Mørket er en sjælden gæst - og derfor har biodiversiteten det svært

Mørket er vigtigt, hvis vi vil have mange arter

Natten har altid været magisk. I gamle dage lød det i sagnene, at elverne lokkede i overgangstimerne, hvor dagen gik til ro og lod natten herske. Med natten kom stjernerne og alt det farlige. Det kunne være tyve og dyr, som vi var lidt bange for: for eksempel ugler, insekter, flagermus og edderkopper. I dag er elverne tæt på en plads i glemmebogen. Vi har lys hjemme i huset og på bilen, og gadelamperne er tændt, når mørket falder på. Natten er ikke længere farlig.

83 procent af verdens befolkning lever under lysforurenede himmelstrøg, når natten falder på. I Europa vil næsten 99 procent af indbyggerne se en stjernehimmel, der er forurenet af kunstigt lys, hvis de træder et par skridt ud for deres bolig om natten, viser en opgørelse fra det videnskabelige magasin Science.

Lyset giver os tryghed, når vi færdes på landevejen en vinterdag, men for mange dyr er lyset ikke en hjælp. Det kunstige lys fra gadelamper og huse påvirker mange dyr, fortæller Christian Kjær, der er seniorforsker på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet. Han har netop været med til at udgive en rapport om insekters tilbagegang for Nationalt Center for Miljø og Energi:

»Mørket er meget vigtigt for at sikre en artsrigdom. Vi kender mange af de dyr, der er aktive om dagen, dem ser vi jo, men rigtigt mange af de arter af dyr og planter, vi har i Danmark, er enten aktive om natten eller bruger lyset til at afkode, hvor vi er på døgnet eller sæsonen og tilpasser så adfærden efter det.«

Gennem de seneste 100 år er mængden af kunstigt lys i samfundet mangedoblet, og gennem de seneste år er der lavet flere undersøgelse af, hvordan den øgede lysmængde påvirker især de insekter, som er aktive i skumringen og om natten. En af Danmarks mest almindelige sommerfugle er den lille frostmåler:

»Frostmåleren er et af de mange nataktive dyr, vi har i Danmark. Frostmåleren bruger nattens mørke til at spise blomsternes nektar og til at finde en partner, den kan parre sig med. Er der lys kan nektar og parring friste nok så meget, for så tiltrækker det kunstige lys endnu mere.«

Når den lille frostmåler ikke flyver fra blomst til blomst, påvirkes bestøvningen negativt, og reproduktionen lider. Den lille frostmåler er ikke den eneste, der påvirkes af det kunstige lys. I artiklen skal vi møde en række dyr og planter, som påvirkes negativt af det kunstige lys.

Natsværmere glemmer at gå i dvale

En hollandsk undersøgelse har vist, at de natsværmere, der er gået mest tilbage fra 1985 til 2015, er dem, som er aktive om natten. Har en art flere generationer på et år, bruger den normalt mængden af dagslys til at vurdere, om vinteren er tæt på, så man skal gå i dvale i stedet for at fortsætte parringen. Er der meget kunstigt lys, afkoder natsværmeren dagene som lange – og tror derfor ikke, at det snart bliver vinter. Når kulden rammer, dør de natsværmere, der ikke er gået i dvale. Det er alt sammen tegn på, at lysforurening har stor betydning for den tilbagegang, der har været blandt nataktive arter.

I Danmark findes ikke en samlet undersøgelse af, hvad natten betyder for artsrigdommen, når det gælder nataktive dyr. I forskningsprojektet »Insektmobilen« har man dog undersøgt forekomsten af flyvende insekter forskellige steder i Danmark. Forskningsprojektet, hvor frivillige hjælper med indsamlingen ved at køre på fastlagte ruter med store net spændt på bilens tag, viser en tydelig sammenhæng mellem mængden af insekter, og hvor urbant et område er, fortæller Jonas Colling Larsen, der er biolog og projektmedarbejder på Statens Naturhistoriske Museum:

»De første resultater fra »Insektmobilen« viser, at der er væsentlig færre flyvende insekter i byområder, når man sammenligner med indsamlingen i landområder.«

Prøverne, som er indsamlet, ligger i store frysere – og senere  skal forskerne se på, hvordan forskellige arter af flyvende insekter fordeler sig på tværs af landet

Flagermus flygter fra lyset

I Danmark har vi 17 forskellige arter af flagermus. Flagermusene er udprægede natdyr, der bruger døgnets mørke timer til blandt andet at samle føde, fortæller Morten Elmeros, der er seniorrådgiver på Institut for Faunaøkologi på Aarhus Universitet.

»Der er en god grund til, at flagermusene lever om natten. De har naturlige fjender om dagen. Her kan fugle tage flagermus, derfor har de specialiseret sig i at leve om natten. Det betyder også, at de jagter insekter, der lever om natten.«

Nogle arter flagermus er så følsomme for lys, at man kan måle, at de flyver meget anderledes, når der er fuldmåne.

Månens lys er nok til, at de ændrer adfærd. Bliver flagermusene udsat for kunstigt lys, kan de finde på at flytte bolig.

»Flagermus kan sagtens finde på at slå sig ned i et kirketårn eller på loftet af et gammelt slot. Hvis man pludselig får den idé, at man vil oplyse kirken eller slottet, kan det stresse flagermusene så meget, at de flytter. De jages væk af vores lys,« forklarer Morten Elmeros.

Flagermus er meget konservative. De vil helst bo der, hvor de altid har boet – og de har nærmest faste ruter i naturen, hvor de navigerer efter de samme naturlige hegn eller lysninger, der findes i naturen. Kommer der pludseligt gadelamper op på en cykelsti eller en landevej, ændrer flagermusene adfærd:

»En vej med lys er en barriere, der ikke kan – eller er meget besværlig – at krydse. Vi er simpelthen nødt til at give dyrene plads og skabe sammenhænge, der hvor de naturligt lever. Flagermusene skal ligesom mange andre dyr bruge natten. Det er jo lidt dobbeltmoralsk, hvis vi beder inderne passe på tigrene, der er truet af udryddelse, mens vi ikke selv skaber plads til dyr i vores natur,« siger Morten Elmeros.

Træerne mangler døgnrytme, når lyset er tændt i byen

Det er ikke kun dyrene, der påvirkes af kunstigt lys. I et drivhus ved Montpellier har forskerne målt, hvordan lyset påvirker kaffebuske ved at måle på de gener, som kaffebusken udtrykker på forskellige tidspunkter. Forskerne påviste, at mængden af lys afgjorde, hvilke processer, der skete i planten på forskellige tidspunkter. Dermed har man et videnskabeligt bevis for, at kunstigt lys kan påvirke planter på samme måde, som naturligt lys kan. Resultatet er ikke en overraskelse for Anders Ræbild, der er lektor i skov, natur og biomasse på Københavns Universitet. Her forsker han blandt andet i træers fysiologi, og hvordan træer påvirkes af omgivelserne.

»Jeg kan huske, at jeg i en lærebog har set billeder af en gruppe træer, der står på en plads. De træer, der står tættest på lygtepælen, har om efteråret grønne blade, mens de tæer, der er længere væk fra det kunstige lys, bærer visne blade. Planten tættest på det kunstige lys har slet ikke opdaget, at vinteren er på vej.«

Evolutionen har forfinet dyr og planters udvikling over tusinder af år, og netop lyset er med til at styre mange af de processer, vi ser som naturlige. Lyset signalerer nemlig, hvornår på døgnet, vi befinder os – og hvor på året, vi er nået til. De signaler er vigtige for blandt andet træer:

»Lyset er med til at sikre en døgnrytme for træerne. Når morgenen kommer, begynder træet at gøre sig klar til dagen. Inde i træets celler åbnes læbecellerne, og når de er åbne, kan fotosyntesen, som er træets måde at få energi på, ske.«

Mængden af dagslys er også afgørende for træer. Når efteråret kommer, og dagene bliver kortere, gør træet sig klar til vinteren. Mindre dagslys betyder, at bladene falder af, og træet trækker vand ud af cellerne. Træet vokser heller ikke om vinteren. På den måde er træet beskyttet mod frosten. Processen er omvendt om foråret.

»Forårssignalet til et træ kommer med lyset. Efterhånden som foråret kommer, stiger mængden af lys – og træet begynder at sætte blade og blomster. Har kunstigt lys snydt træet til at springe ud for tidligt, er risikoen for frost jo stadig stor, og kommer der hård frost, når træet har sat blomster, falder udbyttet af frugt fra træet,« forklarer Anders Ræbild.

Stjernehimlen der blev væk

For Tom Axelsen, der er amatørastronom og initiativtager til arbejdet med at gøre Møn og Nyord til Dark Sky Park og Dark Sky Community, begyndte jagten på nattemørket som en jagt på et godt sted at kigge på stjerner. Er du for tæt på byens og menneskeskabt lys, kan du se mindre af himlen, end hvis der er helt mørkt: 

»Er du i byen kan du måske se et par hundrede stjerner på stjernehimlen. Står du et mørkt sted kan du se 2000-3000 stjerner. Når der er et godt nattemørke, kan man også se Mælkevejen med det blotte øje – det kan man ikke, hvis man står tæt på en gadelygte,« forklarer Tom Axelsen.

I Berlin har forskere målt, hvordan mørket påvirker omgivelserne. I en afstand på 32 kilometer fra den tyske hovedstad kunne man stadig måle det kunstige lys fra bygninger, huse og trafik. En af forklaringerne på den store lysforurening fra byerne er, at mange lys peger opad, fordi vi synes, at bygninger skal have et pænt lys på – bygninger er blevet monumenter eller seværdigheder i nattemørket. Lyset reflekteres i skyerne, og dermed kan lyset ses langt væk og også længere væk end tiltænkt.

Nye gadelamper er ikke gode for lysforureningen

En anden kilde til lysforureningen er udskiftningen af gadelamper. De gamle gadelamper bliver både i Danmark og andre lande udskiftet med LED-belysning. Norske forskere peger samtidig på, at der går inflation i lyset, når vi opdager, hvor billigt det er blevet at bruge LED-belysning.

»Det er jo positivt, at man skifter gadelamperne ud med lys, der er mindre energikrævende og dermed mere klimavenligt, men jeg ved ikke, hvor begejstret, man skal være. Mange lamper udsender et mere blåt lys, end de lamper, de erstatter. Vi skal være bevidste om, hviket lys, vi sætter op. Vi skal gøre noget for at bevare nattemørket,« siger Tom Axelsen.

LED-lyset kræver en større opmærksomhed på, hvilket lys, vi sætter op. LED-lyset gør det nemmere at justere på farven af de lys, som eksempelvis gadelamper sender ud, og farven på lyset har stor betydning for dyr og planter, lyder det fra Christian Kjær fra Aarhus Universitet:

»Jo mere langbølget og dermed rødere lys er, jo mindre påvirkes insekter. Så det har klart noget at sige, hvilken slags lys, man bruger i byerne.«

I byerne er ingen veje grå, men i Aarhus Kommune tænker de over, hvordan byens lys skal bruges klogt

I dag er der ingen krav til, at de forskellige kommuner har en lyspolitik, hvor man beskriver, hvad der skal lyses op af kunstigt lys, hvor meget eller hvilket lys, der skal være. En af undtagelserne er Aarhus Kommune. Her er der ansat lysingeniører i byens vej- og parkafdeling. Kommunens mål er, at byplanlæggere, arkitekter, ingeniører og andre, der arbejder med lys og indretning af byrummet tænker over lyset og bruger lys, så det også tager hensyn til omgivelserne, forklarer Peter Ryberg Neess, der er afdelingsleder i Trafik under Aarhus Kommune.

»Vi skal ikke bruge for meget kunstigt lys. Lys er skabt af mennesker og til mennesker. Hvis der ingen mennesker er et sted, skal der heller ikke være lys. Sådan er vores filosofi.«

Helt konkret betyder det, at veje er oplyste for at øge trafiksikkerheden og trygheden for mennesker. En bygning kan være oplyst, hvis det har en arkitekturmæssig begrundelse. Samtidig er det et krav, at lyset er målrettet. Inden LED-lys blev udbredt, var der en tendens til, at lyskilderne både ramte bygninger og lyste lettere tilfældigt rundt i omgivelserne og op i himlen.

På stierne er det mængden af færdsel, der afgør, om en sti skal have lys.

»De steder, hvor byen møder naturen, arbejder vi meget med, at lyset kun skal ramme der, hvor der er et behov på stien eller vejbanen. Vi skal ikke bruge energi på at lyse naturen op. Naturen skal have fred.«

Da kommunen for nyligt installerede gadelys på Brabrandstien, der er en hovedfærdselsåre for mange cyklister og gående mellem det vestlige Aarhus og centrum, arbejdede kommunen også med farven på lyset. Lyset er varmere og rødere i tonen, end det lys, man har på for eksempel ringvejene rundt om byen. Netop for at give dyr og planter så naturlige omgivelser som muligt.

»Vi dæmper også lyset i nattetimerne mange steder i byen. Fra klokken 22 og frem til ved 7-tiden om morgenen kører gadebelysningen mange steder kun på 50 procent,« siger Peter Ryberg Neess.

Skru bare ned for lyset. Naturen er bundet sammen i et netværk. Er der for eksempel pludseligt færre insekter eller sommerfugle, så ændres bestøvningen også. For seniorforsker Chistian Kjær er der ingen tvivl om, at mørket påvirker biodiversiteten – ligesom andre ting som mængden af sprøjtemidler og naturlige habitater også gør.

»Mørket er en vigtig del i at sikre en naturlig artsrigdom. Hvis vi skal have en naturlig, biologisk mangfoldighed, skal vi være bedre til at sikre naturlige omgivelser – herunder sikre mørket, som er så vigtigt for mange dyr og planter.

Amatørastronom Tom Axelsen håber også, at vi vil skrue mere ned for lyset.

»Har du først været i mørke i for eksempel 30 minutter, ser du forholdsvis fint. Øjet vænner sig til mørket, vi kan sagtens både se og orientere os med mindre lys, end vi bruger i dag.«