Tomatsuppe
AFTENSMAD

Tomatsuppe

Alt skal bare smækkes på en bradepande, ind i ovnen en time, derefter blendes, og bum, så er der tomatsuppe. Opskriften er fra Astrid Olsens ”Koge(dag)bog”
  • 4 Personer

Det skal du bruge

260 g San Marzano-tomat
200 g blommetomat
100 g bøftomat
50 g cherrytomater
1 stk. gulerod (eller peberfrugt)
0.5 stk. chili
0.5 stk. hvidløgshoved
- olivenolie , fordelt udover
- salt
- peber

- timianstilk
- rosmarinstilke
450 ml. grøntsagsbouillon
2 spsk. cremefraiche
1 spsk. tomatpuré

Sådan gør du

  1. 1
    Tænd ovnen på 200 °C varmluft. Læg dine tomater på en bradepande med 1 gulerod, ½ chili og ½ hvidløgshoved, og fordel olivenolie samt salt og peber. Smæk også et par stilke timian og rosmarin henover.
  2. 2
    Smid bradepanden i ovnen i 1 time. Derefter blendes det hele med 400-450 ml grøntsagsbouillon. Du skal ca. bruge to tredjedele bouillon til dine tomater. Så hvis du har 600 g tomater, skal du bruge omkring 400 ml bouillon. Bare en huske­regel, hvis du nu vil lave en større portion. Varm suppen op i en gryde, og smag til med cremefraiche, tomatpuré samt salt og peber.