Redaktionen anbefaler
Sig ja, hvis de tilbyder at tage vin eller en dessert med. I kan også lave en ret hver. Det giver overskud og mulighed for at gøre sig umage med én ting. I kan også mødes en time før og lave mad sammen. Det gør det mindre krævende at være vært og er en god måde at lære af hinanden på.
Lav en stor gryde i stedet for flere retter eller avancerede anretninger. Du kan også lave dele af maden inden og fryse ned. Det er helt o.k. at købe dele af måltidet – f.eks. dessert – så længe det understøtter din madlavning i stedet for at erstatte den. Det vigtigste er at finde en overskuelig mellemvej.
Vil du gøre noget ekstra ud af middagen og stadig undgå for meget besvær, så hav noget at drikke og en lille hapser klar, når gæsterne kommer. F.eks. hummus, kiks og oliven. Brug små tricks til at skabe hygge. Stearinlys, musik, mormors gamle dug og blomster fra haven på bordet.
Kilder: Madformidler Nana Balle og direktør for Madkulturen Judith Kyst