Datomærkning bliver en målstreg for mange - og det giver madspild

Hver 10. dansker smider mad ud på holdbarhedsdatoen - selvom maden sagtens kan spises

Ryger madvarer i skraldespanden hjemme hos dig, når datoen på pakken er overskredet? Du er ikke den eneste.

Mere end hver 10. dansker smider mad ud, når kalenderen når frem til den dato, der er trykt på pakken. Det viser en ny analyse om madspild og datomærkning, som Samvirke og Coop står bag. Datohysteri er en af årsagerne til, at mange smider maden ud, selvom den sagtens kunne spises. Det oplever Selina Juul, der har grundlagt organisationen Stop Spild Af Mad, som her i sensommeren 2023 har 15 års jubilæum:

»Datomærkningen forvirrer mange forbrugere stadigvæk, og når man er forvirret, bliver datoen på pakken opfattet som en anvisning på, hvornår maden skal smides ud, selvom det kun er et fåtal af madvarerne, vi har i køleskabet, der bliver farlige at spise efter udløbsdatoen.«

Forvirring over datomærkning er årsag til 20 procent af al madspild i Europa

For 2 år siden offentliggjorde EU en undersøgelse, der viste, at 10 procent af alt det madspild, der sker i hjemmene, sker på grund af holdbarhedsmærkningen. Tidligere undersøgelser har peget på, at forvirring over datomærkning er årsag til 20 procent af al madspild i Europa. Regner man alene med de 10 procent, så er det på europæisk plan næsten 9 millioner tons mad, der kan reddes om året, hvis europæerne forstod datomærkningen bedre. Overføres tallene til Danmark, vil madspildet kunne reduceres med mere end 23.000 tons om året.

Graver man dybere i skraldespanden, viser analysen, hvordan datomærkningen forvirrer. Frisk fisk og kød kan være farligt at spise, hvis holdbarhedsdatoen er passeret, men alligevel er det kun 42 procent af danskerne, der smider fisken direkte i skraldespanden på udløbsdatoen. Omvendt viser analysen, at 7 procent af danskerne smider mel, pasta og ris ud, 11 procent smider fødevarer på dåse ud – selvom både kolonialvarerne og dåsemaden som oftest kan spises meget længere.

Sigt kun direkte efter skraldespanden, hvis der står sidste anvendelsesdato

Før interviewet med Samvirke har Selina Juul kigget sine egne hylder igennem og fundet kikærter, der udløb for 2 år siden og kværnpeber, der kunne holde sig til 2016. Varer hun gerne spiser, selvom datoen er overskredet.

»Det er ærgerligt, at der stadig er danskere, der smider mad ud, som kan spises. Du skal kun sigte direkte efter skraldespanden, hvis der står sidste anvendelsesdato på din vare, gør der ikke, kan man fint spise maden. Jeg glæder mig over, at mange dufter til og smager på varen, for jeg er sikker på, at hele Danmark har et koloniallager som mig. Derfor er jeg kun glad, hvis man bruger sine sanser og beslutter, at peberet og kikærterne godt kan leve lidt længere.«

Vi er bange for gammel yoghurt og gammel mælk

En anden af de varegrupper, hvor vi er lidt hurtigere til at sætte autopiloten til og lade en dato afgøre livslængden, er på mejerihylden. 18 procent af danskerne smider uden at blinke mejeriprodukter som mælk og yoghurt ud, når datoen er overskredet, viser Samvirkes analyse. Faktisk behøver man ikke at hælde mælk og yoghurt direkte i vasken på udløbsdatoen, for mejeriprodukter kan ofte holde sig længere end den dato, der er trykt på kartonen.

Sidste år udgav tænketanken One\Third en rapport om forbrugervaner og holdbarhed, når det gælder mejeriprodukter. Teknologisk Institut stod bag undersøgelserne til rapporten, hvor forbrugerne blev bedt om at vurdere mælk og yoghurt på udseende, smag og duft, efter at holdbarhedsdatoen var passeret. Spørgsmålet var, om forbrugerne var villige til at drikke mælken og spise yoghurten, fortæller Line Ahm Mielby, der er konsulent på Teknologisk Institut: »En del forbrugere bruger datomærkningen som et pejlemærke for mælk og yoghurts kvalitet.

Men lader man forbrugerne se, lugte og smage til maden, uden at de kender til holdbarhedsdatoen på kartonen, er de villige til at drikke mælk og især spise yoghurt, der er mange dage forbi udløbsdatoen. Vel at mærke når madvarerne er opbevaret optimalt.«

Hvor lang forbrugernes »tålmodighed« med mælk og yoghurt er, vender vi tilbage til, men først skal vi se på, hvem der overhovedet bestemmer, hvor længe en vare kan holde sig, og hvordan kultur og produkternes placering i supermarkedet er med til at påvirke vores opfattelse af, hvornår en vare er frisk, og hvornår en vare er for gammel.

Producenten bestemmer selv holdbarhed - og for lidt duft kan "kassere" en vare

I dag findes der overordnet set 2 forskellige former for udløbsdatoer på madvarer: Sidste anvendelsesdato og bedst før-dato. Sidste anvendelsesdato sættes på madvarer, som man kan blive syg af at spise efter udløbsdatoen. Det er typisk råt kød, pålæg og enkelte andre varer, der har en sidste anvendelsesdato, og her bør du ikke selv smage eller vurdere om holdbarheden er længere. Produkterne kan nemlig indeholde bakterier som listeria, der hverken kan ses, duftes eller smages, men som du bliver meget syg af, hvis du indtager. Langt de fleste af de varer, du finder i supermarkedet, er mærket med »bedst før«. Her kan du sagtens spise maden efter udløbsdato. I kategorien finder man alt fra pasta, ris, havregryn og mel til mælk, yoghurt, kager og slik.

Hvor vurderingen af sidste anvendelsesdato sker ud fra objektive krav om, eksempelvis hvor mange bakterier, der må være i maden, så er der – med ganske få undtagelser – ingen krav fra myndighederne til, hvordan man fastsætter en dato for, hvornår eksempelvis en pasta er for gammel. I stedet er en bedst før-dato i højere grad en vurdering af, hvor længe en fødevare bevarer sine egenskaber under de rette opbevaringsforhold, fortæller Michael René, der er uddannet fødevarekemiker, forfatter til flere bøger og i dag arbejder som teknisk og regulatorisk konsulent i Fonden Varefakta:

»Producenten sætter en dato for, hvornår de ikke længere mener, at den samlede kvalitet er i orden. Når det gælder varer med en bedst før-dato, kan det eksempelvis være, at smagen på en kage forsvinder eller den duft, du  blev mødt af, når du åbnede cornflakes-pakken er forduftet.«

Hvis det kun er cornflakes-duften, der mangler, eller kvaliteten på en kiks er minimalt ændret, er der risiko for, at holdbarhedsmærkningen giver madspild.

Giv den tørre pasta en våd sovs og vær med til at redde maden

Pastaskruer er en af danskernes favoritter til aftensmad, og typisk er der på pakken trykt en udløbsdato 12 eller 24 måneder efter produktionsdatoen, men holdbarheden på 1 eller 2 år er ikke ensbetydende med, at det bliver farligt at spise pastaen, når datoen er overskredet. Et forskningsstudie har vist, at når pastamel er 6 måneder over holdbarhedsdatoen, mister det væske. Det betyder, at pastaen bliver en anelse mere tør. Producenten vil her kunne argumentere for, at kvaliteten er ændret, og holdbarheden udløbet, fortæller Michael René:

»Pastaen er ikke farlig at spise. Vi kan måske nok opleve en sensorisk forskel, men så skal vi huske, hvad vi typisk spiser pasta til: en sovs. Hvis man har pasta, der er over datoen og måske en anelse tørrere, kan man blot lave en vådere sovs.«

I stedet for at gå op i den præcise udløbsdato, skal vi i stedet acceptere det lille kvalitetstab.

»Vi skal redde vores jordklode. Vi skal gøre en dyd ud af at forbruge de varer, vi køber, bedst muligt. Vi skal så vidt muligt spise den mad, vi har produceret. Det er bedst for klimaet og miljøet,« Michael René.

Forbrugerne vil gerne spise yoghurt, der er 21 dage over holdbarhedsdatoen - så længe de ikke ved det

1 liter yoghurt kan typisk holde sig 21 dage. Sådan har det været i mange år i Danmark, men kigger man rundt i Europa, kan man finde yoghurt med en holdbarhed på op til 45 dage. I USA er det ikke ualmindeligt med yoghurt, der kan holde sig op til 75 dage fra produktion til udløb.

En af forklaringer på, at vi i Danmark har en anden holdbarhed end i andre lande, skal findes i en standard for yoghurtproduktion, som sætter grænser for, hvor meget af en bestemt bakterie, der skal være i yoghurten.

Yoghurten bliver nemlig syrnet med en bakteriekultur, og den kultur fylder så meget, at andre bakterier ikke kan få plads til at udvikle sig. Populært sagt holder de gavnlige bakterier de skadelige bakterier fra døren. Når mængden af de gode bakterier falder til et vist niveau, rammes den dag, holdbarheden udløber. Men yoghurten kan som andre produkter med bedst før-mærkning sagtens spises, og lader man forbrugerne smage på yoghurt i en blindsmagningstest, er de villige til at spise yoghurt, hvor holdbarheden er overskredet, fortæller Line Ahm Mielby fra Teknologisk Institut:

»I vores blindsmagningstest var forbrugerne villige til at spise yoghurt op til 21 dage efter holdbarhedsdatoen. Her vurderede et flertal af forbrugerne, at yoghurten både så fin ud og smagte og duftede godt.«

Tolerancen var dog ikke helt så høj, når det gjaldt mælk. Her blev mælk, der havde overskredet holdbarhedsdatoen med 9 dage bedømt signifikant dårligere end mælk, hvor udløbsdatoen var overskredet med 3 eller 7 dage.

Mælk, der har kort vej fra stalden via køledisken og hjem til køleskabet, bliver betragtet som særlig god

Fjerner man bindet for øjnene af forbrugerne, er villigheden til at spise »gammel« yoghurt ikke nær så stor, viser Samvirkes undersøgelse af holdbarhed og datomærkning. Stilles man over for valget mellem en yoghurt, der kan holde sig 14 dage fra produktionsdato eller en, der kan holde sig i 44 dage efter produktionsdatoen, vælger 58 procent af danskerne yoghurten med den korte holdbarhed. Kun 19 procent vil som udgangspunkt vælge yoghurten med længst holdbarhed. Svaret overrasker ikke Line Ahm Mielby:

»I Norden har vi et stort fokus på det friske og det rene. Vi har en kultur, hvor mælk, der har kort vej fra stalden via køledisken og hjem til forbrugernes køleskab, bliver betragtet som særlig god. Der er jo produkter i Danmark, der ligefrem brandes på, hvor friske de er.«

Køledisken er med til at snyde dig!

En af de ting, der skubber til vores opfattelse af friskhed, er måden, vi placerer fødevarer på i supermarkedet. Alle ved, at når en vare er på køl, holder den sig frisk længere, end hvis den blot står på køkkenbordet, og det er med til at give produkter på køl et image af at være særligt friske, og nogle forbruger tænker måske, at kolde varer har en særlig høj værdi – og er villige til at betale den.

»Man skubber til forbrugernes opfattelse af, hvornår en vare er frisk, og hvornår den skal kasseres. Det samme gælder, når producenterne selv må sætte holdbarhedsdatoen. Jeg vil ikke sige, at de spekulerer i at sætte en kort holdbarhed, for det har jeg ikke bevis for, men bliver forbrugerne forvirret af friskhed eller kort holdbarhed, så køber de jo flere varer.«

Skal vi sige farvel til holdbarhedsdatoen? 

I Danmark siger loven, at frisk frugt og grønt ikke skal datomærkes, og supermarkederne lader det derfor været op til personalet at foretage en vurdering af holdbarheden. Det giver ikke mening at datomærke frugter og grøntsager, for i nogle tilfælde vil en banan kunne holde sig længere end i andre, og skal man datomærke, vil man vælge den korteste løbetid, hvilke vil give mere madspild, lyder argumentet.

Supermarkedskæder i Storbritannien har fjernet datomærkning på frugt og grønt

I Storbritannien har der i mange år været tradition for, at frugt og grønt er datomærket, men i de seneste år har stort set alle de store supermarkedskæder fjernet datomærkningen for netop at mindske madspildet. Senest har kæden Morrisons taget endnu et skridt for at mindske madspild: nu er der ikke længere datomærkning på det mærke mælk, kæden selv står bag.

I Danmark er datomærkningen ikke på vej væk fra kartonerne. Og dog. For måske husker du, at der altid stod både produktionsdato og udløbsdato på produkter som yoghurt, ymer og skyr? Det gør der ikke længere. Først forsvandt produktionsdatoen på Arlas produkter, og siden er Thise Mejeri fulgt med. En af grundene er, at forbrugerne fravælger en yoghurt eller en bøtte med skyr, hvor der måske er gået 17 dage siden produktionstidspunktet, selvom der stadig er holdbarhed tilbage, fortæller Tine Dalbøl Dahl, Produktkoordinator på Thise Mejeri:

»Yoghurt, A38 og Skyr er jo helt naturlige produkter, der i kraft af produktionsmetoden og ingredienserne har en lang holdbarhed, men tror man, de har stået længe på hylden i supermarkedet, begynder forbrugernes tvivl. For hvad har vi dog puttet i, når det kan holde sig så længe?«

Når produktionsdatoen ikke længere står på pakken, mindsker det madspild

På Thise Mejeri putter man ikke noget særligt i yoghurten og de andre syrnede produkter, og det gør man heller ikke på andre mejerier. Årsagen til, at produktionsdatoen er forsvundet, sker ikke med et ønske om at tilbageholde information, fortæller Tine Dalbøl Dahl:

»Når produktionsdatoen ikke længere står på pakken, mindsker det madspild. Det her er et af vores små bidrag til, at danskerne ikke smider mad ud, der kunne være spist.«

Sidst der skete forandringer i datomærkningen på danske madvarer, var i 2017, hvor man første gang eksperimenterede med at udvide datomærkningen. Et lille »også god efter« måtte nu sættes på produkterne med bedst før-dato.

En mere strømlinet datomærkning bør blive forståelig for flere

I EU arbejder et udvalg af interessenter sammen om at strømline datomærkningen. Måske ender det i et trafiklys, der viser noget om, hvor opmærksom man skal være, når maden passerer datoen på pakken. Rød skal smides ud, gul kan man dufte og vurdere, grøn er nærmest sikker at spise uanset dato. En anden løsning kunne være piktogrammer, som en engelsk supermarkedskæde har indført. På piktogrammerne kan man se, at man skal snuse, smage og vurdere fødevarens udseende.

»Det er svært at finde den gyldne løsning, men målet er, at datomærkningen bliver mere forståelig for flere, så endnu mere madspild kan forhindres,« siger Selina Juul.

Udover de citerede kilder, bygger artiklen også på en række interviews og samtaler med blandt andet professor emeritus Leif Skibsted, indkøbere til supermarkeder og kvalitetschefer i blandt andet mejeribranchen.