Nu skal mælkekartonen ikke længere gå op i røg

Artiklen som podcast: Hør Samvirke Mellem Linjerne, hvor vi taler om artiklen og afspiller lydbidder med nogle af kilderne. Find podcasten på Apple Podcast, Spotify, Podimo eller der, hvor du normalt hører dine podcast.

1 milliard kartoner sendes til forbrænding hvert år i Danmark

Tag et dybt kig i affaldsspanden. Drikker du lige så meget mælk, og spiser du lige så meget yoghurt som gennemsnittet, så smider du lidt mere end 4 kartoner ud om ugen. På et år bliver det til godt 200 kartoner – eller i alt 5,8 kilo emballage, som alene kommer fra kartoner brugt til mælk, yoghurt og andre mejeriprodukter.

I Danmark er det i 97 ud af landets 98 kommuner »forbudt« at smide kartonerne til genanvendelse. I stedet skal de smides ud med rest­affaldet, der ender på forbrændingsanlægget og bliver til energi, men sådan behøver det ikke at være, lyder det fra Henning Jørgensen, der er chefkonsulent i NIRAS, som rådgiver især kommuner og andre offentlige myndighed om genanvendelse og affaldshåndtering: 

»Vi har et kæmpepotentiale i at genanvende karton­emballager. I dag bliver de brændt og bruges dermed indirekte til energi og varmeforsyning, men i princippet er det tosset, at man ikke genanvender kartonerne. Papirfibrene i kartoner er af høj kvalitet, som mange papirfabrikker gerne vil aftage.«

Det er ikke kun mælk, yoghurt og fløde, der kommer i kartoner, der ville kunne genanvendes. På supermarkedets hylder findes også juice, bønner, saucer og flåede tomater i kartonemballage. For en enkelt dansker ender det med samlet 6 kilo kartoner om året – hvilket er 5 procent af den samlede mængde emballageaffald. Samler man alle danskernes kartonemballage, ender man med 34.000 tons. 

»Groft regnet kan man med en optimal indsats indsamle og genanvende mellem 35 og 40 procent af alle de kartoner, der kommer på markedet i Danmark. Det vil betyde, at vi kan genanvende omkring 15.000 tons kartonemballage. For at sætte det lidt i perspektiv: Vi er i forvejen gode til at indsamle andre typer pap i dag. Vi indsamler omkring 40.000 tons pap og karton på tværs af kommunerne – når kartonerne kommer med, vil det altså være en stor forøgelse,« forklarer Henning Jørgensen.

I Fredericia samler man som eneste kommune mælkekartoner ind

Når vi i dag ikke indsamler kartoner, er der flere forklaringer. En af dem skal man tilbage til 1970’erne for at finde, hvor man begyndte at forbrænde affald i stedet for at opbygge store depoter i naturen. Med forbrænding kunne varme udnyttes til energi til strøm- og varmeproduktion.

I andre lande har man ikke den samme tradition for klog afbrænding af affald, så de har tidligt haft et incitament til at overveje, hvilke slags affald det kunne svare sig at indsamle for at genanvende – og dermed mindske presset på lossepladser eller udgifterne til eksport af affald.

Det har betydet, at andre europæiske lande i årevis – nogle i mere end 20 år – har genanvendt blandt andet mælkekartoner. I nogle europæiske lande genanvendes over 70 procent af mælkekartonerne. Gennemsnittet for EU er 48 procent genanvendelse af kartoner, i Danmark er genanvendelsesprocenten under 1. 

Den lave genanvendelsesprocent skyldes, at det i Danmark kun er Fredericia Kommune, der indsamler mælkekartoner og andre kartoner, der har været brugt til fødevarer. Kommunen har samlet kartonerne ind i 10 år og er kendt for at være en af Danmarks bedste til at genanvende affald. 

I Fredericia har borgerne i mere end 20 år sorteret husholdningsaffaldet i masser af fraktioner. Det sorterede affald ender i klare sække, som kommunens folk henter hjemme ved kantstenen med jævne mellemrum. Kartoner fra mælk og juice ender i en pose for sig, fortæller Poul Møller, der er specialkonsulent i Affald og Genbrug i Fredericia Kommune:

»Vi har vænnet borgerne gennem lang tid til at sortere deres affald, og derfor har vi også nemt kunnet indføre, at mælkekartonerne skulle sorteres for sig.«

Kartonerne bliver grovsorteret og kørt til Tyskland

Efter at kartonerne er blevet hentet, bliver de kørt til kommunens genbrugscenter, hvor alt affald grovsorteres, så man sikrer, at der kun er kartonemballage samlet, inden kartonerne presses til store baller. Kartonerne bliver kørt til et genanvendelsesanlæg i Tyskland, der er specialiseret i at adskille og genanvende materialerne. 

»Jeg tror, at vi i Danmark lige nu er i en unik situation. Der er enormt stort fokus på, hvilke aftryk vi hver især sætter på kloden. Vi er jo så at sige i kontakt med vores skraldespand mange gange om dagen, når vi skal smide noget ud, og vi ved, at mange tænker: Hvordan kan jeg selv gøre en forskel? Der ligger en endnu større affaldssortering ligefor,« siger Poul Møller. 

Et af de tricks, Fredericia Kommune gennem mange år har brugt for at vænne borgerne til at tænke over, hvordan de sorterer affaldet, er, at der på genbrugspladserne slet ikke findes en container til småt brændbart. På den måde tvinges man til at tænke over, hvilken container man bedst placerer sit affald i – og det betyder, at mere affald i sidste ende genanvendes. 

»Råvarer er altså noget, man skal passe på. Jo mere vi kan genanvende af alt fra træ til ædelmetaller, jo bedre er det. Ting skal designes, så det er nemt at bruge igen eller nemt at genanvende. Vi er godt på vej, men der kan sagtens tænkes mere cirkulært, hvor man tager højde for, hvad emballager og andet affald kan blive til, når de ikke skal bruges længere. Heldigvis er danskerne ved at være på omgangshøjde med det, vi startede med her i kommunen for 20 år siden,« siger Poul Møller. 

 

I Danmark sorterer vi ikke affald, der består af mere end én ting

Når emballage er sammensat af to forskellige typer materiale, kaldes det komposit­emballage, og noget tyder på, at Fredericia Kommune snart ikke længere er det eneste sted, hvor borgerne skal sortere mælkekartoner fra husholdningsaffaldet. 

I 2018 indgik Danmark og de 27 øvrige medlemslande i EU en aftale om, hvordan man i årene fremover skal sikre, at der indsamles og genanvendes mest muligt. For første gang blev det vedtaget, at alle landene har en pligt til at sørge for at indsamle og genanvende det, som hedder kompositemballager. 

I Sverige findes et stort anlæg, hvor man kan genanvende mælkekartoner

I Sverige er kommunerne allerede i gang. Hver dag triller en lang række lastbiler ind på Fiskeby, der er et genanvendelsesanlæg ved Norrköping i Sverige. På ladet står ballevis af pressede kartoner fra mælk, juice, tomater, ja selv pizzabakker er gemt i de meterstore klodser af pap. Pappet bliver hældt ind i et stort kar på anlægget, hvor pappet i en kompliceret proces langsomt opløses og skilles fra den folie, der er i kartonen, og som normalt sikrer, at eksempelvis mælken bliver inde i kartonen og ikke siver ud. Når processen er slut, har Fiskeby lange, fine cellulosefibre, der kan bruges i nye papemballager. En typisk mælkekarton vejer 29 gram, hvoraf de 21 gram er karton og 8 gram er plastik.

Materialerne er helt nyproducerede og lagene er limet sammen, og det er netop sammensætningen af mælkekartoner, der gør genanvendelsen sværere, end når man bare skal genavende pap til pap eller plastik til ny plastik. 

I Danmark er vi slet ikke vant til at genanvende ting, der består af to så forskellige materialer som pap og plastik, fortæller Mette Godiksen, der er specialkonsulent hos Dansk Affaldsforening, der er en brancheforening for kommuner og affaldsselskaber: 

»I Danmark er vi rigtigt gode til at indsamle i rene materialetyper som f.eks. pap, papir, glas og metal, men når det gælder de sammensatte emballager, skal vi de næste år i gang. Det har ikke været en del af affaldssystemet indtil nu.«

Fibrene i mælkekartoner er helt nye og meget attraktive for papirfabrikkerne

Når man skal genanvende materialer i dag, så giver det især mening at genanvende de materialer, som er af særligt god kvalitet. Da kravene til fødevaresikkerhed er store, er mange mademballager i dag produceret af nye træfibre – det gør sig også gældende for mælkekartoner og andre kartoner til flydende madvarer. Nye træfibre betyder også, at papirfibrene i pappet er lange – og dermed attraktive til nye produkter af genanvendt pap, fortæller Nana Simonsen, der er quality manager hos Skjern Paper, der er den sidste tilbageværende danske papirfabrik, der genanvender pap og papir. 

»Mælkekartoner indeholder fibre af høj kvalitet, da fibrene typisk er nye. For hver gang man genbruger papirfibre, bliver de en smule kortere, og dermed mindre stærke.«

På Skjern Paper er alt, hvad man producerer, baseret på genanvendelse af pap og papir, der ankommer til fabrikken presset sammen i store baller. Sniger der sig en karton med, bliver den automatisk sorteret fra. 

»Vi kan ikke bruge mælkekartoner i dag. De kræver en helt anden behandling end eksempelvis rent pap, og processen med at genbruge en mælkekarton vil kræve en ekstra produktionslinje og tage markant længere tid.«

I udlandet ligger kartongenanvedelsesanlæggene ofte ved en papirfabrik, og derfor vil det også være interessant for Skjern Paper at kunne se på genanvendelsen af kartoner: 

»Udover en ny produktionslinje, skal vi have styr på en masse spørgsmål omkring hygiejne, for vi bruger ikke skrap kemi hos os. Det er også en meget stor investering, som ikke kan realiseres uden betydeligt tilskud. Desuden er det vigtigt, at vi kan være sikre på, at der kommer kartoner nok,« siger Nana Simonsen.

Mælkekartonerne skal snart sorteres

I 2020 skal landene være i gang med indsamlingen af kompositmaterialerne som eksempelvis mælke- og juicekartoner. Den beslutning nikkede landene til, da Affaldsdirektivet blev vedtaget, og hos Miljøstyrelsen er man i gang med at udarbejde vejledninger til, hvordan kommunerne kan komme i gang med at sortere mælkekartoner, fortæller Anne Elizabeth Kamstrup, der er kontorchef for Cirkulær Økonomi og Affald: 

»Sorterer man allerede sit affald i dag, behøver man bare at kigge ned i skraldespanden for at se, at kartonerne fylder en del i restaffaldet. Det giver god mening, at vi kommer i gang med at sortere den emballage fra til genanvendelse.«

Miljøstyrelsens første forsigtige estimater viser, at vi kan genanvende op mod 15.000 tons kartoner, hvis en god ordning bliver rullet ud til alle landets borgere. Inden kommunerne kan komme i gang med at genanvende kartonerne, kræver det dog lidt forarbejde for at finde ud af, hvordan det gøres bedst. Skal kartonerne samles ind sammen med andet pap? Det gør man allerede i dag i blandt andet Sverige, mens landene syd for os samler papkartoner ind sammen med plastikaffaldet. 

»Vi skal finde en løsning, som sikrer den højeste genanvendelse, uden at danskerne skal have flere spande stående til affald. Derfor deltager både kommuner, eksperter og genanvendelsesindustrien i et samarbejde om, hvordan vi kommer i gang med at samle kartonerne,« fortæller Anne Elizabeth Kamstrup.

... men ingen kan sige præcist hvornår, du skal huske at sortere dine kartoner

Miljøstyrelsen forventer at have retningslinjer klar for, hvordan emballagekartoner skal sorteres i nærmeste fremtid. Selvom retningslinjerne ligger klar, når sommerdagene går på hæld, skal danskerne ikke forvente, at de straks kan komme i gang med at sortere endnu mere af affaldet derhjemme, lyder det fra Mette Godiksen fra Dansk Affaldsforening: 

»Vi skal sikre, at indsamlingen sker klogt – og med et langsigtet perspektiv. Vi forfølger konstant målene om mere genanvendelse og vi er klar til at tage fat på mad- og drikkekartonerne. Indsamling af disse kræver dog enten større affaldsspande eller hyppigere indsamling af affald end i dag, og det tager naturligvis tid at implementere. Når vi kender retningslinjerne fra Miljøstyrelsen, går planlægningsarbejdet i kommunerne i gang «

Henning Jørgensen fra NIRAS har et håb: »Man kunne sikkert sagtens slippe med en affaldsbeholder til mælkekartoner henne på gadehjørnet, og så kan borgerne komme forbi med deres kartoner en gang imellem. Det vil være helt tosset ikke at komme i gang, når  man tænker på de mange millioner kartoner, vi har mulighed for at genanvende med en bare en smule målrettet indsats.«