Suveræn hummus
SNACKS OG TILBEHøR

Suveræn hummus

Hummus kan være et fuldendt måltid. Det perfekte hummusmåltid består af frisklavet hummus, sprød salat, fuldkornsbrød og chilisovs til.
  • 4 Personer

Ingredienser

200 g tørrede kikærter
- Evt. bouillon til kogning
3 spsk. Tahin
1 fed presset hvidløg.
4 spsk. friskpresset citronsaft
1.5 tsk. stødt spidskommen
2 dl. kogevand fra kikærterne eller vand
- Salt og cayennepeber eller chiliflager

til pynt

- kogte kikærter
- olivenolie
- Evt. hakket persille

Sådan gør du

  1. 1
    Udblød kikærterne natten over i rigeligt koldt vand, kassér vandet og kog kikærterne under låg i 3 timer i nyt vand tilsat ‘smag’ efter eget valg. De skal være heeeelt bløde. Tilsæt evt. salt til sidst, hæld kogevandet fra og gem det.
  2. 2
    Tag nogle hele ærter fra til pynt.
  3. 3
    Blend resten af ærterne i en foodprocessor med alle de øvrige ingredienser og smag til.
  4. 4
    Anret på tallerken, pynt med de hele kikærter og dryp olie over og drys evt. med hakket persille.
  5. 5
    Spis gerne varme pitabrød til, som man bryder af og skovler hummussen op med.
  6. 6
    Til servering: Pitabrød eller andet brød, gerne fuldkorn og Chilidip eller chiliflager og årstidens salat, gerne fintsnittet

Tip!

Tahin- og hummustips Den bedste tahin i Danmark købes hos arabiske grønthandlere. Opbevar tahin ved stuetemperatur eller lidt koldere, ikke i køleskabet. Ryst beholderen, før du åbner den. Omrør tahinen i glasset/plastbøtten, til konsistensen er ensartet, før du tager noget. Tahindressing kan bruges til salat, kold sovs til arabisk inspirerede retter, kogt, stegt eller grillet fisk og kød. Brug ikke kikærter på dåse, opblød selv kikærterne, så bliver resultatet meget bedre. Kog kikærterne med økologisk grøntsagsbouillon, laurbærblade eller tørrede eller friske krydderurter. Hvidløgsfed, løg i kvarter og groft skårne rodfrugter.