Hvid æblepizza med pancetta, løg og timian
AFTENSMAD

Hvid æblepizza med pancetta, løg og timian

Æble på Pizza? Ja! Her i samspil med med løg, svampe, pancetta og timian. Velbekomme.
  • 8 Personer

Pizzadej

600 g koldt vand
10 g gær

2 spsk. olivenolie
75 g fuldkornsølandshvedemel
700 g pizzamel
12 g salt

Topping

6 stk spiseæbler f.eks. elstar
200 g svampe f.eks. kejserhatte (kan udelades)
4 stk 
skalotteløg
250 g cremefraiche 38%
150 g pancetta eller tørsaltet bacon, i små tern
lidt olivenolie
lidt timian
lidt salt og sort peber

Sådan gør du

  1. 1
    Bland vand, gær og olivenolie i en skål, og rør indtil gæren er opløst. Tilsæt fuldkornsmel og ¾ del af hvedemelet. Rør det let sammen, så melet fugtes, men undgå at ælte. Dæk skålen og lad den trækkes 15 min.
  2. 2
    Tilsæt herefter salt og ælt dejen igennem under tilsætning af det resterende mel. Dejen skal være blød, blank og elastisk. Lad dejen hæve, tildækket og lunt, i ca. 3 timer til dobbelt størrelse.
  3. 3
    Vend dejen ud på et meldrysset bord og del den i 8 stykker. Form den til boller og lad dem hvile i ca. 15 min. Forbered toppingen imens.
  4. 4
    Skær æblerne i tynde skiver (undlad at skrælle dem) og læg dem i iskoldt vand. Skær svampe og løg i tynde skiver. Tænd ovnen på 250 C.
  5. 5
    Brug hænderne til at trykke og trække hver klump dej ud i en cirkel til en tykkelse på ca. 3 mm. Læg dem på bageplader med bagepapir.
  6. 6
    Fordel cremefraiche på pizzaerne og smør det ud i et tyndt lag. Lad æbleskiverne dryppe af og fordel dem i et tyndt lag. Fordel løg og svampe på og drys med pancetta, timian, salt og peber. Dryp til slut lidt olivenolie over.
  7. 7
    Bag pizzaerne i ca. 10 min., til skorpen har brune pletter, og pizzaen er gennembagt.