedre til en god pris

Kartofler giver mere mæthed for kalorierne end alle slags ris og pasta, selv fuldkornspasta.

Australske forskere har undersøgt mæthed af kogte kartofler sammenlignet med 37 andre fødevarer, og kartoflerne kom i mål som en klar nummer et, langt foran både kød, brune ris, fisk og bønner.

»Kartofler kan ikke alene gøre os mætte med få kalorier, kartofler indeholder også mere protein, end de fleste ved. Proteinindholdet i kartofler svarer ret præcist til kroppens behov for protein. Kartofler kan indgå i kosten som vegetabilsk proteinkilde på samme måde som bønner, ærter og andre bælgfrugter.

Og det er takket være kartoflernes indhold af C-vitamin, at vi i århundreder overlevede vintrene uden at få skørbug,« siger Per Brændgaard, der er cand. scient. i human ernæring og leder af sundhedscentret smaaskridt. dk.

Kartofler har et højere indhold af stivelse og kalorier end øvrige grøntsager, men har færre fibre end fuldkornspasta, fortæller Per Brændgaard.

»Det kan have negative virkninger at overdrive enten kartofler, ris eller pasta i maden, men spiser du kartofler, som de fleste gør og sammen med grøntsager og kød, får du et sundt og mættende måltid. Det er et spørgsmål om balance,« siger Per Brændgaard.

Frosne kartofler kan være nemme og sunde

En kartoffel indeholder 80 kcal per 100 gram. Brune ris indeholder 368, hvide 364, fuldkornspasta indeholder 356 kcal og almindelig pasta 368.

Færdigfabrikerede frosne kartoffelbåde, der bare skal varmes i ovnen, eller andre kartoffelprodukter kan være et sundt og nemt alternativ til den traditionelle kartoffel, bare produkterne er fedtfattige, siger Per Brændgaard.