Aftensmad med børn: Stil anderledes spørgsmål og gør måltidet til en leg

”Kom nu hen og spis”, ”Sæt dig ned på stolen”, ”Lad nu være med at tørre hænderne af i bukserne”.

Har du mindre børn, kender du helt sikkert til disse sætninger – eller nogle, der ligner – når familien skal bænkes omkring aftensmaden.

Men hvad med i stedet at forsøge dig med: ”Hvilken grøntsag er bedst at spille basketball med?”, ”Hvis rumvæsner kom til jorden, hvad skulle de så smage?” eller ”Hvis du fik en hel fridag i morgen, hvad ville du så lave?”

Den slags finurlige spørgsmål kan nemlig lette presset fra de til tider udfordrende aftensmåltider med børn, forklarer Charlotte Seeger, der er specialist i børns spisevaner. At stille skæve eller tankevækkende spørgsmål, der kan sætte gang i fantasien, flytter nemlig fokus fra den konkrete måltidssituation.

”Der er ofte mange forventninger knyttet til aftensmåltidet, og som forældre har vi tendens til at fokusere på hvad, hvor meget og hvordan der bliver spist. Men jo mindre pres og jo bedre stemning der er ved bordet, jo større sandsynlighed er der for, at barnet spiser.”

Med udgangspunkt i, at det skal være sjovt at spise aftensmad, har Charlotte Seeger udviklet nogle ’spisekort’, der skal skabe hyggelige samtaler ved bordet. Spisekortene indeholder hver et spørgsmål, man kan stille – og herfra lade samtalen udvikle sig. 

Spørgsmålene handler både om mad og om alverdens andre ting, og det er helt bevidst, forklarer Charlotte Seeger.

”Hvis spørgsmålene kun handlede om mad, ville barnet hurtigt lugte lunten. De spørgsmål, der drejer sig om mad, er sanselige og gakkede og forholder sig til maden på en anden måde, end vi plejer.”

Det er vigtigt, at spørgsmålene er i børnehøjde og møder barnet, hvor det er. Derfor er Charlotte Seegers spisekort da også opdelt i alders­kategorier. Og finder du selv på spørgsmål, eller fortsætter du samtalen ud fra et spisekort, bør du overveje, hvad der kunne være spændende for netop dit barn at tale om.  

Børn spiser ikke kun med munden

En af grundene til, at børn kan have brug for at flytte samtalen fra det konkrete måltid, er, at børn ikke kun spiser med munden. De spiser med hele sanseapparatet, fortæller Charlotte Seeger.

”Efter en lang dag i institution eller skole, hvor børnenes sansesystem har været på overarbejde, er de formentlig trætte og måske overstimulerede. Er der dårlig stemning ved aftensmaden, eller oplever barnet et pres for, at det skal spise, kan det være dråben, der får bægeret til at flyde over, og det kan gå ud over appetitten,” siger hun. 

Når resten af familien har spist den sidste bid, og aftensmaden er taget af bordet, kan lysten til mad pludselig vende tilbage.

”Her er nervesystemet igen faldet til ro, og så får barnet mulighed for at mærke, at det er sultent,” tilføjer Charlotte Seeger. 

Så selvom det som forælder kan være både frustrerende og uforståeligt at se den mad, der er brugt tid på at kokkerere, blive liggende urørt på barnets tallerken – eller slet ikke blive øset op i første omgang – er det væsentligt at forstå, at børn simpelthen spiser anderledes end voksne.

Desuden har de ikke på samme måde som voksne tillært sig en måltidsstruktur. De spiser altså ikke nødvendigvis, fordi klokken er 18 – de spiser, fordi de er sultne. Derfor forstår de heller ikke altid fornuften i, at de bør spise, når aftensmaden er på bordet. Men i takt med at børnene bliver ældre, får de mere og mere en måltidsstruktur, der minder om voksnes. 

Drop Emma Gad-paradigmet

De fantasifulde spørgsmål ved aftensmaden er ikke kun tiltænkt børnene. De kan i lige så høj grad være en hjælp til forældre. For skal der skabes hyggelige(re) måltider, kræver det, at du som forælder tør slippe tøjlerne.

”Man kan hurtigt komme til at tage kontrollen ved måltidet, fordi man føler en trang til at styre situationen. Mange af os er vokset op i et ret kontrolleret Emma Gad-paradigme, hvor det var vigtigt at sidde pænt og spise op, og det kan være svært at give slip på,” fortæller Charlotte Seeger.  

Her kan spisekortene og anderledes spørgsmål ved bordet være et redskab, der får forældre til at sænke skuldrene lidt og flytte fokus fra alt det, de ellers har lyst til at kontrollere. 

Ifølge Charlotte Seeger kan det ligefrem være en lettelse at få lov til at slippe kontrollen som forælder.

”Selvom det er megasvært, kan det være helt healende. Vi giver også lidt slip på vores egen barndom her.” 

Ved dels at arbejde med egne forventninger til måltidet og dels at tage redskaber som spisekort eller egne finurlige spørgsmål i brug kan måltidet altså blive noget, som både børn og voksne har lyst til at samles om.