I Ølgod forvandles rester til bouillonglaseret hundefoder

En symfonisk dunst af fiskeolie, pulveriseret kød og fermenteret raps rammer en, så snart man træder ind i råvarelageret på Vital Petfood Groups foderfabrik i Ølgod. Dunsten sætter sig som to solide propper i næsen. Men så er det godt, at det er hunden og ikke mennesket, der skal spise fabrikkens slutprodukt. 

”Hunden spiser alligevel med snudeskaftet, så jo mere aroma vi kan få i foderet, jo bedre.” 

Ordene kommer fra Kristian Thomsen, der er salgsdirektør i Vital Petfood Group. Han har ikke selv hund, men han ved, hvordan man sælger foder til dem. Iført sikkerhedssko, hårnet og hvid kittel vandrer han rundt på fabrikken i Ølgod, der siden starten af 00’erne har produceret hunde- og kattefoder i en lind strøm.

Dyrefoder er en kæmpe industri. Alene i Norden omsættes der på dyrefoderområdet for op mod 14 milliarder kroner årligt. Og især hundene har en glubende appetit. I 2000 var der ifølge Danmarks Statistik 546.000 hunde i Danmark. Det tal er ifølge Københavns Universitet steget til 808.500 hunde i 2021. I samme periode har hunden overhalet katten i popularitet hos danskerne.   

Særligt under coronaepidemien kunne der ses en stigning i registreringen af hunde i Danmark hos Dansk Hunderegister. 

Som ejer, så hund

I takt med at der er kommet flere hunde som kæledyr i Danmark, er der også kommet et øget fokus på, hvad hundene skal indtage, forklarer salgsdirektøren: 

”Der er sket en humanisering af vores kæledyr. De begynder at ligne deres ejere mere og mere. Tendenser blandt mennesker kommer med forsinket effekt til vores kæledyr. Det vil sige, når mennesker først begynder at gå op i, hvad de putter i munden, ja så skal kæledyrene også have det lige så godt, men med en naturlig forsinkelse.”

Og her kommer foderet ind i billedet. På laboratoriet ved siden af råvarelageret hænger små, runde plexiglasbeholdere med hver sin råvare i side om side på væggen. 

”Det er alle vores 130 råvarer, som vi kan bruge som legoklodser til at bygge den perfekte opskrift,” siger Kristian Thomsen.

Den perfekte opskrift bliver til det endelige tørfoderprodukt. Alle produkter, der produceres hos Vital Petfood Group, er såkaldt fuldfoder, forklarer salgsdirektøren:

”Det betyder, at det er et foder, din hund skal kunne leve af sammen med vand. Den vil kunne få alle sine essentielle næringsstoffer, så som mineraler og aminosyrer ud fra det foder. Vi kerer os virkelig om hundenes foder. Vi har altid en interesse i at sælge det bedst mulige foder. Men forbrugerne er jo ikke ens. Nogle vil gå rigtig langt for deres kæledyr, mens andre er fint tilfredse med at købe foder til en billigere pris.”

5-6 tons foder i timen

Men det er langtfra tilfældigt, hvordan disse opskrifter sammensættes. På foderfabrikken er der fastansat en dyrlæge, der skal sørge for, at legoklodserne bliver sammensat på den helt rigtige facon, alt efter hundens behov. Og dyrlægen er i den proces ikke bleg for selv at smage på varerne, påpeger Kristian Thomsen. 

Dyrlægen sørger for, at hver type foder indeholder de rette byggesten af både protein, fedt, kulhydrater, vitaminer og mineraler. Herefter ryger alle råvarer i en extruder, en maskine, der først mixer og varmebehandler den leverpostejslignende masse, inden den ved hjælp af sylespidse barberblade skærer foderet ud i de rette former til det endelige tørfoderprodukt. 

Og det er ikke småproduktioner, der er tale om:

”Vores maskine kan lave 5-6 tons foder i timen. Og på et normalt dagsskift har vi 1 mand på råvarelageret, 1 på extruderen og 1 på samlebåndet. Så 3 personer kan faktisk lave voldsomme mængder foder.”

Inden hundefoderet triller over de meterlange samlebånd fra fabrikkens opbevaringssiloer til pakkeriet, skal foderet modtage den vigtigste ingrediens. 

”Den bouillon, som hundekiksene glaseres med, er til for at ramme snudeskaftet på hunden. Og her har vi altså at gøre med bouillonkoncentrater, hvor opskriften er lige så hemmelig som Coca Cola-opskriften,” fortæller Kristian Thomsen, mens han er omringet af plexiglasbeholdere med tørfoder i forskellige nuancer af brun. Ligesom med råvarerne på laboratoriet har hver opskrift sit eget plexiglas i et rum her på fabrikken. 

Hunde tester nye produkter  

I sidste ende er det dog hundene, der skal spise produktet. Og derfor er dyrlægen naturligvis ikke eneste smagstester.

”Vi har også smagspaneler. Det betyder, at vi eksponerer omkring 20 hunde for et nyt foder i et par dage. Hver gang en hund går hen til sin madskål, er der 2 skåle. Her er det nøje afmålt, så vi ved præcist, hvor meget der er i skålene. Herefter følger vi, hvilken skål der spises først, og hvor meget der spises,” fortæller Kristian Thomsen.

Processen med de firbenede madanmeldere giver Vital Petfood Group mulighed for at vurdere, hvad der fungerer, og hvad der måske skal optimeres ved foderet. 

Hundene skal jo have det bedste i madskålen. 

”Mennesker er meget loyale over for deres kæledyr. Man vil jo hundene det bedste. Derfor er forbrugerne også ofte villige til at bruge mange penge på deres hund.”

 Loyaliteten ses også i en undersøgelse af danskernes tilknytning til kæle- og hobbydyr gennemført i 2021 af forskere fra Københavns Universitet. Især tilknytningen til hunde var tydelig. 

”Undersøgelsen bekræfter, at hunde formår at åbne menneskers hjerter og tegnebøger på en måde, som ingen andre dyr gør,” konkluderede professor i bioetik Peter Sandøe, der var en af forskerne bag undersøgelsen.

Er hunden en klimasynder?

Ikke kun pengepungen er på dagsordenen, når det handler om kæledyr. Det er klimaet også. ”Dit kæledyr er en klimasynder” beskrev forskere i en undersøgelse fra University of California tilbage i 2017. I studiet blev det konkluderet, at de 163 millioner hunde og katte, der holdes som kæledyr i USA, udleder 64 millioner tons CO2 eller svarende til klimapåvirkningen fra 13,6 millioner biler på et år. Jannick Schmidt, lektor på Det Danske Center for Miljøvurdering ved Aalborg Universitet, har senere påpeget over for Videnskab.dk, at studiet er misvisende, da det sidestiller kødet til foder med kødet, der produceres til mennesker. 

Og sådan forholder det sig heller ikke hos Vital Petfood Group i Ølgod. Her er alt det kød, der bruges til foderet, et biprodukt fra slagterierne. 

”I Danmark skal vi jo ikke opdrætte dyr for at brødføde kæledyr. Når slagterierne i Danmark har slagtet kyllingerne, er det ofte brystkødet og lørdagskyllingerne, der ryger videre i fødevareproduktion. Det, der er tilbage, er skroget. Men der er stadig masser af kød og smag i det, som vi bruger i foderet,” siger Kristian Thomsen.

Inden kødet ender i Ølgod, er det forbi virksomheder, der er specialiserede i at processe kødet. Dermed kommer det til Ølgod helt pulveriseret og bliver herefter fyldt på store siloer, hvor det opbevares. 

”Man kan sige, at kæledyrene lever af resterne fra de riges bord. Det er jo hverken entrecote eller lækre kyllingebryster, der ender i foderet. Men da vi lever af biprodukterne fra slagterierne, ser vi også ind i en tendens, hvor mennesket spiser mindre kød, hvilket vil betyde nye tanker på foderområdet,” siger Kristian Thomsen. 

Og den tendens er da også noget, der allerede har vundet indpas i Ølgod, hvor kødmelet i enkelte foderopskrifter er byttet ud med insektmel fra Enorm, en insektfarm i Danmark. Her producerer de sorte soldaterfluer, der også kan pulveriseres til proteinrigt insektmel, der giver den samme ernæring som almindeligt hundefoder. 

”Men uanset hvilken fodervariant vi har med at gøre: Hvis hunden ikke gider spise foderet, kan ejerne komme tilbage og få en ny pakning. Hunden skal have det godt. Sådan er det bare,” slutter Kristian Thomsen.