Hvad sker der med bær på frost?

Hvor længe kan de egentlig holde sig i fryseren, spørger to læsere.
Frosne hindbaer i en skaal paa et bord

Indholdet af C-vitamin i frosne bær mindskes med omkring 10 procent om året.

?

I skriver, at frosne bær kan holde sig i 12 måneder. Vi dyrker selv hindbær og har opbevaret dem frosne i mindst 2 år uden forringelse af smag eller andre defekter – hvad er det man risikerer, hvis man opbevarer bær i over 12 måneder?

Kim Neesgaard

Svar fra Leif Skibsted

Frugt som hindbær mister vitaminer ved opbevaring, efter at de er plukket. Frugt indeholder forskellige vitaminer, og især C-vitamin og folsyre fra frugt er vigtige for vores ernæring. Indholdet af C-vitamin mindskes med omkring 10 procent om året, hvorimod folsyre, der hører til B-vitaminerne, er mere holdbar. Frugt bør altid vaskes med rent vand før nedfrysning, og man må aldrig genindfryse optøet frugt. Følger man disse regler, er der ingen risiko ved at spise frossen frugt, selvom den nok bliver lidt kedelig efter flere års opbevaring på frost.

Leif Skibsted er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet.

Læs mere om